Sådan spotter du en deep fake- og andre tips til online svindel
De pibler frem over alt. Billeder og videoer med kendte mennesker, som begejstret reklamerer for bitcoins eller rynkecreme. Sagen er bare den, at de kendte ikke har sagt ja til at deltage i reklamen. Billedet er en deep fake. Altså et billede nogle fuskere har skabt. I praksis bruger svindlerne billeder, video og lyd fra et ægte menneske, og med AI teknologi kan de konstruere en slags hånddukke, de kan styre efter eget forgodtbefindende. Det gælder om at være mere kritisk på nettet end nogensinde. Her er et par tips til at undgå at blive snydt.
Videoens kvalitet: Se efter tegn som slørede områder, kanten af ansigtet, svingende videokvalitet, unaturlig blinken, mærkelige fingre og underlig baggrund eller belysning.
Lyt til lyden: Er stemmen mekanisk? Hakker sætningerne, er intonationen unaturlig, underlig eller er der baggrundslyde, der ikke matcher stedet personen befinder sig?
Vær kildekritisk: Du kan ikke længere stole på, hvad du ser. Vær kritisk, når du kontaktes af ukendte personer eller virksomheder. Men også når du bliver kontaktet af en du kender, som vil have penge eller andet mistænkeligt fra dig.
Verificer mennesker: Du vil nogle gange blive nødt til at søge en bekræftelse på, at den du taler med, også er den de udgiver sig for. Lav evt. en aftale om et kodeord med din nærmeste familie og dine venner.
Pas på hvad du lægger op: Vær opmærksom på, hvad du selv deler online. Svindlere kan bruge dine fotos og videoer til at lave en kopi af dig.
Pas på med investeringsfiduser: Et populært svindelnummer er at en svindler udgiver sig for at være en kendt person, du har tillid. I Danmark har vi set Asger Aamund, Jesper Buch, Anne Glad og Anders Lund Madsen blive misbrugt. Det kendte ansigt får os til at sænke paraderne. Lav altid google søgninger på personen og det de prøver at sælge i annoncen, søg på firmanavne, få en bekræftelse på at den person, du taler med findes. Mind dig om at svindlere ofte lyder rigtig høflige og hjælpsomme. Husk at normale investeringsrådgivere ikke vil forsøge at presse dig.
Del aldrig kontonummer eller MitID. En svindler vil ofte forsøge at få lov til at få adgang til din computer for at “hjælpe” dig. Men giv dem aldrig adgang! De vil bede dig klikke på et link og taste kreditkortsnummer ind og prøve at få adgang til din bank. Klik ikke. Tast ikke noget ind. Og ring til din faste bankrådgiver og spørg om de kender til sagen.
- Lyt til din bank: Hvis din bank advarer dig om at du er igang med en pengeoverførsel, der ser mystisk ud, så lyt. Din bank har ingen interesse i at komme imellem dig og en god investering. Men de ønsker ikke du skal blive snydt.
- Hold paraderne oppe: Vi mennesker har tillid til andre mennesker. Især folk vi kender. Fx. kendte mennesker eller vores venner og familie. Du vil nok også have paraderne nede, hvis du selv er sælgeren af et produkt online. Når du ikke skal købe noget kan du jo ikke blive snydt vel? Men jo! Pas på fragtsnyd. Du siger ja til at betale for at produktet bliver sendt til køberen og kommer til at klikke på et link, der virkelig ser ud som om det er et kendt fragtfirma.
- Drop skammen: Internetsvindel og kærlighedssvindel kan ramme alle uanset alder og uddannelse. Du er ikke dum fordi du har tillid og tror på en venlig person. Du er et menneske. Tillad dig selv at give op når du begynder at mærke den er gal. Også selvom du allerede har mistet penge eller dine følelser er meget sårede. Fortæl andre om din historie. Anmeld svindleren. Det er ikke altid du kan få dækket tabet, men det er vigtigt vi får indblik i hvor meget svindel der foregår.
