Fremtiden byder på ledige parkeringspladser
Hvad kan man bruge Big Data til? Et konkret dagligdagsproblem, som big data kan hjælpe med, er udfordringer som myldretid og manglende parkeringspladser i danske byer med mange bilister.
Hver dag registrerer og betaler mange danskere parkering via en app. Det er let for bilisten og giver samtidig indsigt i, hvordan parkeringsforholdene ser ud i kommunerne. Målet er at eliminere “søgetrafik” og mindske trængsel i byernes myldretid.
Mobilbetaling for parkering vinder i den grad indpas hos danskerne. I tredje kvartal af 2017 kunne parkeringsfirmaet EasyPark registrere hele 67 % flere parkeringsbetalinger via deres parkeringsbetalings-app end i samme periode året før i Aarhus Kommune.
EasyPark har igennem længere tid indsamlet anonyme data om parkering i de større danske byer, hvor betalingen bliver foretaget via deres app. Den store mængde data skal bruges til at effektivisere større danske byers parkeringsplanlægning. Så parkeringspladser simpelthen bliver brugt mere effektivt. EasyPark har udviklet en løsning, som tilbydes til kommunerne i Danmark. Løsningen hedder “Parking Dashboard”. Hver gang en bilist betaler sin parkering igennem en app, tikker der lidt data ind. De data, der bliver samlet er anonyme data, således at systemet kun bruger data om trafikken og ikke bilisten personligt. Det er data om, hvorvidt der er en bil på det specifikke tidspunkt og sted eller ej.
Parkeringsproblemer i midten af byen
Lad os give dig et frustrerende scenarie, som du sikkert nikker genkendende til: Du kommer kørende, foran dig snegler en bil sig frem. Pludseligt bremser han hårdt op, venter et par sekunder og kører så videre i sneglefart. Efter nogle minutter bremser han op igen og begynder at bakke og dreje. Bilisten foran dig har fundet det, han søgte: En parkeringplads! Nu går han i færd med at parallelparkere, og det eneste du kan gøre er at vente. Du skal ikke finde en p-plads, du skal bare hjem, men nu er du blevet forsinket af din medbilists frustrerende parkeringsplads-stopdans.
Scenariet ovenfor er virkeligheden i mange byer. Meget af den langsomme trafik i byerne er såkaldt “søgetrafik”, hvor parkeringspladserne leger gemmeleg, og bilisterne skal liste stille rundt på hjul i byen for at finde et sted at placere bilen.
Smarte byer tilpasser sig efter forholdene
En smart by tilpasser og ændrer sig konstant efter forholdene. Værktøjet Parking Dashboard skal netop bruges af byplanlæggere og tekniske forvaltninger i landets kommuner til at optimere parkeringsforholdene for bilisterne.
Når danskerne betaler for parkering via en app, så samles der en masse data om, hvor der parkeres og på hvilket tidspunkt. Jo længere tid der går, jo flere parkeringer, der bliver registreret – jo større mængde data jo mere nøjagtigt kan man ud fra dataen læse, hvor der oftest parkeres i kommunerne i specifikke tidsrum, og hvor der er ledig kapacitet.
Parking Dashboard skal være kommunernes kommandocentral, hvorfra de kan overskue hvilke områder, der skal gøres en indsats for at mindske parkeringen. En form for anbefaling i stil med Netflix’s ”Vi tror, du vil synes godt om denne film”: “Vi tror, at du vil synes godt om at ændre parkeringstaksterne i dette område” eller “Vi tror, at du vil synes om at udvide parkeringszonen i dette område”.
Om kommunerne har succes med at få fjernet problemerne omkring de parkeringspladssøgende biler er svært at forudsige, men hvis de lytter og justerer efter den store mængde data, så er vi forhåbentligt godt på vej.
Om det betyder, at der skal lægges flere parkeringszoner et bestemt sted, eller om prisen skal sættes ned eller op andre steder er op til kommunerne selv. Parking Dashboard’ets formål er blot at anskueliggøre, hvordan de aktuelle forhold ser ud – optimeringen og eventuel udvidelse af parkeringszoner er kommunernes eget ansvar.
