“Jeg er ikke interesseret i nuancer” var konklusionen fra Imran Rashid i en debat hvor medieforsker Anne Mette Thorhauge , forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd Christine Ravn Lund og undertegnede ikke kan støtte hans borgerforslag om forbud mod sociale medier under 18. Der blev ellers gjort ihærdige forsøg på at pege på forskning og viden om ungdomskultur, social medier og demokrati. At 77% af unge faktisk foretrækker venner offline. At forskningen viser man ikke kan bruge ordet afhængighed, som defineret i forhold til misbrug (vanedannende er bedre). Og en total samstemmende modstand mod techgiganternes aktuelle forretningsmodeller.  Se mere nederst på siden og tilføj gerne, 

Det er super svært at tage en nuanceret debat, når en af hovedaktørerne simpelthen afviser nuancer. Og virkelig ærgerligt, når vi er helt enige om at techplatformene har skrækkelige kommercielle forretningsmodeller, elendige algoritmer og dårlig moderation. De SKAL reguleres og virkelig rette ind! Fx. bør tilfældige ikke kunne kontakte børn via SOME. Platformene skal skærme mod skadeligt indhold. Og naturligvis skal der ikke være en manipulerende AI ven i Snapchat.

Men unge har også rige liv på sociale medier og i computerspil. Efterskoleelever holder kontakten. Børn som bor et år i udlandet med forældrene kan holde kontakt med klassen. Neurodiverse og handicappede kan opleve venskaber og meningsgivende relationer via sociale medier. (Se for guds skyld filmen Ibelin på Netflix). Unge der kæmper med deres seksualitet kan finde fællesskaber og møde andre unge, der går gennem samme kampe.

Det er simpelthen ikke rigtigt, når Rashid reducerer unges online liv til at være en absolut negativ modsætning mod den “ægte” barndom offline. Her læner vi os lidt ind i en nypuritansk trend, som iøvrigt paradoksalt nok har vind i sejlende på sociale medier. En oplevelse af, at der findes noget mere “ægte” i fortiden. Og at det kræver en tilbagevenden til traditionelle værdier at realisere det. Fx. fænomenet tradwives på Tik Tok, som er hjemmegående og bager brød, giver deres børn en “ægte” barndom og hylder deres mand. “Jeg vil beskytte kvinderne om de vil det eller ej” sagde Donald Trump i et land, hvor samme sætning gælder i forhold til unge, når flere og flere bøger bliver forbudt på skolebibliotekerne.

Her er lidt forskning som viser at man altså ikke bare kan skylde unges mistrivsel på sociale medier. 

There is no evidence that time spent on social media is correlated with adolescent mental health problems: Findings from a meta-analysis.

There is no evidence that associations between adolescents’ digital technology engagement and mental health problems have increased

At være online i 2024 er altså OGSÅ en del af et ungdomsliv. Og det kan man godt mene samtidig med at man er kritisk overfor platformene. Samtidig med at vi som forældre og samfund lærer vores børn kildekritik, konsekvensanalyse, ansvar og ordentlighed. Ved et forbud fratager vi både unges demokratiske ret til at udtrykke sig, deres mulighed for at dyrke online venskaber og deres mulighed for at blive rustet til arbejdslivet og hverdagen som voksen.

Som Anne Mette Thorhauge påpegede, så er der ingen videnskabelig evidens for at sammenligne sociale medier med gambling, tobak og alkohol (som borgerforslaget gør). Derfor kan SOME godt være fulde af problemer, men lad os nu finde et fornuftigt og reelt leje at tale ud fra. Overdrivelser fremmer ikke debatten.

Der er rigtig mange erfarne fagpersoner og forskere som virkelig ved noget og gerne vil høres i de her sager. Ingen ønsker børn skal udnyttes kommercielt eller sove dårligt, ikke bevæge sig eller misse skole pga sociale medier (eller andet). Men det er ikke de unge som skal straffes eller rette ind. Det er platformene. 

Det kunne bare være så dejligt, hvis vi kunne tage debatten med nogle nuancer.

https://radio4.dk/podcasts/radio4-debat