Brug filmen Hacker til at snakke dataetik med dine børn

Af Sine Zambech

Hacker er gået fra computerskærmen til det hvide lærred, og det gør en kode-mor helt varm om hjertet. Bare spring de kedelige online-anmeldelser over, hvor de store diskussioner og uenigheder handler om filmteknik og troværdighed af skuespillet.

Der er rigtigt nok et par enkelte passager, der er virker lidt rigeligt indstuderede, men den nye danske film Hacker kan og vil så meget mere end at lave filmkunst. Den giver et vigtigt og underholdende indspark til debatten om teknologiforståelse og dataetik – og den giver nogle eksempler, vi kan forstå det ud fra. Jeg håber, den kommer på pensumlisten i folkeskolen – både for lærernes og elevernes skyld.

Hacker den nationale test

13-årige Benjamin hacker sin lærers computer med en keylogger (her en lille usb-dims, der kan læse, hvad der bliver skrevet på computeren). Den arme folkeskolelærer forstår på ingen måde, at hun er blevet hacket, og på den måde tjener hovedpersonen lommepenge ved at sælge 12-taller til klassekammeraterne. Første gang er gratis.

Selvom det er et klassisk eksempel på black-hat-hacking (ulovlig hacking), kan man ikke lade være med at synes, at det må da være mere sådan hen ad grey-hat-hacking – altså ikke så ondt. “Dette er den nationale test. Husk at tænke jer meget om, inden I sætter jeres krydser”, lyder det fra læreren. Hun besidder ikke ligefrem it-kompetence og bliver bare glad, da skærmen holder op med at flimre og skynder sig at logge ind på computeren.

Man kunne få den tanke, at den kompetence, hvormed Benjamin får rapset hendes password “Bullerbasse6”, måske er noget mere anvendelig ude i det virkelige liv, end til at finde ud af, hvor man sætter de rigtige krydser i de nationale tests.

Hvis bare han bruger den til gode formål, selvfølgelig.

Heldigvis, kan man sige, reagerer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) hurtigt på en smule flimmer og opfatter det straks som hacking. Og selvom man selvfølgelig holder med hovedpersonen, håber man, at FE har styr på når det bliver hacket i virkeligheden.

Man kunne også godt tænke sig, at lærere ude i det virkelige liv, ville reagere lidt mere seriøst på den flimrende skærm.

Hacker hjerner

Men den egentlige virkeligt skræmmende hacking, er ikke Benjamins grey-hat-hacking, men hans forsvundne mors “hjerne”-hacking. Hun har som hjerneforsker (formentlig med en form for informatik-overbygning eller et python-kursus, ville jeg gætte på?) udviklet en algoritme, som kan få folk til at stoppe med at ryge ved at hacke deres hjerne. Uheldigvis kan programmet også ændre, hvad folk vil stemme til et valg – en indsigt som i kombination med at hendes makker og flirt inviterer FE indenfor, får moderen til at slette harddisken, flygte og gå under jorden.  

Det kræver selvfølgelig et monstrum af en kvantecomputer (sådan nogle er enorme – bare tjek den, der er ved at blive bygget ude hos Microsoft i Lyngby). 

Kvantecomputerens problemer med nedkøling bliver også belyst – for at citere en fremtrædende rolle i filmen: “Det her indeklima er vist ikke godt”.

Der er selvfølgelig et par småting, man kan blive lidt irriteret over, men sådan er det vel bare, når man ser en film om noget, man ved lidt om i forvejen. For eksempel – hvordan kan Benjamins mor gøre følgende:

1. have en SÅ avanceret en algoritme og så have den på en program, der fylder måske ca 30-40 linjer?

2. nedfælde den på et par minutter, uden at der sniger sig bare en enkelt bug ind i teksten? Det giver simpelthen ikke mening – eller er det måske bare mig der bliver nødt til at teste ca for hver anden linje kode jeg skriver?

Men det kan man jo også snakke med sine børn om. Programmering er hårdt arbejde.

Var det så bare fiktion…

Morens avancerede hjerne-hacking-program er selvfølgelig ren fiktion, og de onde kræfter der vil bruge manipulationen af de folkevalgte til at stemme efter deres fløjte er selvfølgelig også ren fiktion… Eller, nåh nej, det er det faktisk ikke.

Vi husker stadig Cambridge Analytica, der indirekte solgte valgresultater. De lavede så vidt vides psykologiske profiler ud fra Facebook-tests, udsatte de forskellige profiler for passende fake news og kunne på den måde manupulere med folk. Moderens program i filmen er muligvis meget deterministisk hjernevask, mens fx vælgermanipulation via Facebook foregår en anelse mere stokastisk, men så meget desto mere skræmmende. Vi havde heller ikke troet på det, hvis Trump havde fået 100% af stemmerne, vel? 

Jeg vil råde dig i at sætte dig ind i de begreber, jeg har skrevet nedenunder og så gå ind og se filmen sammen med dine børn. Tag derefter en snak om de etiske dilemmaer. Har du ikke børn, du kan lokke med i biffen, så lån nogen eller se den selv, for voksne kunne også trænge til at se Hacker.

Begreber fra Hacker-filmen, der er gode at kunne, inden du ser filmen

• Black-hat-hacking: Hacking der er ulovligt, som har uærlige intentioner, og som typisk giver fortjeneste til hackerens egen lomme.
• White-hat-hacking: Professionelle hackere, der har som job at hjælpe deres arbejdsgiver mod at blive hacket. En slags digital dørmand m/k. 
• Grey-hat-hacking: I gråzoneområdet mellem white-hat og black-hat. Når man foretager sig noget, der måske nok er ulovligt, men gør det med gode intentioner (hvordan disse gode intentioner så defineres, og af hvem, er en anden sag). 
• Keylogger: Software eller hardware, der automatisk kan detektere hvad der foregår på keyboardet. Fx hvis der skrives et password.
• Kvantecomputer: En ny slags computer, der i stedet for transistorernes tænd og sluk (svarende til 0’er og 1-taller) udnytter elektroners tendens til at være i kvantetilstand 0 eller 1. Det bliver altså ikke mindre, før man begynder at kunne håndtere kvarker og superstrenge. I skrivende stund er en kvantecomputer et ordentligt monstrum, som skal bruge store mængder nedkøling for at regne rigtigt.
• Dataetik: Stillingtagen til, hvad man bør og ikke bør gøre med data. Meget kort sagt…
• Cybersikkerhed: Samlet betegnelse for sikkerhed mod virus, der ødelægger filer, programmer der monitorerer det brugeren foretager sig og mod identitetstyveri, m.m.
• Algoritme: Abstrakt beskrivelse af en process, der kan løse et givent problem. I Hackerfilmen bliver det brugt lidt malplaceret om Benjamins mors program.

Gæsteblogger Sine Zambech arbejder med programmering og analyse. Hun er kandidat i bioinformatik og Ph.d. i datalogi. I fritiden underviser hun børn i kode og teknologi i blandt andet Coding Pirates og DigiPippi, og har lavet workshops med temaet ‘Coding and coctails’ for voksne.Hun er forfatter til bogen Kvinde kend din kode (2018).