Anmeldelse: The AI Doc: Or How I Became an Apocaloptimist
Nysgerrig på AI? Hop på mit nyhedsbrev om AI udviklingen lige her.
Hvis der er én film alle burde se lige nu, så er det dokumentaren The AI doc- or how I became an apokaloptomist. Og jeg mener ALLE. Skolelærere, CEOs, filosoffer, mekanikere, unge, gamle og måske allervigtigste- politikerne.
Da Daniel Roher og hans partner får at vide, at de venter deres første barn, ledsages glæden af en voksende uro. På rekordtid er kunstig intelligens gået fra at være et lukket eksperiment til globalt allemandseje. Er det et godt eller dårligt tidspunkt at sætte et barn i verden?
Det kan være svært at formidle hvad AI kommer til at betyde. Det er ikke en fysisk ting, og konsekvenserne er ofte dybtliggende og strukturelle. Hvordan laver man en dokumentarfilm om det? Det er i den grad lykkes her.
Roher er kunstner, og han formår undervejs at illustrere AI udfordringerne og også mulighederne med flotte grafiske illustrationer og collager. En stor styrke er at formidleren simpelthen ikke ved en skid om AI, men han er ramt af angst over hvad der kan gå galt. Undervejs opsøger han både kritikere og optimister og sammen med ham svinger vi følelsesmæssigt mellem rædsel og håb. Og vi kommer på en eller anden måde i fællesskab frem til at begge yderpunkter har ret. Det kan gå forfærdeligt, og det kan gå fantastisk. Men fremtiden er noget vi sammen skal skabe. Derfor er det også nødvendigt at få sammensat internationale samarbejder for AI sikkerhed. Og dem der sidder med magten skal forstå at der er flere veje det her kan gå. Og nogle af dem ville være ødelæggende for menneskeheden. Viden er afgørende fundament for ansvarlige beslutninger. Og ved man ikke så meget om AI, så er den her film et virkelig godt sted at starte.
Filmen bliver vist som en del af CPHdox programmet.
Jeg har selv netop lagt sidste hånd på en bog (udkommer juni), om alt det vi risikerer at miste, hvis vi overgiver os ukritisk til AI. Den handler ikke kun om at mennesker ikke længere kan gennemskue AI systemerne, og at vi giver dem alt for frie rammer og dermed ikke længere har kontrol over konsekvenserne. Det er problemet på den store klinge. Men zoomer vi ind på hverdagsniveau, så er der også ting, vi har betegnet som en del af at være mennesker som vi mere eller mindre frivilligt nu giver afkald på uden at have gennemtænkt hvad det kan betyde. Jeg skriver blandt andet om tilfældigheder, kedsomhed, friktion, relationer, empati, fejl og god gammeldags omhu. I filmen møder du Yoshua Bengio ude hvem AI, som vi kender det idag, næppe ville eksistere. Ham kan du også møde i min bog, hvor jeg har talt med ham om AI ricisi. Hvis du vil følge med i analyser om AI og have tidlig adgang til bogen, så kan du skrive dig på mit nyhedsbrev lige her.
