Hvordan bliver man astronaut?

4 Min læsning
Sponsoreret af Netflix og filmen Til Månen og Tilbage. 

Med Apollo missionen var amerikanerne de første til at sende en rumraket til månen. Men hvor svært er det egentligt at bygge en rumraket? Og hvad kræver det at blive astronaut? Her er det du kan fortælle dit barn, når hun drømmer om at rejse til månen og tilbage.

Den nye Netflix film “Til månen og tilbage” handler om pigen Fei Fei, som mister sin mor. Men moderen nåede at fortælle om månegudinden, og Fei Fei er så optændt af sin mors fortællinger, at hun bygger en rumraket for at tage til Månen. Det ser legende let ud, men virkeligheden er lidt en anden end tegnefilmens univers.

Hvordan blev de første raketter til?

Det lyder lidt sjovt, men de første raketter kan faktisk spores helt tilbage til kineserne og omkring år 1200. Dengang blev de brugt til fyrværkeri og krigsførelse og var selvfølgelig ubemandede. Det var først i det 20. århundrede, at raketter blev udviklet til rumfart.

Det var Sovjetunionen som kom først ud i rummet i 1957. Ikke med en raket men med en satellit, som blev sendt i kredsløb om Jorden. Den hed Sputnik 1. Det provokerede amerikanerne, og så gik det ellers stærkt med at følge efter. Den første amerikanske satellit, Explorer 1, blev sendt i kredsløb allerede året efter. Men der skulle der gå over 10 år før det i juli 1969, lykkedes Apollo 11 missionen at sende den første mand på Månen. Det var her Neil Armstrong sagde de berømte ord “One step for man, one giant step for mankind”, da han første gang betrådte månens overflade.

Men hold da op det var dyrt at sende mennesker ud i rummet. Derfor besluttede NASA at udvikle en rumfærge, som kunne genbruges. Det er dog stadig virkelig dyrt. Derfor arbejder blandt andet Elon Musks virksomhed SpaceX for at gøre rumrejser endnu billigere.

Hvordan virker en rumraket?

For at kunne rejse med stor fart mod rummet skal en rumraket have motorer, som brænder brændstof af. Brændstoffet bliver til varm gas og motoren skubber gassen ud bagerst på raketten. Det betyder, at raketten bevæger sig hastigt op ad fra Jorden mod rummet.

Her kommer vi faktisk til den engelske videnskabsmand Isaac Newtons tredje lov. En lov han udtænkte for over 300 år siden før der overhovedet fandtes rumraketter. Newtons lov sagde, at for enhver bevægelse findes en tilsvarende med modsat bevægelse. Altså raketten skubber udstødningen bagud, men samtidig skubber udstødningen raketten op.

Men hvordan bliver man så astronaut?

Der kommer nok ikke til at gå mere end 10-20 år før mennesker rejser forbi månen og helt ud til Mars. Men først vil NASA’s Artemis program sende den første kvinde og den næste mand til månen inden 2024. På rumrejserne skal astronauterne virkelig arbejde videnskabeligt. De undersøger blandt andet hvordan rummet påvirker menneskekroppen, og hvordan man kan gro ting i rummet.

Den danske astronaut Andreas Mogensen med Elektronistas Christiane Vejlø. Hør interviewet med ham i Elektronista program #364 på Podimo

Så hvis du gerne vil være astronaut, er det vigtigt du tager en videnskabelig uddannelse. Det kunne være som ingeniør, i biologi, computervidenskab eller matematik. Det er også godt, hvis du allerede er god til at flyve og helst jagerfly. Og så skal du være sund og i god form, så du kan komme igennem den hårde fysiske astronauttræning. Der skal du både træne at være i vægtløs tilstand, øve dig i at holde til trykket, når raketten bliver skudt afsted, du skal være god til teamwork, og så skal du også være mentalt stærk. F.eks. bliver man nok en ret dårlig astronaut, hvis man lider af klaustrofobi.

Danmark er medlem af European Space Agency (ESA) og det betyder, at danskere også kan søge om at blive optaget som kandidater i astronautkorpset. Den første danske astronaut, Andreas Mogensen, deltog i en spændende mission til den Internationale Rumstation i september 2015. Den tur kan du læse mere om på DTU-Space.
Hvis du vil vide mere om uddannelsen som astronaut, så kan du læse videre her.

Og hvis du bare har lyst til at hygge med en god film fuld af spænding, fantasi, sang og en skør tur til månen, så kan du se filmen Til månen og tilbage på Netflix.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 2 =

No Comments Yet.