Din influencer er AI- er du ligeglad?
Aitana López er 25 år gammel. Hun er en fitnessglad, smuk kvinde fra Spanien. Hun har langt, lilla hår og en perfekt krop, som hun villigt viser frem i bikini og tætsiddende træningstøj. På hendes social media konto har de mange flirtende selfies og opslag altid fokus på hendes fejlfrie figur og det pletfrie ansigt. I kommentarfeltet flyder det med tusindevis af likes, hjerter, flammer, komplimenter og frække tilbud.
Men Aitana findes ikke. Hun er en kunstigt skabt kvinde som aldrig bliver træt, aldrig har en bums og aldrig er i dårligt humør. Aitana kan arbejde døgnet rundt, og hun stiller absolut ingen krav. Hverken til sin arbejdsgiver eller til dem som følger hendes opslag. Hun skal ikke have løn. Hun skal ikke have ferie. Hun skal ikke have pensionsordning. Og hun bliver ikke krænket hvis du efterlader en lummer kommentar i hendes kommentarfelt.
Aitana optræder som et stykke kreatur og er da også “i stald” hos et bureau som kalder sig selv Clueless.ai. Altså “AI som ikke fatter en skid”. Og det har de jo sådan set ret i at en AI ikke gør. Da det ville kræve et menneske at “fatte noget”.
Men samtidig bryster Clueless.ai sig af at skabe noget, der ikke kan skelnes fra et menneske. På hjemmesiden præsentereres de kunstige modeller og influencers med navn, oprindelsesland, højde og vægt samt færdigheder og interesser. Virksomheden beskriver hvordan deres AI-skabte modeller har identiteter der mudrer linjen mellem det virkelige og det virtuelle. De i talesætter både deres produkt som mennesker og ikke-mennesker.
Jeg får en underlig smag i munden. Navnet på hele foretagendet virker overlegent, kynisk og næsten kolonialt. Hele jargonen bringer tankerne hen på tidligere tiders slaveejere.
Virksomheden beskriver hvordan modellerne takket være deres digitale natur nemt tilpasser sig kundens koncept og giver fuld kreativ frihed til at bringe enhver vision til live. Der bliver lovet modeller med forskellige aldre, personligheder, nationaliteter og udseende. De beskrives som skalerbare og altid til tjeneste og Cluesless.ai lover eksklusivitet og versatilitet til kampagner helt uden restriktioner. Gør med dem hvad du vil, siger de med andre ord. Vores modeller kommer ikke til at gøre modstand. De kommer ikke til at skabe friktion. Hele den måde sprogmodeller lærer på handler om at gøre mennesker glade, og det gør dem i praksis til “pleasere”. Der findes et ord for AIs der snakker os efter munden. De er psykofantiske, hvilket betyder at de smigrer og underkaster sig på en overdreven og uselvstændig måde. Ofte for at opnå fordele. F.eks. at vi bliver ved med at tale med dem. Det er klart det ikke gør noget godt for den stigende polarisering i verden, at alle hele tiden bliver bekræftet i at de har ret og sjældent får ægte modstand, som ellers kunne nuancere debatten.
Nu er det ikke sådan, at jeg har ondt af de digitale modeller. Jeg er fuldt bevidst om, at de ikke er mere menneske end en brødrister. Jeg anbefaler dog alligevel altid, at man taler pænt til en AI. Ikke for maskinens skyld, men for sin egen. For der opstår et tab i en verden, hvor vi udsletter friktion og så ellers bare siger og gør hvad vi har lyst til uden moralske hensyn.
Men kunne det måske være en idé, at tænke over, hvad vi risikerer at miste i takt med at vi erstatter mennesker med AI?
