Passagerfly er de nye sociale medier

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Flere flyselskaber eksperimenterer med at integrere sociale medier i hele rejseoplevelsen. Fra bestilling af billetter til elektronisk kommunikation ombord. Virgin flyselskaberne er længst fremme med bl.a. dating-services ombord på flyene.

virgin 1

I dag er flyrejser langt fra så glamourøse og eksotiske, som de var i 1950’erne eller 60’erne. Derfor forsøger flere flyselskaber nu at genskabe noget af fascinationen ved at ombygge passagerfly til en slags sociale medier i skyen.

Ikke overraskende kommer de første eksempler fra Richard Bransons forskellige flyselskaber. Branson har altid været med helt fremme, både når det gælder pladeselskaber (Virgin), store pladebutikker, utraditionelle flyselskaber, togselskaber, rumskibe, telefonselskaber og sågar egne Virgin colaer.

virgin 4

Virgin America har således netop lanceret sit eget in-flight sociale netværk, hvor passagerer kan kommunikere online med deres Linkedin kontakter, når de befinder sig i lufthavne eller ombord på Virgins fly.

Netværket bygger på Here On business app’en, som interesserede skal downloade, før de kravler ombord på flyet for at kunne udnytte de smarte networking faciliteter.

Virgin Americas trådløse WiFi service med integreret lokations-søger gør det muligt at netværke med andre Linkedin brugere ombord på samme fly, med folk på andre Virgin America fly i luften eller med mennesker, man skal møde i den by, man flyver til.

virgin 2

Og der brygges også på andre og mere direkte dating-betonede apps i de højere luftlag.

Wingman app’en, som er under udvikling, vil lade passagerer forbinde sig elektronisk via laptop, tablet eller smartphone til andre ombord på samme fly. De kan blive venner via app’en, mens de flyver i 10.000 meters højde – og tænder gnisten i skyhøjde – kan de måske arrangere en romantisk date på destinationen, inden de lander.

Og Bransons andet flyselskab, Virgin Atlantic, tilbød faktisk allerede i sommeren 2013 en elektronisk in-flight service, hvor passagerer kunne sende en drink, en snack eller et helt måltid til hinanden anonymt.

virgin 3

Hvis gaven falder i god jord hos modtageren, kan man følge op med små tekst beskeder og på den måde lære hinanden lidt bedre at kende, inden man lidt længere henne på flyturen møder hinanden i virkeligheden.

På den måde kan Virgin Atlantic passagerer – i hvert fald i teorien – forlade et land som single og lande i et andet med en romantisk date på plads. Ikke nogen dårlig måde at rejse på….

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + three =

No Comments Yet.