Mange dropper lydbogen, hvis oplæseren irriterer dem- gør du?
Er du på Elektronista Insider listen? Ellers hop på lige her.
Jeg var gået igang med en bog af Svend Brinkmann. Nu skulle også jeg lære at “Stå fast” og “Gå glip”. Og dem der kender Brinkmann ved godt, at den slags gør man ikke uden en tur omkring de gamle stoikere. Hvis der er nogen, der ikke kan vippes om kuld og som aldrig lider af FOMO, så er det jo dem. Men da oplæseren begyndte at tale om en “støjker” og ikke en “sto-i-ker”, så fik jeg sandpapir i ørerene.
Det føles simpelthen utroværdigt, når en oplæser ikke kan udtale væsentlige ord og navne i den bog, han eller hun læser op. Alle kan fejle, men det er vitterligt deres job, at læse ord op. (Og jeg erkender jeg er lidt på tynd is, da jeg personligt har lavet mange udfordrende 24syv speaks for Master Fatman, som besøgte nogle meget eksotiske franske steder, veje og restauranter, så det her indlæg kan give bagslag).
Det er ikke første gang jeg dropper en lydbog pga oplæseren. Det er simpelthen fysisk umuligt for mig at have en stemme, som smasker eller trækker vejret meget tungt helt tæt og intimt i mine ører. Og det viser sig, at jeg langt fra er alene med min misofoni (lydoverfølsomhed) og irritation over forkert udtale.
Jeg skrev på både twitter og Instagram om min oplevelse og var virkelig overrasket over responsen. Folk derude er tilsyneladende meget frustrerede over oplæsningsfejl. Flere hundrede har delt eksempler på bøger, de har droppet, fordi oplæseren ikke mødte deres forvetninger. ¨
Det får mig virkelig til at tænke på om forlagene har nogle tal på hvor ofte det her sker? Og om de overhovedet er klar over, hvor meget de risikerer at miste, hvis de vælger at gå med en uerfaren eller bare en dårlig (billig?) speaker? Jeg spekulerer også lidt over, om speakeren egentlig får løn til researchtid? For burde der ikke afsættes tid til at udtalelse af navne, steder og fremmedord bliver dobbelttjekket? Har speakeren simpelthen brug for mere tid og mere baggrundsviden for at kunne udføre sit arbejde optimalt? Og findes der ikke en lydbogsredaktør, som kan sikre, at bogen ikke kommer ud med fejl? Ligesom det er helt normalt med papirbøger.
Selvom mange påpeger oplæsningsfejl, så er der også flere som peger på særligt dygtige oplæsere, som de går direkte efter. Her går Ellen Hillingsøe, Lars Thiesgaard, Bent Otto Hansen, Iben Hjejle, Jesper Christensen og Ken Vedsegård igen flere gange.
Men er vi ikke bare for sarte os lydbogslæsere med følsomme ører? Det er man privat fri til at tænke. Men der er jo et forretningsmæssigt problem, når kunderne fravælger et produkt, fordi det irriterer dem. Og lever man af at læse tekster op, så er det heller ikke det rigtige tidspunkt at lave venstrehåndsarbejde eller skøjte hen over væsentlige dele af teksten. Kunstig intelligens står nemlig meget klar i kulissen til at overtage oplæserjobbet.
Jeg talte med en medievirksomhed i Norge som har “klonet” deres bedste speaker med kunstig intelligens. Det vil sige hun aldrig mere skal stille op i speakerboksen. Mediet fodrer bare artikler og tekster til maskinen og så oplæser den med hendes stemme. Så er man i speakerbranchen så gælder det om at være så dygtig og autentisk, at AI ikke kan konkurrere med den eksklusive oplevelse den ægte menneskestemme kan bidrage med, når den er god. Og ellers få en god kontrakt, hvis man sælger sin stemme til en kunde.
Her er de væsentligste årsager som i kommentarfeltet på min instagram og twitter blev angivet som årsag til at lydbogen hurtigt bliver droppet, og et par citater fra twitter og instagram.
- Navne på kendte personer bliver udtalt forkert (“Mia Farrow et par gange bliver til Maya Farrow i lydbogen af Pige, 1983”).
- Kendte fiktive navne som er etableret i film udtales forkert i lydbogen (fx. Ringenes Herre, Harry Potter og Games of Thrones).
- Når lokale steder som er væsentlige i handlingen udtales forkert.
- Når tekniske ting udtales forkert (“I De Usynlige af Lone Theils, som foregår i England, siger oplæseren M16 i stedet for MI6”).
