Træn sprogkundskaberne med Duolingo
Trænger dit skolefransk til en opfriskning eller har du planer om en sommerferie i Spanien, hvor du gerne vil kunne sige lidt mere end ‘dos cervezas, por favor’, så tag et sprogkursus med Duolingo.
Duolingo er en lille sprogskole, der tilbyder sprogkurser i fransk, spansk, portugisisk, italiensk, tysk og engelsk.
Den lille sprogskole er tænkt lidt ligesom et spil, hvor du får point får dine løste opgaver, og du kan connecte med dine venner på Duolingo og konkurrere med dem om at ligge højest på leaderboard’et.
Opgaverne er delt i temaer som fx mad, dyr, adjektiver og flertalsbøjninger, og inden for hver kategori veksler udfordringerne mellem fx oversættelser, udtaleopgaver og ‘vælg den rigtige’ ud af tre mulige. Det bliver dermed ikke kedeligt at kigge på tyske bøjningsformer – i hvert fald ikke så hurtigt, som man skulle tro.
Dansk er endnu ikke en del af Duolingos pakke, så det mest oplagte for de fleste af os danskere er nok at bruge engelsk det udgangspunkt, et andet sprog skal oversættes til og fra.
Apple har for nyligt udråbt Duolingo som App of the year 2013. Og det synes vi er ganske fortjent, for der er virkelig muligt at få styrket sprogkundskaberne med Duolingo, samtidig med det faktisk også er ret sjovt.
Du kan træne med Duolingo på desktop eller på mobil – og app’en findes til både iPhone og Android.