Appbefaling: Tjek om dit tøj er bæredygtigt

2 Min læsning

Som forbrugere har vi i mange henseender muligheden for at tage mere miljøbevidste valg, hver gang vi køber nye ting. Men når det handler om tøj, er det langt sværere at navigere, fordi tøjindustrien er så ugennemsigtig, at det kan være umuligt at gennemskue, om dit nye tøjindkøb er forsvarligt produceret. Det har en canadisk non profit-organisation gjort noget ved, med appen Good on You.

Måske har du hørt om tøjafbrændinger, rovdrift på naturen og kummerlige forhold for syersker og overvejet, om du uforvarende er med til at støtte den del af modebranchen, der ikke går så meget op i hverken klima eller mennesker?
Med appen Good on You i hånden, kan du tjekke om dit tøj er produceret under ordentlige forhold, om der er brugt bæredygtige materialer og se en generel vurdering af brandets samlede miljøprofil der er rangeret fra 1-5, fra “we avoid” til “great”.

Bag appen står organisationen Ethical Consumers Australia og rangeringen af de forskellige brands er udarbejdet efter et sindrigt system i samarbejde med officielle certificeringsvirksomheder og NGOer, som fx GreenPeace. Rangeringen dækker forskellige parametre og i de fleste tilfælde, kan du som kunde få et grundigt indblik i hvilke miljøhensyn – eller mangel på samme, dit yndlingsbrand tager. De brands der ikke har gennemsigtighed omkring produktion mm. opnår en lavere certificering, alene af den grund.

Appen indeholder også en stor mænge brugbare artikler og guides, samt forslag til bæredygtige brands, i fald det, du søgte efter, ikke er faldet så heldigt ud i den samlede vurdering.
Good on You er genial at have ved hånden ved især online shopping og selvom en del danske brands endnu ikke er repræsenterede i Appen, er der med garanti nogle du allerede har i skabet.


Good on you er gratis og kan hentes i App Store eller Google Play.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 3 =

No Comments Yet.