Betal med tweets og social posts i Marc Jacobs pop-up shop
Af Christiane Vejlø
København er i disse dage oversvømmet med fashionfolk, champagne, røde løbere og forfrosne modefolk som deltager i Copenhagen Fashion Week. Snart får New York City den samme tur, og vi ser at de sociale medier er kommet til at udgøre en stor del af dækningen fra modeugens catwalks. Hvad der tidligere var eksklusive events, hvor firstmovers og fashion darlings sad med solbriller i projektørlyset på første række, er modeugerne nu også blevet bloggernes, Tweeternes og Instagrammernes hjemmebane. Hashtagget #CPHFW bliver i år brugt som aldrig før.
Vi andre kunne tidligere gøre os forhåbninger om at få små sneak peaks to sæsoner frem fra avisernes og magasiners dækning, men ellers måtte vi bare vente og se hvad der nu ville dukke op på hylderne et halv år efter. Nu er det næsten blevet et problem at det hemmelighedsfulde og nye er så utrolig tilgængeligt for absolut alle på samtlige sociale platforme. For hvad betyder det når pøblen ved hvad der er hot på samme tidspunkt som de rutinerede firstmovers? Og hvad sker der når det tidspunkt er så lang tid før nogen egentlig ifølge modebranchens ældgamle regler burde synes det var hot? Hvorfor vente med at kaste os over efterårets hitfarver, hvis vi allerede nu kender dem og jubler over dem ?
Marc Jacobs har taget konsekvensen og åbner armene for den del af de modeinteresserede som virkelig rykker igennem på sociale medier. I forbindelse med New York Fashion week åbner det populære brand en pop up store med dufte og accessories som kan købes- ikke for cold cash med for social media impact. Jo mere man deler og jo flere likes man får, jo mere Marc Jacobs goodies får man også med sig. Hashtagget er #MJDaisyChain
Pop-up shoppen er iøvrigt social media venlig ved at levere wifi, bløde stole man kan poste fra og en Daisy photobooth hvor man kan tage lækre selfies.
Historien fortæller ikke noget om hvorvidt shoppen kommer til at se direkte på den besøgendes Kloutscore- altså internetkarakteren for hvor stor indflydelse man har. Men der er da noget der tyder på at den efterhånden kunne gå hen og blive penge værd.
Marc Jacobs Daisy butikken er åben på 462 Westbroadway i Soho NY mellem 7 og 9 februar 2014. Bare sådan lige hvis du skulle være i nærheden.
Hvis du har gode eksempler på hvordan modebranchen tager det digitale liv til sig så del endelig links og tanker i kommentarfeltet.