Taler du de sprog, fremtiden bliver bygget på?

3 Min læsning
Indlægget er udgivet i et sponsoreret samarbejde med IT-Universitet i København. 

Vidste du, at du i dag kan gå til kodning, helt ligesom du kan gå til aftenundervisning i fransk eller matematik? På ITU har de lavet et kursus, der skaber opmærksomhed på fremtidens vigtigste programmeringssprog.

Det er hverken italiensk eller engelsk, der får tyve, unge kvinder til at dukke op i den store glasbygning på Amager én hverdagsaften i fem uger. Men det er en slags sprogundervisning – bare slet ikke den slags, du måske kender fra grundskolen. På IT-Universitetet har de nemlig indført en Coding Café for unge, kvindelige gymnasieelever, der skal få dem til at få øjnene op for programmering og for, hvad det egentlig vil sige at lære nogle af fremtidens vigtigste sprog: Java, HTML og CSS. Elektronista er taget med på skolebænken for en aften.

Når klokken slår 17, samles de i alt 25 kvinder i universitetets café, der går under det meget passende navn “Scroll Bar”. Fem af kvinderne er til daglig studerende på IT-Universitetet, og det er dem, der står for aftenens program.

“Selvom jeg først tænkte, at IT mest var for drenge, besluttede jeg mig alligevel for at give det en chance. Man taler så meget om, at der mangler kvinder, og jeg tænkte, at det kunne være sejt at blive én af de kvinder, der rent faktisk er inden for IT!”

Maria Flyger, hjælpelærer og studerende på IT-Universitetet

Men når de fem studerende tager ordet til Coding Café, er de ikke bare lærere for en aften – de er forbilleder for et helt hold unge kvinder, der mærker en kriblen i fingrene ved at skabe noget selv:

“Der er meget kreativt i at programmere, både i produktet og i processen. Det er lidt ligesom at lære et nyt sprog, faktisk” siger Maria Flyger, der er én af de fem hjælpelærere på kurset. Maria læser til daglig softwareudvikling på 2. semester og fik selv øjnene op for IT gennem Coding Café:

“Selvom jeg først tænkte, at IT mest var for drenge, besluttede jeg mig alligevel for at give det en chance. Man taler så meget om, at der mangler kvinder, og jeg tænkte, at det kunne være sejt at blive én af de kvinder, der rent faktisk er indenfor IT” afslutter Maria, som i dag er virkelig glad for, at hun gav softwareudvikling en chance.

Du behøver ikke drømme om en IT-karriere

“Der er jo software og IT i alt omkring os – selv lyskrydset er blevet programmeret”, siger Maria Flyger om, at der er et stort behov for flere mennesker med kendskab til håndværket. En af kursets deltagere, gymnasieeleven Isabella, er glad for at bruge sine aftener på at lære om programmering:

“Det er en evne, jeg vildt gerne vil have – ikke bare nu, men også i fremtiden. Altså bare det at kunne kode noget – det er jo det, vores samfund er bygget af”, siger hun og afslutter med, at hun tror undervisningen er vigtig uanset, om man har tænkt sig at køre karriere inden for IT eller ej.

Det næste forløb af Coding Café kører i løbet af efteråret, og du kan se mere information via IT-Universitetets hjemmeside.

Dyb koncentration på Scroll Bar

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − three =

1 Comment