RYNKEFRI, SMUK HUD, BLØDT LYS? SÅDAN FÅR DU DET PERFEKTE PROFILBILLEDE

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Hvad du ikke har fra naturens hånd, det kan du få. Og det du har for meget af, det kan du fjerne. Se hvordan du får det helt perfekte profilbillede.  

picmonkey

Det er nærmest blevet en kategori i sig selv- profilbilleder på de sociale medier. Især Facebook er blevet et vindue, hvor vi tjekker hinanden ud og hvor vi helst selv lægger de billeder op som viser os fra vores pæneste side.

Undersøgelser viser at vi næsten altid slår vejen forbi Facebook profilen før vi går på date, og de professionelle fotografer melder om kunder som blot ønsker sig et godt billede til internetprofilen.

De sociale medier giver i det hele taget muligheden for at lave en directors cut på vores eget liv, så kun de smukkeste billeder og lækreste øjeblikke tegner vores online image. I Indien hvor Facebook er ved at afløse kontaktannoncer som vejen til den perfekte partner fortæller plastikkiruger endda om særlige Facebook- facelifts, hvis hovedformål er at gøre personens ansigt mere egnet til et profilbillede.

Skærmbillede 2013-09-09 kl. 2.53.25 PM

Hvis du synes det er lige i overkanten, men alligevel gerne vil have dig et lidt lækrere billede til Fjæsen, så kan du snyde med en let redigering. Du har sikkert allerede oplevet hvordan fotofiltre fra Instagram kan gøre enhver solnedgang til et kunstværk og din fætter til model. PicMonkey kan det samme og endnu mere. Og det smarte ved det værktøj er at det fungerer i din browser. Så kan du sidde i ro og mag ved din computer og fjerne rynker og bumser, tilføje lidt læbefarve og gøre tænderne et par toner hvidere. Du kan ligefrem få en fotoslankekur.

PicMonkey er meget nem at bruge og (heldigvis) til mere end bare forfængelighedsredigering. Du kan gøre dine billeder skarpere, justere i farverne, skære billedet til og gøre det lysere eller mørkere.

 

fotoredigering

Du kan tilføje tekst og pakke billedet ind i pæne rammer og føler du dig lidt vild eller er du på vej til Halloween fest, så kan du med Vampyr temaet få “alabaster” hud eller med heksetemaet gå efter rådne tænder.

pic monkey

Der findes flere derude med her er altså et bud på et lille, nyttigt stykke internetværktøj til alt fra hverdagsredigering af dine yndlingsbilleder til skabelsen af årets julekort inklusiv sne og grantræer OG selvfølgelig til skønhedsjustering af dine profilbilleder. Rigtig mange af mulighederne er gratis, men vil du have hele pakken koster PicMonkey fra under 20 kr. om måneden.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × four =

No Comments Yet.