Her betaler du dit måltid med et Instagram foto

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

En ny engelsk pop up restaurant vurderer, at reklameværdien ved at få billeder af maden vist i sociale medier, er mere værd end prisen pr. måltid.

birds eye 1 ny

Rigtigt mange mennesker – og ikke kun madanmeldere – har fået for vane at tage billeder af den mad, de får serveret på en restaurant. Meget ofte må tjenere og kokke også stå model til folks iver med smartphones og lommekameraer.

En ny engelsk pop-up restaurant forsøger nu at vende denne trend til egen fordel. Den lader nemlig sine gæster betale for måltidet ved at uploade fotos af den fyldte tallerken til Instagram. Blot skal gæsterne huske at hash-tagge billedet med #BirdsEyeInspirations.

Den første pop up af  The Picture House skete i Londons Soho-kvarter i midten af maj. Til juni popper The Picture House op i Leeds og i Manchester for en periode.

Også i de nye pop-up restauranter vil gæsterne få tilbudt hjælp fra professionelle fotografer til at tage bedre Instagram billeder med deres smartphones.

birds eye 2 ny

Ideen til Instagram-betalingen fik ejerne – den engelske Bird’s Eye kæde af restauranter – da analyser viste, at 52 pct. af kædens gæster tager billeder af den mad, de får serveret.

Venner, familie og kolleger skal jo vide, hvad gæsterne foretager sig på restauranten – og så er sociale medier den hurtigste vej.

Ni procent af gæsterne svarede i samme analyse, at der ikke går en dag, uden at de har taget billeder af mindst et af deres måltider.

birds eye 3 ny

Denne madbølge af fotos sætter sig sine spor på Instagram: Over 90 millioner billeder bruger i dag hashtagget ”food”.

Det kunne være skægt at se, om danske restauratører tør kaste sig ud i et tilsvarende projekt som The Picture House – gerne som noget mere permanent end en pop-up restaurant.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten − five =

2 Comments
  • Bookworm
    maj 27, 2014

    Wow – en god idé!

    • Jacob Rasmussen
      maj 28, 2014

      Dog næppe en langtidsholdbar forretningsmodel – på et eller andet tidspunkt skal man nok overveje også at tage imod kreditkort.

      Med mindre personale og leverandører får betaling i Instagrambilleder.