Forårets 3 bedste spil: Japanske gangstere, årtiets bedste bilspil og et gribende eventyr

Vi har fundet forårets 3 bedste spil: Et genialt, japansk gangsterspil, et af de bedste bilspil i ti år og det absolut bedste Playstation 4 nogensinde.

Gangsteren med et hjerte af guld

(Yakuza 6: The Song of Life fås til Playstation 4)

Den nemmeste måde at forklare, hvad den populære Yakuza-serie går ud på, ville være at kalde det for en japansk fortolkning af Godfather-filmene.

Omdrejningspunktet for serien er Tokyos kriminelle underverden, hvor du følger Kiryu Kazuma, der igennem serien er gået fra at være håndlanger til chef for hele Tokyos mafia til nu at have trukket sig fra den kriminelle løbebane. Kiryu har tilbragt seks år i fængsel og har langt om længe kunne lægge fortiden bag sig og dedikere alt sin tid til det børnehjem, han ejer. Og det er her, Yakuza 6 tager sin start. 

Den nye og fredelige tilværelse bliver hurtigt afbrudt, og Kiryu bliver trukket tilbage i den kriminelle verden én sidste gang for at finde svaret på, hvem der har kørt hans steddatter ned samt finde faderen til hans barnebarn.

På overfalden ligner Yakuza 6 ikke noget andet spil. Du bevæger dig rundt i en meget autentisk udgave af Tokyo, hvor det handler om kvalitet fremfor kvantitet. Det er ikke flere hundrede kvadratkilometer, du kan bevæge dig rundt i, i stedet er de dele af byen, du bevæger dig rundt i, skabt med en utrolig grad af detaljer og fokus på at bringe følelsen af Tokyo hjem i stuen.

Men Yakuza 6 er meget mere end bare digital sightseeing. Der er et centralt mysterie i spillet, der skal løses, og en masse tilfældige personer, som Kiryu møder, du også kan hjælpe. Typisk består den hjælp i, at du tæsker andre mennesker, og som tidligere Yakuza er Kiryu altid et mål for byens mange kriminelle.

Kampene i Yakuza er fantastiske. Der er et dybt lag af forskellige angreb, du kan lave, og miljøet omkring dig kan også bruges til at slås. Du kan foreksempel samle en cykel op og slå folk i hovedet med den eller kaste dem ind i en lygtepæl. Det underliggende kampsystem bliver gradvist mere og mere udbygget igennem spillet og vokser i takt med, at du bliver mere og mere tryg ved at håndtere fjender på din vej.

Kampene i Yakuza 6 fylder en del, og de er ret sjove. Men historien er det bærende element i spillet, og Kiryus rejse er det mest interessante i spillet. Det er til tider fjollet, nogle gange meget dramatisk og ofte seriøst. Det er et spil med noget på hjerte, og selvom du skal tæske en del fjender for at komme frem til det hjerte, så er det rejsen værd.

Du behøver ikke at kende de tidligere Yakuza-spil, da der er fortrinlig opsamling på alle begivenheder, inden du starter version 6.

Burnout Paradise er efter ti år stadigvæk et af de bedste bilspil nogensinde

(Burnout Paradise Remastered fås til Xbox One og Playstation 4)

Da Burnout Paradise oprindeligt udkom for ti år siden, var det et skelsættende øjeblik. Her var et spil, der smed alle etablerede regler for bilspil ud af vinduet og gjorde noget fundamentalt nyt. Én stor åben by, du kunne køre rundt i, fyldt med løb og hemmeligheder, og det handlede lige så meget om at lære byen at kende, som det gjorde at komme først over målstregen.

Nu her ti år senere, hvor Burnout Paradise bliver genudgivet, er der stadigvæk rigtig mange ting i spillet, som du simpelthen ikke ser andre steder. Hvert gadekryds udgør starten på et ræs, du skal bare køre op til det og starte det.

Hvert ræs kan ende et af i alt otte forskellige steder i byen, og det gør at med tiden ved du, at når ræset slutter oppe ved vindmøllefarmen i udkanten af byen, så ved du intuitivt, hvordan du smartest kommer derop, og hvad du skal være opmærksom på.

