Dokumentarfilm fortæller historien om at færdiggøre et af årets mest ventede spil, mens man er i åben krig med Rusland

2 Min læsning

Hvordan balancerer man sine kreative ambitioner, penge og flere hundrede menneskers velvære, når man samtidig er i krig med Rusland? Ny dokumentarfilm belyser hvordan et af årets mest ventede spil er blevet færdiggjort under ekstreme forhold.

S.T.A.L.K.E.R. 2 er et af årets mest ventede spil, og opfølgeren til en næsten tyve år gammel kultklassiker, om mennesker der drager ind i de radioaktive zoner i skyggen af Chernobyl i jagten på glemte skatte og håndtere det nye væld af liv, der er sprunget op i kølvandet på atomværkets ødelæggelse.

Det originale spil blev blev udviklet i Ukraine tilbage i 2007, og blev dengang hyldet for dets opfindsomhed, store krav til spilleren og ikke mindst dets insisteren på, at det til tider kan være frustrerende at spille. Da alt lige fra vedligeholdelse af ens våben til hvor mange kilo din soldat kunne bære rundt på spiller en betydelig rolle.

Spillet var helt unikt østeuropæisk, dets ukrainske rødder tydelige i alle aspekter lige fra dets visuelle udtryk, musik og over til de lokale skuespillere, der med tydelig accent, bragte spillets manuskript til live. Det var noget helt unikt og stod i stærk kontrast til resten af spilmarkedet i 2007.

Tre år senere, i 2010, blev en efterfølger annonceret med den kreative titel ‘S.T.A.L.K.E.R. 2’. Men at lave en opfølger har ikke været nemt, og en meget turbulent udviklingsproces kulminerede til sidst med invasionen af Ukraine, og pludselig blev udviklerne af spillet nødt itl at flygte fra landet eller se dem selv blive indkaldt til hæren.

Nu er deres kamp for at færdiggøre et spil, leve deres liv og få hverdagen til at fungere midt under en krig dokumenteret i dokumentarfilmen “War Game: The Making of S.T.A.L.K.E.R. 2”, som du kan se nedenfor. 

Det er ikke bare et dokumentar om, at færdiggøre et spil under ekstreme omstændigheder, men også en fortælling om mennesker, der gennemgår en umulig situation og gennem deres kreative arbejde på et spil forsøger at holde fast i en del af deres identitet, og et glimt af deres gamle liv, midt under en krig.

S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chernobyl fås til PC og Xbox Series S/X

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 5 =

No Comments Yet.