Hvilke trends vil påvirke mediebranchen i 2025?
Af Christiane Vejlø
Vi lever i en tumultarisk verden, og omvæltninger og overraskelser rammer i den grad også mediebranchen. Fra fake news og deep fakes, til AI genereret indhold og algoritmestyret mediekonsummering.
Hvad der umiddelbart kunne ligne et komplet kaos fuld af uforudsigelige konkurrenter kunne gå hen og blive den traditionelle mediebranchens gyldne mulighed for at understrege sin relevans. Når vi ikke kan regne med noget som helst, så har vi brug for særligt pålidelige medier, som har tradition for at arbejde med pressetik, folkeoplysning, nuancer, ansvar, kildekritik og rummelighed. Vi har med andre ord aldrig før haft så meget brug for troværdige medier som nu.
Det er afgørende for medieaktører at have indsigt i de bevægelser, der former både forbrugernes adfærd og medieindustriens nærmeste fremtid. Jeg har observeret en række trends jeg mener mediebranchen skal holde øje med i 2025.
1. AI-genereret indhold ruller ind
Kunstig intelligens (AI) er i løbet af de seneste år blevet et vigtigt værktøj i indholdsproduktion. I 2025 ser vi AI-genererede nyhedsartikler, podcasts og videoer i højere kvalitet end nogensinde. Især AI genereret lyd bliver stort. Artikler, rapporter og publikationer vil blive læst op af en AI stemme. Medierne vil være uenige om hvorvidt det er afgørende at deklarere, at der er tale om AI. Større artikelserier udkommer som AI podcasts, hvor to AI-værter diskuterer indholdet fra artiklerne. Ai indholdet vil bidrage med en mere omkostningseffektiv produktion, men det skaber også debat om autenticitet og journalistens rolle i en automatiseret medieverden. Menneskets liv og historie bliver for første gang nogensinde i høj grad dokumenteret af maskiner og ikke mennesker selv.
2. Hyper-personalisering af brugerne
Medier udnytter i stigende grad brugerdata til at levere hyper-personaliseret indhold. Algoritmer designer artikler, reklamer og anbefalinger skræddersyet til individuelle behov og interesser. Mens dette umiddelbart kunne øge brugertilfredsheden, stiller det også spørgsmål om privatlivets fred og etiske grænser for databrug. Om indholdsbobler og polarisering. Algoritmernes magt betyder også, at både medier og annoncører i højere grad skal planlægge indhold efter algoritmer fremfor efter konkrete mennesker.
3. Overflod af fake news
Trods teknologiske fremskridt forbliver fake news, disinformation og misinformation nogle af de største trusler i medielandskabet. AI-værktøjer som deepfakes og lynhurtige tekstgenereringsværktøjer i hænderne på de forkerte gør det sværere at skelne mellem fakta og fiktion. Og mellem en menneskelig eller maskinel afsender. Medieorganisationer kommer i højerede grad til at investere i verificeringssystemer og samarbejde på tværs af brancher for at bekæmpe misinformation. Vi ser mærkningsordninger, når indhold er lavet med AI. Men i stigende grad også en markering af når noget er lavet af et menneske- uden brug af AI.
4. Sociale medier udfordrer den frie samtale
Platforme som Facebook, TikTok og X (tidligere Twitter) udgør en udfordring for den demokratiske, offentlige samtale. En tendens i retningen af mindre indholdsmoderation i kombination med algoritmer, som favoriserer ekstremt indhold vil føre til yderligere polarisering, misinformation og hård retorik på platforme, som især X og facebook. Techbosser vil i endnu højere grad vælge politisk side og tilpasse sig og støtte den magthaver som favoriserer deres forretning.
I 2025 bør medier styrke deres egne platforme som troværdige informationskilder. Flere medier vil fravælge sociale medie platforme af etiske årsager. Public service har aldrig været vigtigere.
5. Kampen om forretningsmodeller
Traditionelle medieforretningsmodeller er under pres. Annoncører flytter til digitale platforme, mens abonnementsordninger ikke helt slår til. Nye hybridmodeller, der kombinerer annoncer, donationer, events, produktudvikling og mikrobetalinger, vinder frem, men fortidens medieguldalder ligger bag os. Vi må redefinere hvad det vil sige at lave forretning med medier.
6. Hvem klarer sig? Nichemedierne, de nærværende og de tilpasningsdygtige
Nichemedier, der fokuserer på specialiseret og nærværende indhold til smalle målgrupper, har gode muligheder i en ellers kaotisk medieverden. Den overvældende brug af AI genereret generisk content vil også skabe en længsel efter autentisk indhold som brugerne ved er “human made”. Det bliver afgørende at finde nye og anderledes- tænkende medarbejdere, som kan virke som modpol mod algoritmernes udregninger og AI’s statistiske svar. AI bliver brugt til research og korte infoartikler. Der gives særlige kursus i styrkelsen af de ansattes menneskelige kompetencer og hvordan disse skal indgå, når teknologien tages i brug. Mennesker står bag større features og den menneskelige “pen” og analyse er et kvalitetsstempel. Jobsamtaler, ansøgningsprocesser og opfattelsen af hvilke kompetencer, der er brug for hos fremtidens medier skal revurderes. Der kommer mere fokus på neurodivers arbejdskraft.
Illustration: Elektronsita Media/Midjourney,både me
