Blink med øjet og tag et foto

2 Min læsning

Det lille Blincam Bluetooth-kamera kan let fastgøres på brillerne. Udløseren er et blink med øjet eller en håndbevægelse.

BLINKCAM 1 NY

Hvor ofte har vi ikke misset at tage et godt billede af en kat, der laver en baglæns salto eller smuk kvinde, man lige er gået forbi?

Bare fordi det tager uendeligt lang til at hive smartphonen ud af lommen og gøre den klar til at fotografere.

Den japanske Blincam kunne være løsningen for altid forsinkede ”snapshooters” – og for den sags skyld alle, der gerne vil tage diskrete fotos uden at ligne en paparazzi.

BLINKCAM 9

 

Blincam er så lille, at kameraet nemt kan placeres på et brillestel. Da kameraet samtidig fås i en række forskellige farver, kan det være næsten helt usynligt, mens man bærer det.

Det særligt spændende ved Blincam er dog ikke størrelsen, men snarere gørelsen: Kameraet har nemlig en indbygget sensor, der reagerer på bevægelser tæt på.

På den måde kan man f.eks. skyde et foto ved blot at blinke hårdt med det øje, der sidder tættest på sensoren – eller man kan foretage en diskret håndbevægelse som at rette håret over brillestellet.

https://www.youtube.com/watch?v=CKul4f239z4

Heldigvis kan sensorens følsomhed justeres via en app, så den ikke reagerer på alt. Et menneske blinker typisk 15-20 gange i minuttet med sine øjne – med den risiko, at der ville blive taget en masse uønskede spildfotos.

Blincam holder trådløs Bluetooth-kontakt med en smartphone og derfra videre til internettet, men man kan også vælge at lagre sine fotos på et lille MicroSD-kort inde i kameraet.

Selve Blincam vejer kun 25 gram, hvilket er under en tredjedel af et GoPro Hero 4-kamera uden hus. Det gør også Blincam egnet til montering på hatte, kasketter, i skjorte- og jakkelommer, tasker osv.

BLINKCAM 5

Det skægge minikamera kan i øjeblikket forudbestilles til priser fra 19.800 yen  – det svarer til ca. 1.300 kroner.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen − 4 =

No Comments Yet.