BH MED MOBILLOMME
Af Christiane Vejlø
Du er på vej til fest og har valgt en kjole til dagens outfit. Ingen lommer! Så hvor gemmer du mobilen? I din BH naturligvis.
JoeyBra er et projekt startet af to studerende som så et behov for et smart gemmested til mobiltelefoner og kreditkort hos den kvindelige del af befolkning. For kjoler og endda de fleste jakker til piger har faktisk ingen lommer. Man kunne bruge en taske, men hvis det er en stor taske rasler mobilen rundt og er ikke til at finde- eller høre. Og er det en lille clutch så er der sjældent plads til både mobil, nøgler og pung. Samtidig vil rigtig mange af os allerhelst have mobilen lige ved hånden- eller ved brystet i dette tilfælde.
JoeyBra er indtil videre i konceptfasen, men du kan støtte projektet og få din egen JoeyBra på kickstarter. Ud over mobiletelefoner kan den bruges til kreditkort, nøgler og mini MP3 afspillere.
Hvad synes du om JoeyBra idéen? Ville du være interesseret i at købe den?
Hanne
maj 5, 2012Super god idé… Alle kvinder (med øje for fede gadgets ) vil da gerne eje sådan en… :)
Dorthe Walsh
maj 5, 2012det kunne jeg helt sikkert godt. bruger meget min BH til at have min telefon i nu. og nogle gange taber jeg den og det er rigtig træls. Så håber det ender med at den kommer i handelen.
Annika
maj 6, 2012Nahh.. den hopper jeg over.
At rende med mobilen under armen virker ikke ret behageligt i mit univers.
Og vil mene at de fleste også vil være synlige / se sært ud hvis man er i småt tøj.
Stine
maj 7, 2012Aah heller ikke lige noget for mig. Det må se mærkeligt ud at stå med hånden hele vejen inde i armhulen og enig med Annika i, at det ikke virker behageligt – og vel heller ikke ret sundt for telefonen, som vel bliver fugtig, hvis man giver den gas på dansegulvet…?