Hvorfor det er et problem, når vi ikke ved, vi taler med en robot?

2 Min læsning

Googles robotassistenter er begyndt at lyde så meget som mennesker, at man nærmest ikke kan kende forskel. Er det et problem? Ja! 

Google kalder deres nye, meget naturtro stemmehjælperteknologi for Google Duplex. Og både kvinde- og mandestemmer kan træde ind almindelige menneskesamtaler af den mere praktiske slags på vegne af deres analoge chef. Hvis du lytter til eksemplerne i videoen herunder, vil du nok lægge mærke til at små, naturlige pauser, anerkendende “jeg hører dig “, “mmm..mmm” lyde og afslappet retorik som “got ya” betyder, at det nærmest er umuligt for personen i den anden ende at regne ud, at opkaldet kommer fra en robot. 

Til kritikere, som kræver, at bot’en gør opmærksom på sin manglende menneskelighed i starten af samtalen, lyder det, “jamen, så lægger folk jo bare på”. Ja, det gør de måske. Og det har de også lov til. Vi skal ikke tvinges til at føre samtaler med kunstig intelligens. Bevares, der kan være situationer, hvor det kan være en kæmpe fordel. F.eks. i en kundeservicesituation, hvor vi før skulle vente i evigheder, før vi kom igennem til en person, som måske har en dårlig dag eller ikke rigtig kan finde vores abonnement eller konto. Kunstig intelligens kan tage 1000 opkald på én gang og kender altid alle informationer, der er opbevaret på din sag. 

Hvad tænker du selv, når du hører samtalen i videoen herunder? Hvilke fordele er der i robotter, som løser de kedelige praktiske opgaver? Skal robotten give sig til kende? Eller vil du i virkeligheden helst helt undvære den mekaniske hjælper og holde fast i den menneskelige kontakt for enhver pris? 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × 1 =

2 Comments
  • Jane Møllgaard
    juni 10, 2018

    I mange situationer vil jeg hellere tale med en robot end et menneske. Hvis det drejer sig om data- behandling/modtagelse vil jeg mene robotterne laver færre fejl end vi mennesker.

    Så næste gang jeg ringer til flyselskabet pga. forsvundet bagage så stil mig bare om til robotten :)

  • G.
    juni 11, 2018

    Super godt – har ikke noget imod robotter – kunne sagtens acceptere – at tale med en robot.
    Når jeg engang bliver gammel – må en robot gerne passe og pleje mig – og tale til mig – på plejehjemmet.
    Fremtiden bliver vild spændende med robotter og teklogien. Glæder mig.