Sådan finder du den ledige p-plads uden søgetid

4 Min læsning

Hvad er mere frustrerende og stressende end at parallelparkere i indre København? Jo, det er at finde et sted, hvor man kan gøre det. Hvis du selv har tjek på selve teknikken bag parallelparkering, så kan vi berolige dig med, at det fremover bliver langt lettere at finde den ledige parkeringsplads i myldretiden.

Parkerings-app’en EasyPark har løsningen på de parkeringsrelaterede frustrationer med deres nye funktion Find & Park. Funktionen skal hjælpe stressede bilister i København med at finde en ledig parkeringsplads og samtidig guide chaufføren hurtigst igennem myldretiden. EasyPark lover, at funktionen gør parkering nemmere og mindre stressende. Og hvis det ikke er nok, så vil de også mindske trængsel og forurening i byerne. Vi er i første omgang mest interesserede i at finde en p-plads uden at stresse for meget undervejs. Vi skal faktisk nå et vigtigt møde. Så er den mindre forurening en dejlig bonus på vejen.

Big vej-data og masser af algoritmer

Førhen har brugerne kunne betale og registrere parkering med EasyPark-app’en – det kan man såmænd stadigvæk – men igennem de sidste 10 år har virksomheden arbejdet på den nye funktion Find & Park, som nu kan bruges i den opdaterede app. I første omgang kan den dog kun bruges i København. Udviklingen af funktionen er blandt andet sket i samarbejde med danske DTU Scion samt 100 danske bilister, der har fotograferet og logget parkeringsforholdene i København manuelt.

Registreringen af parkering igennem app’en har været med til at danne et stort datagrundlag for den nye funktion, der bruger informationerne fra alle de danskere, der dagligt bruger app’en til at betale parkering. Dataen har skabt et overblik over, hvor bilister parkerer i specifikke tidsrum – og kan på den måde vise, hvornår de ikke parkerer, der hvor du gerne vil parkere.

App’en viser altså ikke det konkrete antal ledige p-pladser i realtid, men giver en forudsigelse af sandsynligheden for en ledig plads på en bestemt destination. Derudover bruger app’ens algoritmer dataen til at udregne, hvor meget søgetid man skal bruge på at finde den frie parkeringsplads i området. Det kræver derfor, at du blindt stoler på, at algoritmerne ikke fejler, når du sidder i bilen og mangler et sted at stille den. Det er en tillidssag i en stressende situation, men EasyPark siger selv, at jo mere data, der indsamles over tid, jo mere præcis bliver løsningen.

Mindre parkeringspanik i byen, tak.

Alle, der har prøvet en af de betalte delebilsordninger i København, kender til frustrationen ved at køre i ring for at finde en ledig parkeringsplads, imens prisen for leje af bilen stiger i takt med, at minutterne ruller. Det gælder naturligvis også for de stressede bilister, der har travlt, fordi de skal til møde i København og i forvejen er en smule forsinkede eller den travle far, der skal aflevere sin søn til dans på samme tid som alle de andre bilkørende fædre. Til sidst risikerer kørslen og parkeringen at blive desperat hasarderet for at finde en p-plads, inden tiden og tålmodigheden slipper op. Du kender det.

Er vejen orange, gul eller grøn?

Grafikken i app’en er simpel og nem at forstå, og selve brugerfladen er meget intuitiv. Parkeringsforholdene anskueliggøres med farvekoder for at vise, hvor mange ledige pladser der sædvanligvis er på det pågældende sted og tidspunkt. Hvis gaden er orange i app’en, så er sandsynligheden for at finde en ledig plads meget lille – hvorimod der er større sandsynlighed, hvis gaden er grøn. Det er som sagt værd at bemærke, at der er tale om et sandsynligt skøn baseret på data og analyser af de historiske forhold og ikke en eksakt gengivelse af den nuværende p-pladssituation på destinationen.

Da Elektronista selv testede funktionen i app’en, var der ganske rigtigt et par parkeringspladser på de gader med grøn farve i app’en og helt nøjagtigt en enkelt plads på den gade, der var markeret med gul. Flere steder ser det ud til, at du godt kan risikere at skulle ud på lidt af en spadseretur, når du har parkeret bilen, men det er vel prisen værd, for ikke at skulle køre rundt og lede længe.

Funktionen Find & Park er stadig i beta-version, men den opdaterede version af EasyPark-app’en kan allerede nu downloades på Apples App Store og Androids Play Store. Hvis du allerede har app’en, skal den blot opdateres – og du vil få det lille “find”-ikon i nederste venstre hjørne af startskærmen.

Artiklen er sponsoreret af Easy Park

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × four =

2 Comments
  • Cecilie
    marts 16, 2018

    Det lyder jo alt sammen meget fint, men nu skriver i, at algoritmen baseres på dem der bruger EasyPark til betaling, når de parkerer. Hvad så med alle de biler, der holder parkeret med en beboerlicens (som jeg fx tror er hovedproblemet der, hvor jeg skal parkere)?
    Har EasyPark noget svar på det?
    Derudover vil jeg sige, det lyder som et rimelig genialt påfund

    • Jan Nielsen
      marts 31, 2023

      Beboerlicens har ikke noget med appen at gøre..