Flappy Bird – Hvordan internettet ødelagde en mands liv

Af Mikkel Winther

De sidste to uger har stået i Flappy Bird tegn, der enormt simple men meget vanedannende spil har taget alle med storm, men succes er ikke altid lykken. Skaberen har nu trukket spillet fra appstore. Men hvorfor?

Internettets iskolde side måtte skaberen af Flappy Bird opleve efter at hans lille spil gik fra at være en ukendt lille titel, til en af de mest omtalte apps endnu set. Alle elskede det simple spil, der kræver koncentration og evnen til at finde sit indre zen.

Og selvom Dong Nguyen, skaber af spillet, kunne fortælle at han har tjent omkring en kvart million om dagen den sidste måned, så har den enorme, og pludselige, succes åbenbart ikke været det værd. At gå fra at have produceret tre ukendte små iOS spil, til pludselig at se Flappy Bird gå fra ukendt til det alle snakker om var for meget. Dong Nguyen begyndte at blive bombarderet på Twitter med interview-ønsker, og ikke mindst en masse voldsom negativ kritik.

For at forstå hvorfor folk var så aggressive er det nødvendigt at se lidt nærmere på Flappy Bird. Selve spillet består af visuelle elementer, der alle er kopier af ting du finder i Nintendo spillet Super Mario World fra 1990, og udover det så er selve spildelen nappet fra et gammelt internetspil – Helicopter Game. Kombinationen af ekstrem succes og den mængde inspiration Dong Nguyen havde taget fra et eksisterende spil sendte det kollektive internet op i det røde felt. Han blev angrebet for, at have kopieret alt og at han på ingen måde havde gjort sig fortjent til den succes.

Samtidig med, at han blev angrebet for at have plagieret set stort hele sit spil, var der samtidig en begyndende strøm af frustration fra steder som 4chan og Reddit, begge stor internet diskussions fora. Her var der grupper af brugere, der følte at Flappy Bird ikke var et rigtigt spil, og at det på ingen måde var eksistensberettiget fordi det underminerede de gruppers egen, meget snævre, definition af hvad et spil er.

Det hele kulminerede i voldsomme, aggressive og personlige angreb (150 mails i timen!) på Dong Nguyen, og samtidig kombineret med den voldsomme medieopmærksomhed i løbet af de sidste par uger fik det ham til at trække stikket på Flappy Bird:

Dong Nguyens forsøg på at trække stikket, og forhåbentlig få fred, blev til alt andet end en rolig exit for det voldsomt populære spil. Faktisk eskalerede det dødstruslerne. Her er et lille uddrag af de tweets Dong Nguyen fik i perioden mellem hans annoncering af Flappy Birds død og dets forsvinden:

Problemet med alt dette er ikke kun, at et lille iPhone spil sender folk op i det røde felt, men det faktum at folk uden nogen form for konsekvens slynger den ene dødstrussel efter den anden afsted uden nogen form for forståelse for, at det faktisk er ekstremt ubehageligt at modtage dem. Nu sidder du sikkert og tænker, at det jo bare er tekst og det kan man da sagtens distancere sig fra. Men det er kan vlre fordi det ikke er rettet direkte mod dig, og fordi der i denne artikel kun er et lille uddrag af de flere tusinde tweets, mails og generelle aggressioner rettet imod en enkelt mand.

Dødstrusler er intet nyt for spiludviklere

Desværre så er dette slet ikke en ny ting. I 2012 blev computerspillet “Fez” udgivet til Xbox 360. Spillet er primært bygget af en enkelt mand- Phil Fish.

Efter spillets udgivelse i 2012 modtog det enorm kritikkerros, indsamlede et væld af priser og blev en voldsom kommerciel succes. Kort tid efter spillets udgivelse blev Phil Fish citeret i pressen for, at have udtalt sig kritisk om den japanske spilindustri (noget mange forbinder med helligbrøde).

Samme år blev dokumentarfilmen “Indie Game: The Movie” også udgivet, som netop fulgte Phil Fish i årene op til udgivelsen af Fez. Det malede et billede af en ung mand, der var arrogant og meget let at hade. Der blev mere eller mindre malet et stort rødt kryds på Phil Fish.

I løbet af 2012 og 2013 blev han dagligt antastet af folk på de sociale medier, og måtte indstille sig på et liv med dødstrusler og tilsvininger. Det hele eksploderede i juli 2013, kort tid efter at Fish havde offentliggjort at han arbejdede på en efterfølger til Fez. De daglige angreb blev for meget for manden, og en lørdag morgen vågnede spilbranchen op til følgende:

Umiddelbart efter annonceringen om, at Fez 2 ikke længere ville blive til noget forlod Phil Fish samtlige sociale medier, og har siden da ikke vist sig offentligt.

Sådan fortsætter det hver eneste dag for folk i spilbranchen, og alle andre brancher. Her er et tweet sendt til Robert Bowling, der på daværende tidspunkt var social medie ansvarlig for folkene bag den voldsomt populære spilserie – Call of Duty:

Problemet med alt dette er, at internettet har gjort det nemt og anonymt, at svine alt og alle til. Du kan oprette Twitter kontoer udelukkende til formålet, og beholde dit andet-jeg på en anden konto. Det er så nemt, at ødelægge folks liv nu om dage. For det tager ikke mere end en misforstået overskrift før internetgrupperne mobiliserer, og når “internettet” som kollektiv først har besluttet sig for, at ødelægge nogens liv. Så lykkedes det for dem.

Skal vi ikke prøve at være søde?

Så uanset om du er til giraffer, flappy birds eller nogen som helst anden underholdning. Så tænk dig lige om en ekstra gang før du beder nogen om at dø på Twitter. Vi har alle et ansvar for, og det er vigtigt at vi ikke lader disse ting gå i glemmebogen. Det er vigtigt, at disse ting bliver belyst, diskuteret og fremvist. For vi kommer ikke videre før, at vi alle støtter op om at det simpelthen ikke er ok.

Og sidder du nu efter alt dette, og hungrer efter mere Flappy Bird, så er her to skæve fortolkninger:

Maverick Bird – Den exceptionelt talentfuld spildesigner, Terry Cavanagh, som blandt andet skabte sidste års iOS superhit “Super Hexagon” har lavet en lille hyldest til Flappy Bird.

Flappy Bird MMO – Hvordan ville det se ud hvis du kunne samtlig personer der spiller Flappy Bird på samme tid? Flappy Bird MMO er mere sjov end et reelt spil, men det er fascinerende at se alle andre verden over fejle lige så tit som du gør det.

Og skulle du have lyst til at se Indie Game: The Movie er den på Netflix, og kan alternativt købes her.