APPS TIL SKIFERIEN

2 Min læsning

Af Clara Mai Kunstmann

Gør din skiferie endnu bedre med de rigtige apps. Hvad siger du f.eks. til en augmented reality app som viser dig områdets pister gennem mobilens kamera.

Hvor langt har man kørt, hvilke pister var de bedste, og hvor er den bedste frokost i terrænet? Vi har udvalgt tre gratis apps, som gør din skiferie bedre.

King of the Slopes, gratis, fås til iPhone og Android

Det fede ved denne King of slopes app er, at du kan registrere dine ruter ved hjælp at din mobils GPS-placering, og det endda uden at du behøver at bruge datatrafik imens. Turene gemmes i din telefon og kan så oploades, når du igen er på wifi. Du kan dele dine ture ved at koble app’en sammen med Facebook, ligesom du kan konkurrere mod andre, der bruger app’en. Den rummer desuden flere tusind skisportssteder fra hele verden.

Når du har oploadet din skiture, får du en rapport. Når du er færdig for dagen, får du en rapport som bl.a. viser lodret fald, gennemsnitshastighed, samlet tid på pisterne, og hvor meget energi du har forbrændt.

iTrailMap, gratis, fås til iPhone og Android

iTrailMap har for det første masser af destinationer, så du kan indstille den efter verdensdel, land og område, og så henter den detaljerede og opdaterede pistekort, som du kan zoome ind på og gå på opdagelse i, og som giver et godt overblik. Og når du har valgt destinationen, så er alt downloadet, og så behøver du ikke bruge datatrafik. En god detalje er i øvrigt, at du kan bruge app’en med én finger, så du behøver ikke tage begge handsker af. Hvis du godt kan lide at vandre, mountainbike eller lign., så kan app’en også bruges til det. Til iPhone kan du købe en 3D version af iTrailMap (30 kr.)

RealSki, gratis, fås til iPhone og Android

Realski er en lidt syret ski-app, som bestemt er værd at prøve. App’en er baseret på AR (Augmented Reality), som kort og godt betyder, at den fanger omgivelserne med kameraet, og ud fra GPS’en og omgivelserne giver gode råd til diverse pister, spisesteder m.m. mens du står på løjpen. Og så er app’en faktisk den første af sin slags til sneglade rejsende. Se hvordan den fungerer på videoen her.

Tjek også app’s som MySkistar og Slopetrotter.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 − 11 =

2 Comments