Appbefaling: Vil du lære at lave alt hvad du drømmer om?
af Mikkel Winther
Vi har fundet verdens bedste “gør-det-selv”-værktøj, der gør livet nemmere for alle, som vil have lidt inspiration til hverdagen.
Snapguide er et vidunderligt lille værktøj, der kan hjælpe dig med alt fra at lave en lækker burger til hvordan du laver en god tegning af Darth Vader. De mange forskellige snapguides er leveret af brugerne, så der er med garanti en derude, som har lavet en guide, der passer til lige præcis det, du står og har brug for. Og hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvad en Snapguide er, så kommer der en her:
Selve guiden er utroligt visuelt bygget op. Der er store billeder med en lille smule tekst, og det er nemt at stille spørgsmål undervejs, som skaberen af guiden kan besvare, hvis der skulle være tvivl om noget. App’en er utroligt lækker at bruge, og alene det at bladre gennem de mange forskellige guides er en god inspirationskilde til alt fra aftensmad til et hyggeligt lille weekendprojekt.
Skulle du have lyst, kan du også selv begynde at lave guides til Snapguide, og processen er rigtig nem. App’en guider dig igennem alle de forskellige trin på en virkelig pædagogisk måde, og sørger for at intet bliver glemt, og at du får taget nogle lækre billeder undervejs. Når du så er færdig med din guide, bliver den lagt op i Snapguide-universet, og nu kan alle andre få fornøjelsen af den.
Glæden ved at bruge Snapguide ligger ikke kun i de mange guides, du selv finder, men også i muligheden for at give igen til alle de andre, der bruger Snapguide. Og hvem ved. Måske er du på vej til at blive den næste store crowdsourcingstjerne på Snapguide.
Snapguide er gratis at bruge, og du kan få det til iPad og iPhone.