Af Christiane Vejlø
Populariteten af Instagram bare vokser og vokser. Hvis du ikke allerede er blandt de 80 mio som bruger fototjenesten, så er det nu du kan hoppe på. @elektronista har samlet 3 tips som gør dine billeder endnu federe -og 5 forbudte som du helst skal undgå .
1. Brug andre fotofiltertjenester
Instagram har et antal forskellige filtre du kan bruge, men hvis du vil have virkelig gode billeder som overrasker dine followers, så giv dem en gang redigering med nogle af de endnu bedre fotoapps derude. Jeg bruger Snapseed, CameraBag, DeLuxeFX, Big Lens og Pro HDR (anbefalet af Nikolaj Steen i Elektronista podcast #47),
2. Tag billedet med telefonens kamera
Med Instagram kan man nemt tage et billede direkte i app’en og hurtigt smide et filter på. Men jeg anbefaler at du tager billedet direkte med telefonens kamera som giver dig flere muligheder. Det betyder også, at du også altid har det originale billede i en bedre kvalitet end det Instagram gemmer i dit album.
3. Lav fotocollage
Hvis du tager flere billeder med samme tema kan det være en god idé at samle dem i en fotocollage. Det kan du ikke gøre direkte i Instagram. Jeg bruger app’en PicFrame. Du kan også kikke efter apps som Frame Magic og Diptic.
5. Forbudte på Instagram
Som på andre sociale medier er der på Instagram en særlig etikette for god brug. Med tjenestens hastigt voksende popularitet og bølge af nye brugere er der flere og flere newbees som falder i. Sørg for det ikke bliver dig.

1. Lad være med at kopiere andres indhold som dit eget. Ikke noget med at tage et screendump og så bare sætte et nyt filter på. Du må selv ud og finde dine motiver.
2. Lad være med at poste ulækre eller grænseoverskridende motiver. Instagrams DNA er æstetik og ikke afsløring af venner som kaster op.
3. Undgå spam. Det kan være fristende at lægge 10 billeder op når man nu alligevel er igang. Men prøv at fordele dine shots så dine followers ikke får en masse feriebilleder i træk i deres feed.
4. Hold igen med hashtags. Det er ok at markere et # emne for dit billede, men 12 forskellige hashtags virker bare desperat.
5. Hverdagspoesi- du kan tage fine, historiefortællende og smukke billeder fra din hverdag, men hold igen med almindeligheder som hvad du spiser, dine fødder og ja sorry dine børn.
Følg @elektronista på Instagram og tilføj dine egne Instagram tips og appbefalinger i kommentarfeltet herunder. Happy snapping!




























I bund og grund fine tips – men Instagram ville godt nok være kedeligt, hvis folk holdt igen med madbilleder og babybilleder. Så lige det tip håber jeg ikke, at folket lytter til
Det er jo ikke alle, der oplever noget billedværdigt til hverdag.
….til jer med Android smartphones kan den gratis fotofilter app; Pixlr-o-matic varmt anbefales!!
Skøn guide. Jeg deler til fulde din opfattelse!
Hvad er det nu det hedder, det sted, hvor man kan få lavet en pude med sine instagram photos? Ved du det?
Kh
Dorte
Der gemmes ikke længere en kopi i dit album efter sidste opdatering. Desværre.
Er enig med Bitten om råd nummer 5, almindeligheder fra hverdagen er med til at gøre Instagram brugt og interessant. Man taler jo også børn, hunde og mad når man mødes med vennerne IRL.
Råd nummer 4 synes jeg også er noget pjat. Har man taget et fedt foto som man gerne vil dele med andre, er hashtags vejen frem. Det er også en måde at nå andre fra hele verden der har samme interesser som en selv, og her kan det være fint at bruge mange tags, for eksempel ved at skrive et emneord på flere sprog.
I det hele taget er etiketteråd egentlig noget man skal holde sig fra. Ja, lad vær med at stjæle andres fotos, fair nok, men lad ellers sociale medier være et sted hvor folk kan udfolde sig frit på den måde de har lyst til.
Almindeligheder fra hverdagen er interessante, hvis der er gjort noget ud af æstetikken, valgt en overraskende vinkel eller de er udformet som en gennemtænkt kommentar til noget relevant / aktuelt. Men almindeligheder a la “se hvad jeg laver lige nu” hører hjemme på facebook (hvis overhovedet nogen steder).
Jeg har prøvet alle foto collage apps til iPhone og kan klart anbefale Diptic.
Se her: http://www.macnyheder.com/iphone/diptic-lav-collager-og-mashups-af-dine-fotografier-pa-din-iphone-let-og-smertefrit.html
Hvad er meningerne omkring at købe followers på instagram? For fx. at booste sin virksomhedsprofil. Tænker på sider som http://www.instagainer.dk med flere?
Pingback: Fede foto frames til dine instagram billeder |
Pingback: Videofyme -I Love You |