3 UUNDVÆRLIGE FOTOAPPS TIL SOMMEREN

1 Min læsning

Lyse sommernætter, strandliv, grillaftener, festivaler og rejser. Den sommer du er på vej ind i er fuld af fremtidens minder. Den nemmeste måde at fastholde de vidunderlige sommeroplevelser på, er gennem mobiltelefonens kamera. Men har du de apps der skal til for at gøre det rigtig cool? Vi har samlet 3 af de bedste til dig.

Hipstamatic– Solbriller og sommerøl. Det ser bare lækrere ud med 70er polaroid. Med Hipstamatic kan du selv skifte både linse og film og skabe fotokunst ud af hverdagshygge. App’en koster 12 kr. i Apples app store. Du kan købe flere linser til efterhånden.

Instagram– virker lidt som Hipstamatic, men har også et socialt element. Du tager et billede, vælger hvilket look det skal have og deler det med alle dem der følger dig på tjenesten. Du kan også yderligere vælge at dele billedet videre til Facebook og Twitter. (og det gør du, hvis det er rigtig cool!). Instagram er gratis i Apples app store. (Har du Android? Prøv FxCamera).

8mm Elsker du ikke bare gamle smalfilm fra 60erne og 70erne? Nu kan du selv lave mobilvideoer med nøjagtig det samme look. 8mm app’en laver vidunderlige smallfilms agtige billeder.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 5 =

8 Comments
  • Tobias Hyldeborg
    juni 28, 2011

    Jeg elsker selv Instagram, og synes virkelig det er en genial service.

    Men nu når du mener Hipstamatic er en af dine top 3 fotoapps.. Hvad kan den så, som Instagram ikke kan?

    • christiane
      juli 4, 2011

      @Tobia @Laura @Lisbeth

      Det er mig der ikke har kommunikeret klart nok. Jeg mente ikke top 3 i prioriteret rækkefølge. Blot 3 af de bedste. Det retter jeg straks! Og enig i at Instagram kan mere end Hipstamatic. Bruger jeg også selv mere.

  • christiane
    juni 28, 2011

    Hej Tobias
    Som jeg ser det har Hipstamatic nogle flere muligheder med linser og film. Billeder kan altså laves mere avancerede og den gemmer dem automatisk i dit fotoalbum. Instagram har nogle faste “looks” til gengæld er det en social service, hvor man følger hinanden og deler fotos. Men den gemmer desværre ikke billederne i telefonens album. Begge to har gode sider. Derfor bruger jeg også begge :-)
    Bedste hilsner
    Christiane

  • Laura
    juni 28, 2011

    Jeg kan godt forstå, at Tobias spørger. For jeg var overrasket over, at du har lagt Hipstamatic på førstepladsen.

    Hipstamatic er en besværlig og dyr app. Ja ja, 12 kroner for basis-app’en. Men der er 4-6 yderligere ‘pakker’, du skal købe efterfølgende. Og det er virkelig virkelig svært selv at kombinere dit billede, eftersom du både skal vælge filmrulle, linse samt hvilket flash, du vil bruge! Det giver tusindvis af kombinationer, man hverken kan holde styr på, eller huske til næste gang. Og det tager alt for lang tid, når man vil tage et fedt snapshot. Og så tager det alt for lang tid at fremkalde billedet.

    Oven i alt dette tager Hipstamatic ikke det billede, du tror, fordi rammen ikke passer til outcome. Igen: Belastende og besværligt.

    Instagram er super nemt, overskueligt og hurtigt at bruge. Man kan desuden geotagge billederne, hvilket gør, at jeg kan stå til en koncert og se de billeder, som andre brugere tagge på fx Vega den aften – ved blot et klik. Jeg kan også se, hvilke billeder som andre har tagget under et bestemt emne.

    Det sociale element er et tilvalg. Man kan sagtens benytte Instagram som kamera uden at dele sine billeder med nogen som helst. Men det sociale element er bonus! Man inspireres af andre mennesker billeder – fra hele kloden (og luften). Man lærer folk at kende, både lokalt og globalt. Man liker og kommenterer, lige som på fb. Og det betyder, at folk rent faktisk kan ‘følge’ fx min ferierejse, *mens* jeg er på ferie – og ikke først når jeg kommer hjem og uploader et fb-album.

    Kh,
    Laura :)

  • Jeg vil gerne slå et slag for Camera+ – det koster 12 kr, men så har man også alverdens muligheder for at efterredigere sine billeder med farver, effekter, rammer og beskæringer.

    Det gode ved denne applikation er, at billederne blot tages med det almindelige kamera – og så kan man efterfølgende lege med effekterne.

    Med Hipstamatic skal man træffe alle sine valg på forhånd – og så er der ingen vej tilbage, hvis kombinationen af film, blitz og linse ikke har det ønskede udfald.

  • Helle
    juli 8, 2011

    Nå, det var så (endnu en artikel, der kun handler) om iPhone, lige bortset fra den ene parentes.

    Hvis jeg må anbefale noget til Android, så bliver er det Vignette (ca. 30 kr). Det kan utrolig mange ting med lækre effekter, rammer og whatnot. Mine feriebilleder er blevet SÅ meget bedre!

    :)

    • christiane
      juli 8, 2011

      Hej Helle

      Tusind tak for dit input! Indrømmet- iPhone fylder meget. Især når det kommer til apps. Du må endelig altid komme med forslag til lækre Android apps eller andet du synes er relevant. Skriv det evt. på Elektronista Facebook siden eller send en mail til info@elektronistamag.dk Så ser vi helt sikkert på det!
      Bedste hilsner
      Christiane

  • Peter
    oktober 20, 2011

    Jeg kan anbefale Little Photo til Android. Fin app som både fås i en gratis version og en betalt version. Det jeg har mest optur over, er, at den har gjort mit ellers meget ringe kamera bedre, også sådan rent “hardware mæssigt” (eller måske nærmere software-mæssigt?), selvom det vil næppe kan passe i virkeligheden. Men sådan ser det altså ud på billederne…