Sådan holder din smartphone strøm i kulden

3 Min læsning

Vidste du, at din smartphone hurtigere mister strøm, når det er koldt udenfor? Vidste du, at der er få simple og effektive råd til forlænge batteritiden? Hvis ikke, så læs med her.

Måske står du på pisten i Østrig, måske er du ved at pakke til skiferien eller måske befinder du dig bare midt i det danske kolde snevejr. Uanset hvor du er, så er smartphonen ofte en fast følgesvend – og du har sikkert oplevet, at den pludseligt har svært ved at holde strøm, når frosten bider.

Læs også: Sådan får du varmen – Guide til lune gadgets

Kulde og smartphones er nemlig ikke den mest hensigtsmæssige kombination. Det skyldes batteriets kemiske sammensætning, der har det lidt svært med kuldegrader. Derfor tenderer batteriet altså til at miste strømmen hurtigere end normalt, når det er rigtig koldt udenfor.

Læs også: Ørevarmeren er også en øretelefon

ELEKTRONISTA GUIDER TIL 4 MÅDER, DER NEMT FORLÆNGER BATTERITIDEN

Du kan heldigvis selv være proaktiv og forlænge batteritiden på din smartphone, så den holder den nødvendige strøm til en lang dag på pisten eller i det danske snelandskab.

1. Smartphones bør opbevares tørt og varmt
For at få mest gavn af din smartphones batterilevetid, bør du opbevare den tørt og mellem 10 og 40 grader. Derfor hverken for koldt eller for varmt. Du kan med fordel have mobilen i en lomme tæt til kroppen, når du er ude i den friske frostklare luft.

2. Benyt et smartphone cover
Hvis du bruger din smartphone meget i kolde omgivelser, fx til navigation, kamera etc., så er et cover med en god isolering en rigtig god ide. På den måde er din smartphone pakket godt ind og kan holde en fornuftig temperatur. Det ideelle mobilcover til de kolde vinterdage holder selvfølgelig både smartphone og dine hænder varme – sådan et kan du få hos WinterCase.

3. Slå roaming, push-beskeder og wifi fra
Særligt hvis du befinder dig på skiferie, er du langt fra både bluetooth, netværk og wifi. Der er derfor ingen grund til, at du har de funktioner slået til. Din smartphone bruger nemlig meget strøm på at finde og oprette forbindelse til netværk i nærheden. Netværk højst sandsynligt ikke er der.
Det kræver derudover også noget af batteriet at holde mailbakke og kalender opdateret, derfor kan du med fordel også slå push-funktionen fra på de unødige tjenester.

Du kan evt. sætte mobilen på flytilstand, hvor du stadig kan benytte dit kamera eller offline-navigations applikationer som fx app’en Maps.Me.

4. Undgå at oplade din kolde smartphone
Har du dit kostbare elektroniske isenkram med dig ude kulden hele dagen, så vent med at oplade smartphonen, til den har fået varmen (stuetemperatur). På den måde mindsker du risikoen for skader på batteriet og din smartphone vil holde længere.

Ligger du inde med nogen tricks til at bruge smartphones i kulden? Fortæl os gerne om dem i kommentarfeltet nedenfor.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

14 − seven =

No Comments Yet.