Nå du er sådan en rigtig drengepige hva?

“Teknologi Vejlø?, hvorfor? Du er så køn?”. “Du ligner ikke en teknologinørd!”, “Nå du er sådan en rigtig drengepige hva?”. “Det er da mærkeligt, du går så meget op i teknologi. Det er da mest noget for mænd”. 

Jeg har arbejdet med teknologi i over 10 år, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt kommentarer som de ovenstående. De er ikke nødvendigvis ondt ment, (om end den første er decideret idiotisk, og jeg vil skåne den offentlige person som sagde det til mig ved ikke at nævne hans navn), men de giver udtryk for en hos nogen underlæggende mere eller mindre bevidst opfattelse af, at teknologi ikke rigtig er et område for kvinder. Forleden var der en der sagde til mig, “Hold nu op, kvinder interesserer sig jo bare ikke for teknologi”. 

Gu gør de da så. Man skal da være blind, hvis man ikke kan se det. Fra bloggere, til seje folk på twitter, til folk der laver produkter og tjenester, til studerende, til iværksættere, til chefer, Geek Girls, Women who Code og ikke mindst helt almindelige kvinder, som er vildt passionerede over deres gadgets. Så lad os lige blive enige om at sætningen “kvinder interesserer sig ikke for teknologi” er lige så ubrugelig som “mænd gider ikke lave mad”.

En anden skrev forleden til mig “Det er som om du, Christiane, ikke vil acceptere fakta: Kvinder er ganske enkelt generelt mindre interesserede i teknologi end mænd og derfor er der logisk nok færre kvinder indenfor teknologi (startup, forskning, forretning etc.). Det er logisk og enkelt og vil altid være sådan.”

Er det “logisk og enkelt” at der er en skævvridning? Ja egentlig, når man ser på historien, hvor kvinder ikke ligefrem er blevet inviteret. Udvikler små piger interesse for teknologi, hvis de af reklamer, forældre og institutioner konstant får at vide at de skal lege med dukker, køkken, cupcakes, prinsesser og små ponyer? Så kan det godt blive lidt op af bakke ik? Kvinder og mænd har ikke ulige muligheder, fordi vi er forskellige. Vi er forskellige fordi vi har ulige muligheder.

Vil det “altid være sådan”? Det har jeg svært ved at se. Det ønsker jeg ihvertfald ikke. Som om vi ikke burde have en ambition om at ændre den her skævvridning? Selvfølgelig skal vi det. Som jeg ofte gentager, så handler det ikke om kvinder og mænd, det handler om mennesker. Jeg vil allerhelst være fri for at skrive blogindlæg der har noget som helst med køn at gøre. Og hvordan slipper vi så for det? Vi skal have mere teknologi på skoleskemaet fra de helt små klasser, vi skal have legetøj med pigerollemodeller i videnskab og teknologi, vi skal tænke over hvilke signaler vores ord til vores døtre (og sønner) udsender og vi skal opmuntre interessen for teknologi og ikke stille spørgsmålstegn ved den eller italesætte den som noget usædvanligt. Teknologivirksomheder skal ikke hyre kvinder, fordi de er kvinder. Men de skal gøre en indsats for at sikre, at rigeligt med kvinder kommer i betragtning. Og så vælge den bedste M/K.

Da jeg var lille kunne jeg godt lige at blive kaldt en “drengepige”. Jeg ville faktisk gerne have folk kaldte mig for Christian. For jeg kunne bedst lide drengelegene, og jeg legede bedst med drengene. Jeg blev vild med at klatre, køre racerbil, og lege med gadgets. Men nu er jeg ikke længere så begejstret for udtrykket. For det siger jo på en eller anden måde, at man bevæger sig ind på et domæne, hvor man ikke hører hjemme i. At man er en undtagelse. Og er man en drengepige holder man så op med at være en pige-pige? Det er sejt at være en drengepige, men det er skidt at være en tøsedreng. Underligt ik?

Jeg vil egentlig bare gerne være et menneske, der er vild med teknologi. Og det vil jeg gerne kæmpe for at få lov til at være.

Så ja jeg synes stadig der er god grund til at også at ønske en god Teknologikvindernes Kampdag!