Åh nej: Din eks kan genskabe dine frække Snapchatbilleder

Af Milos Jørgensen – Ungdomsreporter
Dine slemme Snapchat billeder du sendte dine eks for flere måneder siden, er ikke slettet. Kun skjult.
Av – den gjorde ondt. Det er kommet frem, at de slemme Snapchatbilleder, du sendte dine eks for flere måneder siden, ikke er slettet. Kun skjult. Med de rette værktøjer er det nemlig muligt at genskabe de ellers ”forsvundne” billeder og videoer, selvom firmaet bag Snapchat hårdnakket har påstået, at de var slettet.
Snapchat er en utrolig populær billeddelingsapplikation, der tillader afsenderen at sende et billede i tidsrammen 1-10 sekunder. Modtageren har den tid, som afsenderen har valgt til at se billedet, hvorefter det vil ”forsvinde for evigt”.
Forskeren Richard Hickman opdagede, at ”metadata [information om billedet] gemmes for Snapchatbilleder, som det fremgår af com.snapchat.android_preferences.xml filen, og at den indeholder metadata om udløbne “snaps” samt uåbnede “snaps”, og at billeder, der er sendt via Snapchat kan genskabes, og at de ikke “forsvinder for evigt”.”
Han opdagede, at han kunne se både åbnede og uåbnede snaps ved blot at kigge i Snapchats rodmappe (som i øvrigt kun kan gøres på Android). Tænk over det, inden du sender din næste snap afsted. Men, hvis billederne findes i Snapchats rodmappe – hvorfor kan du så ikke se dem via telefonens galleri?
Det har Paul Ducklin fra bloggen Sophos.com svaret på:
”Det tilføjer filendelsen nomedia, som er en standard Android-markør, der fortæller, “andre apps bør ignorere denne fil. De må ikke indeksere den, miniaturebillede den, tilføje det til nogen gallerier, eller andet. Glem alt om den.”.
Derudover findes der gratis applikationer til både Android og iOS, der kan omgå Snapchats notifikationssystem, så modtageren ikke får besked, når du tager et screenshot af det. Derudover vil du også have mulighed for at se billedet igen og igen, uden at modtageren ved det.