Instagram Stories – et mere autentisk indtryk af hverdagslivet på bekostning af relevansen?

2 Min læsning

Instagram har fået en ny funktion: Instagram Stories, hvor vi kan dele øjeblikke fra hverdagen, der slettes fra vores profiler efter 24 timer. Vil den mon bidrage til, at vi deler de mindre specielle øjeblikke?

Udvidelsen Instagram Stories, der tydeligvis er inspireret af Snapchat, tillader os at dele øjeblikke fra hverdagen i slideshows, der forsvinder efter et døgn. Den lægger op til deling af også de mindre mindeværdige øjeblikke på Instagram, uddybet på Instagram bloggen.

Ifølge Add This kan et brand bruge funktionen til at dele upolerede øjeblikke bag scenen. I tråd med dette kan vi som privatpersoner her dele de mindre specielle øjeblikke og give fx venner og familie et mere autentisk indtryk af vores hverdagsliv. Men vil vi det?

På den ene side kan det være, at vi lader være, i vores opmærksomhed på ikke at irritere fx venner og familie med potentielt uvedkommende hverdagsklip. På den anden side kan det være, at vi tør dele de mindre betydningsfulde øjeblikke med det autentiske indtryk i tankerne. Vores følgere vælger jo selv, om de vil se dem, ved at klikke på vores profilbilleder. De får ikke det samme valg, når det kommer til Instagrams nyhedsstrøm, hvorfor vi måske kun deler de mere betydningsfulde og interessante øjeblikke der.

Hvad tænker I om Instagram Stories? Bruger I funktionen og hvordan? Følger I Instagram Stories fra brands eller privatpersoner? Måske begge dele, og hvorfor?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 13 =

No Comments Yet.