3 GODE MUSIKAFSPILLERE TIL ANDROID
Af Jan Kwiecien
Til iPhone findes der iTunes, til Androidbaserede mobiler findes der ræææægti mange mulige musikafspillere, der står i kø på Android Market for at spille dine favorit tracks.
Undertegnede har siden opkomsten af Android været igennem en række musikprogrammer. Hvad er der så i vejen med den medfølgende? Ikke noget med mindre man har lyst til ekstra features så som karaokefremvisning af tekster til dine sange, mulighed for at indstille bas, diskant osv.
Her er tre bud på musikafspillere som kan lidt mere end det ordinære.
Poweramp Med denne superafspiller har du rigtigt mange muligheder for at indstille din lyd, samt et design der er holdt neutralt og dermed ’forstyrrer’. Den medfølgende widget (en mini app du kan placere på din skærm) har som så mange andre afspillere en play/pause samt en ’bladrefunktion’. For at få den fulde version der koster ca. 26 kroner, skal du først hente prøveversionen (gratis)
TuneWiki TuniWiki lanceres som en ’sociale media player’ der både kan afspille din musik også kan streame internationale radiokanaler, har Twitter og Facebook integration og vise sangtekster i bedste karaokestil! Dit musikbibliotek vises i en nem og overskuelig listeform, mens du nederst kan bladre mellem de forskellige features. Den medfølgende widget viser både albumcover samt play- og bladreknapper (der får mine i forvejen store fingre til at virke meget større). Appen er gratis.
3 cubed: Denne afspiller kan ikke bryste sig af ’sociale’ funktioner eller equalizerindstillinger. Til gengæld har den en flot visuel ’terning’ til at navigere i sin musiksamling. Du kan lede efter albums alfabetisk fra side til side, eller efter albumcovers ved at ’bladre’ lodret. Endeligt kan du også skifte til ’vægvisning’ hvor du får to rækker af albumcovers eller en ’plain’ tekstvisning. Appen er gratis.
I modsætning til de to andre afspillere, har 3 hele fire widgetstørrelser fra helskærm til 2X2 felter.
Alle apps er at finde på Android market.
DjScoretrick
april 7, 2011Meget brugbart! Savner selv en ordentlig musikafspiller. Men hvad med podcast funktioner? Det er jo virkelig nemt i iTunes, men hvad med til Android?
Jan Kwiecien
april 7, 2011Rigtig god pointe. Jeg vil fluks kaste mig over podcasts. Jeg ved der findes flere gode ud over Google’s egen, Google Reader.