Hvor langt er du villig til at gå for en kvindes hjerte?

3 Min læsning

Af: Cille Bjerring Larsen

Med sloganet “Hvor langt er du villig til at gå for en kvindes hjerte” har hjerteforeningen Elsk Hjertet i samarbejde med Becel igen i år sat fokus på kvinders hjerter gennem kampagnen Gå for Hjertet. Elektronista har kigget nærmere på app’en i kampagnen.

gå for hjertet

App’en Gå for hjertet blev sendt ud sidste år og er igen i år en del af kampagnen fra hjerteforeningen, hvor den bl.a. kan ses som en reklameblok på TV2.

App’en skal få dig til at gå mere, og samtidig vil Becel donere penge til forskning i kvinders hjerter.

Egentlig er konceptet ret simpelt: For hver km du går, donerer Becel 1 kr. til forskning i kvinders hjerter, og samtidig får du en masse dejlig motion. Hvis du vil læse mere om denne forskning, er der i app’en en fane, som fortæller meget mere om projektet, og her kan du også læse gode tips til en sundere livsstil.

Når du har hentet app’en, kan du vælge, om du vil registrere dig gennem din facebookkonto eller uden at tilknytte denne. Hvis du vælger en profil gennem facebook, har du mulighed for at dele dine gåture på din væg. Når du er oprettet, får du muligheden for kort at gennemgå en intro, der sætter dig ind i app’ens muligheder.

Skærmbillede 2014-04-30 kl. 10.47.52

Du kan se dine ruter, gåture og lave grupper, så du og dine veninder, kolleger og familie kan motivere hinanden til at gå en masse ture. Jeg nyder selv at gå ture i det dejlige sommervejr og se på folk der nyder naturen, børn der spiser is og hunde der boltrer sig i græsset. Og hvis du alligevel er ude at gå, hvad betyder det så lige at tænde for din Gå For Hjertet-app og hjælpe med at donere penge gennem Becel. Dernæst bliver det måske lidt lettere at komme op af sofaen og gå en hyggelig tur med en, du holder af, når du ved, at du både gør noget godt for dig selv og for en masse andre.

Skærmbillede 2014-04-30 kl. 10.56.51

App’en har en fane, der viser, hvor langt rundt om jorden alle brugerne tilsammen har gået og det er altså ret sjovt at forestille sig. Dernæst kan du se toplister over de brugere og grupper, der går mest, og til dem der er præget af et stærkt konkurrencegen, er dette en rigtig god motivation til liiige at gå lidt mere. Dernæst har app’en et belønningssystem, som bevirker, at jo mere du går, jo flere medaljer optjener du. Og hvem kan ikke lide at få medaljer og belønninger! Alt i alt en sjov app med et budskab, som sætter fokus på et alvorligt emne.

Hvis du har en android telefon, kan du hente app’en her, og er du iPhonebruger, er det her, du skal trykke.

Så hent app’en, kom op af sofaen og sæt i gang!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + six =

6 Comments
  • Bente Hvilshøj
    april 16, 2015

    det kan fortsat ikke lade sig gøre at logge ind på “gå for hjertet” jeg har prøvet at gøre opmærksom på problemet tidligere. Og jeg har nu fået adgangskode til Facebook. Det var ikke det jeg ville, jeg ville logge ind uden Facebook, og dette har jeg kunnet sidste år.
    Men jeg kan nu heller ikke få det til at fungere med Facebook.
    Meget irriterende.
    Mvh Bente Hvilshøj.

  • jonna stürup
    april 27, 2015

    Er i samme båd hvor får man svar ? Er lige kommet hjem efter en tur afslutter som jeg plejer men den kan ikke afslutte . Jeg vælger at miste denne tur men skal så lokke ind igen . Så vil systemet ikke godkende mit password. Vælger at få det oplyst. Får et nyt password . HVAD SKER ALLE DE KM. JEG HER GÅET ER VÆK. Jeg må begynde forfra. Det kan da ikke være rigtigt.
    Har ligeledes besvær med at få accepteret km. Jeg skal gøre det 2 gange og anden gang bliver den ved at kører uden at noget sker. Må så slukke telefonen for at få mulighed for en ny tur..
    Vil i ikke have mine km. Havde også sidste år problemer og vil gerne støtte projektet med mine 30 – 40 km. Om ugen.
    Håber at få svar fra jer.
    Jonna stürup

  • Cille Bjerring
    april 27, 2015

    Hej Bente og Jonna

    Det er da rigtig ærgerligt, at I ikke kan få det til at virke. Jeg kan se at der er flere der har skrevet kommentarer om de fejl der tydeligvis er i app’en inde i både app store og i Play butik. Jeg vil opfordre jer til at gøre det samme, således at udviklerne af appen kan se at der er mange der faktisk gerne vil bruge den og at den bør fejlrettes.

    Jeg håber det kommer til at virke så I igen kan få givet en masse km til en god sag.

    /Cille

  • jette
    juni 15, 2015

    Jeg har benyttet APP’en og oplevet, at den ikke vil afslutte turen – hvilket så har resulteret i, at den har “medtaget” en tur jeg har kørt I BIL… !!! Hvordan kan jeg få slettet de km, som jeg jo ikke har gået, men kørt ?

    Jeg kunne derudover godt tænke mig at vide, hvordan Becel “tjekker” disse data, de får fra App’en – og hvordan kan jeg vide mig sikker på, at Becel reelt giver de penge, som jeg har tjent ind ved at gå ?

    mvh. Jette

    • Cille Bjerring
      juni 15, 2015

      Hej Jette,

      hvis du oplever problemer med app’en så skal du have fat i udviklerne. Det får du ved at trykke på tandhjulet med teksten “indstillinger” yderst til højre i bunden af forsiden i appen. Her kan du vælge “support” og derefter fanen “Spørg os”. Det forestiller jeg mig er den letteste vej. ellers skal du ind hvor du downloadede appen og lave en anmeldelse hvor du beskriver de fejl du oplever.

      I fanen “projektet” nederst i appen kan du læse mere om hvordan det hele foregår, men med hensyn til dokumentation for donationen må du nok skrive til dem og forhøre dig.

      Jeg håber det var svar på dine spørgsmål
      /Cille

  • Ulla jensen
    oktober 28, 2015

    Hej
    Kan igen ikke se “vores km” – der står”Expected status code in (200-299) Got 500.
    Kan I hjælpe?