Hvor klogt kan et skrivebord blive?

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Det nye Stir Kinect M1 synkroniserer med brugerens mobile enheder, lærer sin brugers vaner at kende – og så forbedrer det anvenderens daglige motion. 

skrivebord 1
Vi har smarte telefoner, smarte tv, smarte ure – så hvorfor ikke også et smart skrivebord?

Altså et skrivebord, der ikke kun ser smart og elegant ud, men også er så intelligent, at det kan forudse en masse ting i løbet af en travl arbejdsdag og automatisk tilpasse sig efter det.

De nye Stir Kinetic M1 skrivebord føler f.eks., når brugeren er til stede. – og ”vågner op”, når han eller hun ankommer.

Det kan foregå automatisk via en trådløs Bluetoothadvarsel fra en mobiltelefon om, at nu er brugeren i nærheden. Eller brugeren kan selv tjekke ind ved at bruge et lille touchpanel på bordpladen.

stir 2

Når brugeren er logget ind, justerer skrivebordet automatisk sin højde og vinkel efter anvenderens ønsker. Det ved, hvor længe brugeren typisk vil sidde eller stå i løbet af en arbejdsdag og kommer derfor med passende mellemrum med forslag til at skifte arbejdsstilling.

Desuden registrerer M1, hvor længe brugeren opholder sig ved skrivebordet – og det går straks i standby, når brugeren er borte fra bordet til f.eks. møder, kaffemaskinen, frokost eller på toilet.

Skrivebordet kobler sig også af sig selv på det lokale netværk og de Cloudtjenester, brugeren anvender. Det eneste, han eller hun skal gøre, er at sætte en laptop, tablet eller smartphone i bordets stik, hvor enhederne så samtidig bliver opladet.

Og så kan skrivebordet endnu flere ting i forbindelse med helsearmbånd og tilhørende sundheds- og motions-apps:

skrivebord 3

Er dagen for stillesiddende, kommer Stir Kinetic M1 med forslag til, at brugeren skal rejse sig og måske gå sig en tur for at få bevægelse i kroppen.

Samtidig udregner skrivebordet brugerens kalorieforbrænding og lægger oplysningerne ind i app’en, hvor man så kan lave oversigter og statistikker på dags, uge og månedsbasis.

Man kan selvfølgelig sige, at Stir Kinetic M1 er udtryk for en slags ”big brother is watching you” trend på kontoret, men omvendt sørger det jo også for, at ”big brother is moving you”.

Det superavancerede skrivebord fås i hvidt og sort. Priserne begynder ved 2.990 USD – ca. 19.500 kroner….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 − three =

No Comments Yet.