UGENS ELEKTRONISTA: SIGNE WENNEBERG

4 Min læsning

Du kender måske Signe som Go Morn Danmarks faste haveekspert. Men Signe er også kommunikationsekspert, forfatter og så stiller hun op til næste valg. Signe er aktuel med bogen “Lev livet selv” og hun elsker sociale medier.

Yndlingsgadget lige nu: Jeg er meget glad for at tage billeder og tager bl.a. billederne til min næste bog selv. Her mixer jeg billeder taget med  Canon EOS 450D
og det lille skønne Canon G10 og billeder taget med Hipstermatic (foto-app red.) på min Iphone. Min yndlings-gadget er vel nok min Iphone, min Macbook-Air og min Macbook-Pro samt mine kameraer. Jeg er også glad for den sikkerhed, der ligger i at have en Apple Time Capsule
(back up boks red.)

Hvordan bruger du teknologien?: Jeg arbejder udelukkende vha min computer. Det betyder også, at jeg kan arbejde over hele verden. Computeren er mit link til omverdenen – mine kolleger sidder ikke overfor mig til daglig, jeg møder dem hver dag i sociale medier i stedet. Jeg bruger også min computer som tv, til at se film på og til at høre radioklip på.

Hvad ønsker du dig?: Jeg har endnu til gode at få en Ipad. Den ønsker jeg mig da helt vildt!

Hvad synes du der mangler? Jeg kunne godt tænke mig en virkelig velfungerende haveapplikation på iPhone. Jeg er virkelig dårlig til navne, og det er jeg desværre også til latinske, engelske, spanske plantenavne osv. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg kunne klikke på et ikon for blomster og have, når jeg står et eller andet sted, måske i udlandet, og ikke ved hvad det hele hedder eller hvad der kan gro hvor. Det skulle være sådan meget leksikonagtigt og med billeder.

I hvilke sammenhænge synes du teknologi har lækkerheds-faktor?

Jeg elsker Apples ting. Jeg elsker, når design er gennemført og lækkert, og jeg er glad for, at jeg kan finde ud af at bruge det hele på en fornuftig måde. Jeg er også på toppen, når jeg kan hjælpe andre med at bruge forskellige tech-ting og software. Og jeg har totalt nedtur, når jeg rammer muren, og der er noget jeg ikke kan finde ud af. Eller når en computer fx går død – det er derfor jeg har to. Jeg kan ikke længere holde til den frustration det er, at have sin maskine til reparation og bare gå at vente på at kunne arbejde videre.

Hvilket website vil du gerne anbefale til andre og hvorfor? Jeg er glad for at læse artikler på K-forum, på Huffington Post, på New York Times og jeg er også tit inde omkring Oprah’s site for at se, hvad der er gang i. Jeg elsker rejsesites og synes det er blevet meget nemmere at finde rejser og hoteller. Da jeg var i Californien for nylig, rejste jeg udelukkende rundt via tips fra sociale medier.

Har du en favorit mobilapplikation lige nu? Booking.com er ret fed, fordi den kan finde hoteller lige i nærheden af hvor man er. Og Navigon, fordi man kan finde vej i udlandet – uden at det koster mobiltakst (den går på satellit). Og så elsker jeg jo alle de der dansere og dyr og mad-symboler til mine sms’er som jeg har har fundet inde under den japanske Typing Genius.

Hvordan ændrer teknologi vores hverdag? Jeg har lagt mærke til noget på det seneste. Mine sønner er skilsmissebørn, så de bor to steder, de er også kæmpe computernørder på 10 og 15 år. Ligesom jeg har de deres halve liv inde i computerne og taler med deres venner derinde dagligt – de gør det i World of Warcraft, hvor de spiller med venner og taler med dem på både dansk og engelsk. Jeg tror, at det er et paradigmeskifte for skilsmissebørn, fordi det kan godt være de fysisk bor to steder, men deres verden online er den samme både hos mor og far. Sådan var det ikke, da jeg var barn. Der legede man med en type legesager hos sin far og en anden hos mor, og det hele var helt opdelt, også hvilke venner man kunne omgås. Nu er det takket være sociale medier som fx WoW smeltet sammen. Jeg kan også være helt misundelig på min eks, der kan tilbringe virkelig god lege-tid med drengene, når de er her, fordi han er en haj til computerspil og går ind og er en figur inde i drengenes spil, hvor de taler sammen og samarbejder. Det er jo fuldkommen fantastisk, at drengenes legetid kan smelte sammen på den måde via et virtuelt sted, hvor de har “hjemme”.

Signe blogger om haver og politik på disse to sites. www.signewenneberg.dk www.stemsigne.dk

Du kan også følge Signe på www.facebook.com/stemsigne og www.twitter.com/signewenneberg

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 18 =

No Comments Yet.