Elektronista LifeHack: Sådan ændrer du tekst til små eller store bogstaver

2 Min læsning

Du har en tekst, skrevet udelukkende med store bogstaver, men du skal bruge den i almindelige små bogstaver. De fleste taster sig nøjsomt igennem teksten med små bogstaver. Spild af tid – og risiko for fejl.

Sådan indleder vores læser, Niels, sin e-mail til os. Han er nemlig godt træt af at skulle skrive hele sin tekst om, hvis han kommer til at skrive med store bogstaver – det er en klassisk fejl. Du kigger på tastaturet i stedet for skærmen, og først, når du har skrevet færdig, opdager du, at alt teksten, er blevet skrevet med stort – øv! Nu må du skrive hele teksten om igen – eller må du?

Nej, der er en løsning…
Det er de færreste, der kender til dette smarte LifeHack, og det er rigtig synd, for det kan gøre dig, mig og os alle sammen ekstra produktive. Desværre virker det kun på Windows og i tekstbehandlingsprogrammer; du kan altså ikke gøre det, hvis du skriver i Chrome, Firefox eller i Internet Explorer.

Hvis du vil konvertere en tekst fra store bogstaver til små bogstaver eller omvendt, skal du markere teksten og holde shift nede, samtidig med, at du trykker på F3 – og hokus pokus, nu er du blevet mere produktiv og har fået et problem mindre!

 

Niels har indsendt dette til os – har du også et godt LifeHack?

Et LifeHack er en genvej i hverdagen. Den slags tips, man glæder sig over at dele, fordi det bare har gjort ens eget liv  meget nemmere. På Elektronista har vi Danmarks digitalt mest begavede læsere, derfor vil vi så gerne høre fra dig, hvis du har et rigtig godt tip, som du mener andre læsere kan få glæde af.

Så har du et godt tip? Fortæl os hvorfor det er smart/nyttigt og inkluder også relevante links, dit fulde navn samt by og evt. dit Twitter-navn eller blogadresse. Tjek, at vi ikke før har omtalt det, du vil anbefale. Send en kort tekst med dit LifeHack til mj@elektronista.dk med emnelinjen “LifeHack”.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eleven + three =

1 Comment
  • Marlene Høj
    november 14, 2014

    Smart! Nu må jeg se om jeg kan huske det…