ELEKTRONISTA #29 VIL VI BETALE FOR AVISINDHOLD PÅ NETTET?
Af Christiane Vejlø
Gider du betale for avisernes online stof? Elektronista har besøg af chefredaktør fra Politiken Lars Grarup, digital direktør ved Berlingske Medier Mads Kristensen og konsulent Jon Lund.
Politiken har netop meldt ud, at avisen vil lancere betaling efter taxametermodellen fra efteråret 2012. Berlingske Medier kører allerede med abonnement og mikrobetaling på både b.dk og bt.dk Vi snakker fremtidens avis indhold, brugerne, distributionen og ikke mindst- hvor kommer pengene fra?
Politiken satser på at udkomme som papiravis meget lang tid ud i fremtiden. Berlingske er ikke helt så sikker på det analoge format på sigt. Lyt med på Radio24syv lørdag kl. 16.05 eller hør udsendelsen efterfølgende på Radio24syv’s hjemmeside.