- Stemmen passer ikke til bogens indhold. Fx. kvinde i 20’erne oplæser bog der omhandler livet som kvinde i 40’erne.
- Oplæseren har for mange smaskelyde eller trækker vejret prustende.
- Når oplæseren “spiller” de forskellige karakterer med forskellige stemmer (“overdramatisering af stemmer. Slaaap af. Jeg er ikke et barn, der får læst eventyr højt”.)
- Når oplæseren udtaler teksten unaturligt tydeligt, som om de klapper sig gennem stavelserne
- Når oplæseren dramatiserer for meget.
- Hvis tempoet pludselig skifter midt i teksten, så oplæserens pause er tydelig.
- Når forfatteren selv insisterer på at læse op og sjældent er bedre end en god speaker.
- Bøger om kvinder- læst op af en mand
- Når stemmen bliver for monoton
Men før nogen raser over min (og åbenbart andres) manglende tålmodighed med lydbogsoplæsere, så vil jeg lige pege på en fejludtalelse jeg seriøst kan spille på repeat i en uendelighed. Så vidunderligt er det. Og det er, Benedict Cumberbatch der udtaler “penguin”.
Og selvfølgelig Nigella Lawson, som udtaler “microwave” på en måde ingen kunne have forudset.
Jan
januar 30, 2023Både oplæseren og flowet er afgørende for, om jeg hører en bog til ende. Mit udbytte forringes, hvis der ikke bruges rigsdansk (Amar’ vs Amager, rååsten vs rusten, ligge/lægge, etc. – jo, rigtigt, jeg er en høreevneudfordret Boomer), men også oplæsning af noteapparater / bemærkninger om illustrationer i den oplæste bog kan være meget distraherende, da de ikke kan gennemses i en lydbog, og derfor ofte bare forstyrrer. Omvendt har jeg hørt bøger, som jeg ikke kendte, men har fundet, fordi en oplæser var god i anden sammenhæng.
Marianne
januar 30, 2023Det værste jeg ved er når oplæser hiver voldsomt efter vejret mellem linjerne,så jeg når at tænke,bliver han/hun kvalt nu. Eller når en oplæser der tydeligvis ikke kan svensk,udtaler de svenske ord voldsomt forkert. Der opgiver jeg
Tina
januar 30, 2023En oplæser var så forkølet at hun sagde beget i stedet for meget, og bølle i stedet for mølle.
Hvislende s` er og for meget mundvand gider jeg heller ikke høre på.
Så var der også en som sagde en rumtid i stedet for en rum tid. Det var irriterende.
Jeg kan godt lide den bornholmske dialekt, men det passer ikke rigtigt til en bog af Ken Follett.
Det værste var dog dengang hvor der midt i en serie blev skiftet oplæser. Hidtil hed en af hovedpersonerne Karin, men i bog nummer ni, var det vist, hed hun pludselig Kåååååårrrinnnnnn”.
Så mit svar er: Ja, jeg dropper en bog hvis jeg ikke bryder mig om det jeg hører.
Der findes heldigvis en masse gode oplæsere.
Anders Jensen
januar 30, 2023En kvinde der læser en krigs-fagbog op er helt off, også.
Så ligesom kvinder ikke er til mænd der læser bøger om kvinder, så er kvinder der læser bøger om soldater der slås og dør, heller ikke sagen herfra
Thomas
januar 30, 2023Jeg har droppet flere lydbøger af den grund at jeg ikke kunne holde oplæseren ud. Det er faktisk relativt få, der kan gøre det til en levende oplevelse. Eller også har jeg bare været uheldig i mine valg.
Jonathan Bager
januar 31, 2023Ja, 100 procent.
Oplæseren betyder rigtig meget, for om jeg bliver fanget eller ej. Heldigvis synes jeg, at det generelle niveau af danske oplæsere er yderst høj, så det er sjældent, at støder på en oplæser, der decideret skræmmer mig væk, men det hænder.
Nønne Lønne Votborg
februar 1, 2023Fuldstændig enig i din oplevelse. Jeg er tovholder for en læsekreds og deltagerne melder om samme oplevelse. Desværre.
Jeg har lyttet til et par radioprogrammer om emnet:
https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2022-02-25
https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur-pa-p1/skoenlitteratur-pa-p1-2021-04-14
Som jeg forstår det, er der meget få ressourcer til rådighed.
Oplæseren har ikke nødvendigvis læst bogen før indlæsning. Det er jo fuldstændig grotesk!
Man må da tilgå arbejdet som fx skuespil eller undervisning hvor der er forberedelsestid. Research på udtale og en vis forforståelse er da altafgørende for et fornuftigt resultat.