DIN HELT EGEN DRAGEPARK

2 Min læsning

Af Janni Kirstine Skou

Efteråret pakker os mere og mere ind i mørke, så hvad er bedre end at finde et nyt hyggeligt og tidsslugende spil på iPad’en? Vi har kigget (og hygget) med DragonVale.

 

 

Har du også altid drømt om at have en dragepark? Så er du bestemt ikke alene. Men måske var du heller ikke så stor fan af alt det manuelle arbejde, og derfor blev det aldrig til noget. Nu har du muligheden for at få alt det sjove, uden alt det sure.

Der er efterhånden tonsvis af hyggelige småspil, der kan fornøje og fortære en masse tid. DragonVale er klart i denne genre, og minder i stil lidt om Smurf’s Village. Du starter med en svævende ø (ja!) hvor du udbygger din dragepark med nuttede drager. For at lære the basics har du en venlig troldmand, der guider dig gennem de første levels. Han hjælper dig fx med at bygge et sted til at udklække drageæg, og når dragerne er klækkede, placeres de i små habitats. Her kan de hygge sig og du kan fodre dem, så de stiger i level – du kan både dyrke foderet selv eller købe det for rigtige ikke-virtuelle penge.

 

 

Du kan efter lidt tid få en breeding cave og det er her, dragerne formerer sig – eller som det står i info’en: ”This is the place where the magic happens. Seriously, we’re not sure how it works, we just know that this is where Dragons come from”. Det er i øvrigt en af de ekstra hyggelige ting; beskrivelserne er sjove og giver lige en tand mere feel-good-fluffy stemning.

DragonVale, der er gratis i App Store, er sådan et af de spil, man bare liiiige skal tjekke op på kontant – om ens drageæg er klækkede, om eventen i Colosseum er færdig og om der er penge at høste. På den måde er det virkelig godt tidsfordriv. Desværre går der ikke længe inden de opgaver, der er i starten af spillet og som driver det fremad, stilner lidt af. Det er ret ærgerligt. Det ændrer dog ikke på, at det er et rigtig hyggeligt spil, der skal prøves – om ikke andet så bare for at du også kan blære dig med, at du har din egen dragepark!

Kan du anbefale lignende spil vi ikke må overse?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 − six =

No Comments Yet.