DONKEY KONG VENDER TILBAGE

Der er nogen, der siger, at var man med på en tøjstil første gang, den var moderne, så er man for gammel til at gå med den, når den vender tilbage i retroversionen. Med andre ord – folk der var unge i 70’erne kan godt glemme trompetbukser, ingen gensyn med neonfarver og benvarmere til folk, der var teens i 80’erne, ingen tur op på Buffaloskoene til folk, der blev konfirmeret i 90’erne ect.
Nu er den absolutte Arcade-spilkonge tilbage, og så er det vi spørger: Må man spille Donkey Kong igen, når man gjorde det i 80’erne? Det dobbelte, orange originale Donkey Kong-spil var et must-have. Nu er Nintendo klar med Donkey Kong Country Returns. Vi hopper på den igen!
Har du gemt nogle af dine gamle gadgets, computere, spil eller telefoner? Send gerne et billede på info@elektronista.dk og et par linjer med historien. Så lægger vi det op, så alle kan få et trip down memory lane.