4 LÆKRE HEADSETS- HVILKET PASSER DIG?

5 Min læsning

Af Cecilie Henriksen

Elektronista guider dig gennem 4 forskellige hovedtelefoner fra Sennheiser der dækker 4 vidt forskellige behov på lydfronten, lige fra at have din yndlingsmusik med dig på løbeturen til at kunne se Forbrydelsen uden at blive forstyrret på togrejsen til Jylland.

Jeg hører til dem der mener, at ét sæt hovedtelefoner absolut ikke er nok! Der er stor forskel på, om du skal bruge dine hovedtelefoner til sport, til når du holder telefonmøde på arbejdet, når du skal se Forbrydelsen hjemme på computeren og når du cykler rundt med lyd eller potcast i ørerne

For mig er der 4 vigtige ting når vi taler hovedtelefoner:

1. Lyd (naturligvis)

2. Fit (ja, vi har et fint, dansk ord der dækker over det samme: pasform, men det giver lidt for mange associationer til fodformede sko med platfodsindlæg)

3. Style

4. Brugssituationen

Sennheiser Amperior – high end hovedtelefoner til rejsen eller til at se Forbrydelsen hjemme på computeren

Lyd: Sennheisers Amperior er fint lydisolerende og har en vidunderlig lyd, uanset om du lytter til Alice Cooper, Pitbull, Nina Simone eller soundtracket fra Slumdog Millionaire. Normalt kan jeg bedst lide at høre musik i bilen, hvor jeg på den nærmeste bliver omfavnet af musikken. Det er naturligvis ikke det samme med hovedtelefoner men med Amperior kommer vi saftsuseme tæt på! Amperior’en er klart et musiknydelsesinstrument

Fit: Hvis du er kvinde og ikke har verdens største hoved, har du sikkert også oplevet at prøve høretelefoner med hørebøffer så store som en mindre jolle og som hang nede på skuldrene af dig.

Sennheisers Amperior er gudskelov ikke en af den slags. Bøjlen på issen kan deles i to så hovedtelefonerne kan justeres til hvor de skal røre hovedet. De er i det hele taget meget nemme at få til at sidde rigtig godt. Desuden kan jeg godt lide, at de har en meget lang, tynd ledning

Style: ligesom hår, tørklæder, huer og andet man har i nærheden af ansigtet, er det også meget rart, at dine høretelefoner ikke er de grimmeste i verden. Du kan godt se, at Sennheiser har gjort sig umage med at gøre Amperior’en lækker og har tænkt over designet, men de ligner stadig mest høretelefoner man går med fordi lyden er fantastisk mere end som et fashion statement. Jeg ville dog ikke på nogen måde have et problem med at vise mig offentligt med dem på

Brug: Amperior’en er til når du vil være i fred og synke ned i film og serier på computeren mens du sidder i flyet eller toget. Og så er de til når du vil nyde din musik. De er designet så dine ører kan tåle at have dem på i længere tid – omend du godt kan få lidt varme ører til sidst.

De kan købes her og koster knap 2600 kr, hvilket er en god sjat penge, men Amperior’en er altså også virkelig lækker

Sennheiser HD 220 Originals – til når du er ude i trafikken

Lyd: Hvis du nu er sådan en type der kan komme til at sætte dig på dine solbriller og hovedtelefoner, kan det godt være, at Amperior’en ikke lige er dig, men så er HD 220 Originals det måske. Der er et tydeligt spring ned fra Amperior’en men der er stadig en helt ok lyd i de her. Overraskende god lyd, klar og med god bas. Der er ok lydisolering men man kan vælge ikke at lukke alle andre lyde ude.

Fit: Der er ikke helt de samme muligheder for finjustering, men hørebøfferne kan køre op og ned og er drejelige. Desuden er de ret bløde. Meget fine til et småt damehoved og sarte ører

Style: Vi er lidt ude i nogle Lego-associationer her og de ser lidt plasticagtige ud. Det er lidt synd, for man forventer faktisk, at lyden er dårligere i dem pga stylen end det er tilfældet.

Brug: Hvis du kan se bort fra de her hovedtelefoners udseende får du faktisk rigtig meget for pengene her. Og hvis du går ind for kun at have ét sæt hovedtelefoner, så er de her et rigtig godt bud. Det her er et sæt hovedtelefoner du kan have på når du cykler rundt i trafikken eller bare ikke 100% kan afskære dig fra omverdenen.

De kan købes her og koster 550 kr

Sennheiser CX 275 – til telefonmøder og anden tale

Lyd: Lyden er klar og præcis i de her in ear hovedtelefoner, men bassen er lidt tæmmet i forhold til de to sæt on ear hovedtelefoner. Tilsyneladende går lyden også fint igennem i den anden ende – måske fordi mikrofonen sidder relativt tæt på høredutten.

Fit: Har du et arbejde med lange telefonmøder ved du, hvor vigtigt det er med headset der ikke gør ondt i ørerne og ikke falder ud bare fordi man skal gå lidt samtidig med, at man holder møde. Øregummidubberne i forskellig størrelse hjælper helt sikkert på dette.

Style: Jeg havde ikke troet, at jeg skulle skrive dette, men jeg synes faktisk det er nogle pæne og ligefrem elegante in ear hovedtelefoner. De ser dyre ud uden at være flashy.

Brug: Brugssituationen er klart telefonmøder og telefonsamtaler, men de kan også bruges til at høre musik på, hvis der feks er larm på kontoret.

De kan købes her til knap 500 kr

Sennheiser OCX 685i – til sport

Lyd: Lyden kan godt være lidt spids og fordi de er in ear er bassen ikke så tung som den ellers kunne være, men til en løbetur (feks) er det helt fint.

Fit: Hovedtelefonerne består af in ear dutter med en gummikrog til at sætte rundt om øret. Krogen er lige en anelse for stor til mig, men hvis du ikke har Danmarkts mindste ører, er det sikkert fint. Det er også muligt at få hovedtelefonerne til at sidde fast uden krogen. Du kan betjene din musikafspiller fra ledningen, hvilket ofte ikke virker, men det gør det her. Du skal trykke Play og Pause og justere lyden op og ned.

Style: Det er lige før de er for pæne til bare være sportshovedtelefoner, men det er nu ikke noget, jeg synes Sennheiser skal skældes ud over.

Brug: Hvis du nogensinde har svedt igennem med hovedtelefoner på ved du, at du ikke rigtig har lyst til at bruge dem i anden sammenhæng bagefter. Og det kan de i øvrigt muligvis heller ikke, hvis de ikke er vandtætte – som disse er.

De kan købes her til knap 500 kr

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eight + fourteen =

No Comments Yet.