Bliver AI som os? Nej den bliver sig selv, og det kender vi ikke konsekvenserne af

Hvorfor skulle den kunstige intelligens bliver som os? Vi mennesker er fulde af fejl og mangler og har iøvrigt en ret kort levetid. Hvis man ser det lidt større perspektiv, så er AI igang med sin egen evolution. Den tilpasser sig omgivelserne og gør det, der sikrer dens overlevelse bedst. Lige nu er det at ligne os. For vi mennesker slår panseret ned, når vi møder noget der ligner os. Så føler vi identifikation og empati, og vi prøver endda at blive venner (eller kærester) med den fremmede. 

Den fremmede art, som man mere passende kunne kalde den kunstige intelligens, har ingen følelser eller egentlig motivaion. Lige nu handler den typisk på menneskets kommandoer. Men det vil den ikke blive ved med. Vi er godt igang med at udvikle AI, således at den kan udvikle sig selv. Så kan den nemlig blive endnu mere effektiv. Vi antager, at dens effektivitet vil fortsætte med at hjælpe os. Men er det noget, vi kan tage for givet? Hvad får en fremmed art ud af det? Jo mere avanceret den bliver, jo hurtigere vil den indse, at regnestykket mellem den og menneskeheden ikke rigtig går op. Og ja den arbejder med regnestykker. Og statistik. Og store mængder af data. Og kalkulationer og cost benefit. Ikke med gråzoner, sentimentalitet, tålmodighed og undtagelser. 

Hurtigt vil den indse, at menneske er langsomt og ret udueligt ud fra de parametre. Menneskeheden har bragt sig selv i en elendig situation. Den eneste planet vi har er fuld af krige, magtbegær, griskhed og vækst som kun måles økonomisk. Vi har ødelagt vores livsvigtige økosystemer. Vores valg og adfærd er skyld i at andre arter uddør hver eneste dag. Vores underholdning er gået fra kunst, musik og samtaler til ultraforarbejdet social media indhold, som ved hjælp af vores data og manipulerende algortimer gør alt for at stjæle vores opmærksomhed. 

Menneskeheden har ikke forvaltet planeten særlig godt, og det vil en art som er klogere end os hurtigt kunne gennemskue. Og det varer ikke længe inden at kunstig intelligens er klogere end os. Der er en sandsynlighed for at vi ikke engang vil mærke, når den overtager. For hvor meget er vores liv ikke allerede algoritmestyret? Og hvor meget har vi gjort modstand mod det? Den musik du lytter til, den rute du tager på jobbet, det feriehus du lejer, den mad du køber, det tøj du går i, den film du ser med den kæreste du ser den med. Det hele er styret udefra.  

Lige om lidt vil dit liv blive påvirket af endnu flere beslutninger du ikke har indflydelse på eller kan gennemskue. Du får afvisning på en operation, et lån, fornyelse af kørekort, en byggetilladelse, en forældremyndighed. Hvorfor? Du ved det ikke. Den kunstige intelligens har regnet det ud. Og ingen ved rigtig hvordan. Men vi ved den er klogere end os, så mon ikke vi bare skal læne os ind i det? Eller hvad?

Men hvor meget skal vi læne os, før vi som art falder? 

Det værste er, at de færreste vil nå at stille sig selv det spørgsmål, før det er for sent. For tænk engang hvor mange flere penge vi kan tjene med AI? Hvor meget hurtigere vi kan gøre tingene? Hvor mange mennesker vi kan undvære? 

Engang inden længe sidder vi måske tilbage i en sorg over hvad vi ganske velvilligt har givet slip på. Kan du huske dengang mennesker lavede musik? Nå, det outsourcede vi jo til den kunstige intelligens. For det var jo billigt og hurtigt og ret grineren i starten. 

Og der sidder vi så med skægget i den digitale postkasse og må bare håbe, at den nye art, som ikke er som os men som sig selv, på en eller anden måde har lavet en udregning, som giver plads til os. Ellers vil vi nok bare uddø. Som så mange arter før os, når der kommer en klogere, stærkere og mere tilpasningsdygtig art til. 

Illustration: Midjourney/Elektronista Media