ALDRIG MERE SPAM- 5 TIPS TIL REN INBOX

2 Min læsning

Af Cecilie Henriksen

Er du også træt af at modtage obskure mails om penisforlængere og sites, hvor en masse pæne piger længes efter at møde en rar fyr (som dig??)? Så kunne du måske godt trænge til at få opfrisket 5 tips til at undgå spam mail

1. Beskyt din primære email adresse 

Opret en særlig emailadresse til mailinglister og når du debatterer i det offentlige rum. Hotmail, gmail eller andet nemt og gratis. Desuden kan du gøre det sværere for spammerne at finde frem til din email adresse hvis du skifter @ ud med “AT” og punktumtegnet  ud med “DOT” eller “PUNKTUM”

2.    Gør din adresse usynlig for spammaskiner

Det kan måske lyde fjollet, især når du gerne vil videregive din adresse til andre. Det handler om, at det er de rigtige personer – og ikke feks maskiner –  der får din adresse og kan regne ud, hvad din rigtige email adresse er. Du kan eksempelvis tilføje ekstra bogstaver, når du bruger dit navn i din adresse: pppernille_hhansenn@… (men pas på, den her kan også snyde).

3.    Aldrig, aldrig aldrig svare på en spam-mail

Folk svarer faktisk på spam-mails. Det gør de enten i vrede eller fordi de tror, at mailen er ægte. Hvis man gør noget af følgende, har man vist, at der er mennesker bag ens adresse: Køb aldrig et produkt eller en service fra en spam-mail. Svar aldrig, videresend aldrig og klik aldrig på noget i en spam-mail. Hvis du gør, risikerer du at få installeret en virus eller få din kontaktliste tilføjet til en spam-liste.

4.    Brug et omfattende spam-filter

Køb aldrig en sikkerhedspakke uden spam-filter. De mest kraftfulde spam-filtre benytter et avanceret filter til strategisk at identificere spam-baserede ord eller mønstre i mails.  BullGuard Spamfilter har en gratis prøve.

5.    Rapporter spam til din internet- eller mailudbyder 

Hvis du modtager en e-mail fra enven, men som faktisk er falsk, kan du klage til hans/hendes internet- og mailudbyder. Det gør du ved: abuse@(ISP’s navn).com, for eksempel: abuse@yahoo.com. For at finde ud af hvilken ISP du skal kontakte, kan du benytte SpamCop, der er et redskab, som analyserer spam-beskeder og som sender klager på dine vegne.

Ud over de 5 ovenstående gode råd, hjælper det altid (også når man er på nettet) at bruge sin sunde fornuft. Hvis der er noget der virker for godt eller for fantastisk eller mærkeligt til at være sandt, så er det det nok også.

Hvad med dig? Hvad er dine erfaringer med spammail?

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 5 =

2 Comments
  • Øyvind
    april 25, 2012

    Hej Elektronista,

    Det er nogle gode, generelle råd I kommer med ovenfor. Mange tak for dem.

    Hvad for råd har I ellers til jeres læsere omkring hvordan at slippe for al mulig anden lort der gerne vil ind på computer – udenom indbakken? Jeg vil t.eks. IKKE så gerne have at, et botnetangrep udnytter min computer til mengde-udsendelser af SPAM, og benytter derfor http://www.wecloud.dk til at forhindre den lort (der forsøger at accessere mine computers) i overhovedet at komme ind i computeren via webtrafikken når jeg surfer. Dette virker!

    PS: Der medfølger et helt sublimt spam-filter i websikkerhedsløsningen.

    Mvh Øyvind

  • Cecilie
    april 25, 2012

    Som jeg skriver, er det klogt at have et spamfilter og så undgår jeg at klikke på alt for mange mærkelige reklamer og links (og det gælder jo desværre også sådan noget som på Facebook. En overgang var der meget “likejacking” på Facebook, men det ser ud til at være stoppet) og lader være med at åbne mails fra folk jeg ikke kender. Desuden skal man være opmærksom på, at forudsætningen for at deltage i mange konkurrencer på nettet er, at man udleverer personlige oplysninger så man på et senere tidspunkt kan bliver kontaktet om alt muligt.

    Og så skal man bare bruge sin sunde fornuft

    Tak for dit tip. Det vil jeg tjekke ud