Verdens første smarte perle
Af Leif Bomberg
Momento er det nyeste eksempel på, hvordan et smykke kan blive en del af bærerens digitale verden. Inde i perlen sidder en trådløs chip og en hukommelse, der kan bruges til at lagre personlige informationer, billeder osv.
Californiske Galatea bærer nu begrebet ”wearable tech” et stort og smukt skridt fremad.
Juveleren med speciale i perler har nemlig lanceret verdens første ”smarte” eksemplar af slagsen – Momento med en lille trådløs computer siddende inde i perlen.
Ifølge Momentos opfinder, den prisbelønnede juveler Chi Huyng, er det første gang i historien, man kan give et smykke et ægte ”human touch”.
NFC chippen inde i den håndslebne kunstperle gør det muligt at lægge personlige informationer, billeder, lydfiler, små videoer, emails osv trådløst ind i perlen ved hjælp af en smartphone.
Vil man kalde informationerne frem, kan man blot holde en NFC-kompatibel smartphone tæt hen til perlen og aktivere telefonens NFC-app. Derefter vil indholdet blive vist på telefonen skærm.
Near Field Communication (NFC) er indbygget i mange Android-smartphones og tablets, mens Apple indtil videre har holdt sig fra den populære NFC og bruger i stedet sin egen, lukkede teknologi.
Chi Huynh er i øvrigt ikke Mr. hvem som helst i amerikansk smykkeindustri. Manden med vietnamesisk baggrund har fire gange vundet Best International Pearl Design prisen i the Cultured Pearl Association.
Man kan i øjeblikket forudbestille Momento perler til priser fra 95 USD – ca. kroner – inklusive en halskæde i sterling silver her.
Se den smukke trådløse teknologi i brug i denne lille video.