Elektronista shownotes #363: Brave New World møder 1984 - og 2020.

To af verdenslitteraturens store dystopiske sci-fi-værker beskriver en fremtid, vi på mange måder kan nikke mere og mere genkendende til. Er vi på vej af Huxleys Brave New World-rute mod en evigt lykkelig, problemfri fremtidig tilværelse, hvor vi til gengæld ikke mener noget om noget som helst? Christiane Vejlø er som altid vært på Elektronista – dit digitale kulturprogram. I ugens program har hun besøg af tidligere politiker, minister og George Orwell-ekspert Per Stig Møller og Henrik Chulu, der er filosof, journalist og teknologianalytiker.

Lyt gratis til programmet på Podimo eller abonner på Elektronista

Shownotes

Per Stig Møller er forfatter, politiker og tidligere folketingsmedlem, miljøminister, udenrigsminister og kultur- og kirkeminister og en vaskeægte Orwell-ekspert. Per Stig Møller har bl.a. skrevet forordet til den danske oversættelse af 1984 og er forfatter til biografien om George Orwell under navnet “Orwells håb og frygt”.

Henrik Chulu er journalist og teknologiekspert og medstifter af Bitbureauet, en tænketank der kæmper for et frit og åbent internet ved bl.a. at sætte fokus på digital censur og overvågning. Han er også en del af foredragsfællesskabet Cybernauterne, hvor han underviser i digital sikkerhed.

1984 er et af George Orwells hovedværker, der skildrer et dystopisk samfund med overvågning og kontrol, hvor to plus to aldrig er lig med fire. Du kan låne 1984 som gratis som e-bog på e-reolen her.

Brave new world (På dansk: Fagre nye verden) af Aldous Huxley er en klassiker, der belyser fremtidens dystopi, overvågning, mekanisering og standardisering. Du kan finde den som gratis lydbog på e-reolen her.

En ny teknologi fra Amazon kan genkende frygt i folks ansigter – og det kan blive et rigtig skræmmende middel ved fx grænsekontrol.

Amazon har søgt patent på en teknologi, hvor Home Assistants kan genkendte enkelte sætninger, selvom når du tror, du har slået lyttefunktionen fra, og bruge dataen til markedsføring.

Weak data er data, vi ikke engang tænker over, der kan være noget privat i. Fx tænker man at den data, der er at finde på ens Spotify-playliste, maksimalt kan være en smule. Men i virkeligheden kan den fx fortælle meget om din politiske overbevisning, udannelsesniveau, økonomiske kapacitet osv.

Se videoen “Now Google Assistant Can Call Your Parents”, hvor en Google assistent ringer til et par forældre på deres datters vegne og opdaterer dem om, hvordan hendes liv går.

Vi har tidligere nævnt “Way of the Future” – en kirke, der tilbeder kunstig intelligens.