Byen i Burnout Paradise er eminent designet. Du kommer til at bruge rigtig mange timer i den, og med tiden lærer du de forskellige områder at kende, bliver fortrolig med de mange smutveje og bliver mere og mere selvsikker. Præcis ligesom at køre i en rigtig by.

Og så er der bilerne og ræsene. Hvor byen er fundamentet, så er selve løbene det strålende mesterværk. Uanset om du kører om kap for at se, hvem der kommer først over målstregen, eller prøver at smadre så mange biler som muligt, inden du bliver kørt af vejen, så er variationen og oplevelsen bag det virtuelle helt eminent. Følelsen af fart og tanken om, at den mindste fejl forvandler din bil til en flyvende bunke skrot, skaber en fantastisk oplevelse, når du suser ned gennem Paradise City.

https://youtu.be/xaTy_zM4W1w

Har du aldrig prøvet Burnout Paradise før, så finder du ikke bare et unikt bilspil, men også et af genrens absolutte højdepunkter. Selv efter ti år er Burnout Paradise uden tvivl et ægte mesterværk.

God of War er historiefortælling, action og spildesign af højeste kaliber

(God of War fås til Playstation 4)

God of War starter med en begravelse. Kratos, den græske gud der flygtede til Norden, bærer sin afdøde kone til bålet imens deres søn, Atreus, siger et sidste farvel. For en spilserie, der gennem de sidste 12 år har været kendt for ekstrem vold, er dette et radikalt skift. Tonen er seriøs, skuespillet og animationerne skaber en troværdig situation, og det hele er så distanceret fra fortiden, som det overhovedet kan blive.

God of War er et spil med en gribende historie. Det er en fortælling om en far og søn, der krydser Midgård for at opfylde et sidste ønske – at Atreus mor får spredt sin aske fra det højeste bjerg. Rejsen er ikke nem, den er fyldt med farefulde monstre, og de nordiske guder jagter Kratos for at finde ud af, hvorfor en græsk gud pludselig er i deres land.

En stor del af det, som gør at God of War fungerer, skal findes i historien. Den lange rejse tvinger en far og søn sammen; Kratos er den stille, stærke og destruktive mand, mens Atreus er den kloge og milde figur. I samværet mellem de to opstår en særlig dynamik, som gennem rejsen knytter et stærkt bånd mellem dem.

Det hele følges til dørs af excetionelle skuespilspræstationer blandt andet i kraft af Kratos, faderen, der kun kan vise sin søn kærlighed ved at lære ham at jage og slås, mens noget så simpelt som at lægge armen om hans skulder og udvise empati er meget fjernt for ham.

God of War er dog meget mere end dets historie. Det er også et virkelig sjovt spil. Selv uden historien og det fænomenale skuespil, havde det været et godt spil. Men God of War er et af de få spil, hvor alt går op i en højere enhed. Kampene mod Midgards monstre er intense, og takket være de snævre kameravinkler, er du hele tiden nødt til at orientere dig på slagmarken, holde dig i bevægelse og aktivt gøre brug af en masse forskellige strategier.

Det er ikke nok bare blindt at svinge Kratos økse og ramme fjender. Det er esssentielt, at du både bruger den som langidstancevåben, helt tæt på fjenden, men også gør brug af Atreus, der kan kommanderes til at skyde med bue og pil for at distahere fjender. De mange måder, du kan håndtere fjender på, og i spillets kampe giver det en ekstremt alsidig dynamik. Resultatet er kampe, som er hurtige, dynamiske og konstant udfordrende, da spillet hele tiden formår at matche dine stigende evner med stadigt stærkere og stærkere fjender.

God of War er et spil, som på papiret ikke burde fungere. Det smider de fundamentale kendetegn for et actionspil ud af vinduet ved at dekonstruere den klassiske, maskuline actionhelt. Men det fungerer faktisk rigtig godt og krydret med den eminente historiefortælling, er det et spil, der ikke er til at lægge fra sig igen.

Spillet er Playstations nye kronkuvel. Det sætter nye standarder inden for actionspil og kommer formentlig til at præge spilmarkedet langt ud i fremtiden.