3 APPS DER HJÆLPER DIG MED AT FÅ STYR PÅ PROJEKTET

3 Min læsning

Af Kristina Blenker

Sidder du og river dig i håret over en kaotisk arbejdsproces i forbindelse med et projekt? Her er 3 gratis apps til iPhone og Android, der kan hjælpe med at skabe overblik, personlig udvikling og effektivere din arbejdsindsats.

Mindmeister
Mindmapping i app-format, der hjælper dig med at have alle ideerne med i lommen. Er du stødt på skriveblokader, uoverskuelige arbejdsprocesser eller at kreativiteten svigter i jagten på den geniale idé?

Mindmapping er langt fra et nyt begreb i forbindelse med udarbejdelse af tekster, ideer eller kreative processer. Øvelsen kan ved visuel stimulering af hjernen styrke dit overblik, effektivitet og din evne til at skabe kreative løsningsforslag, og så kan mindmapping bruges af alle om end man er studerende, teamleder eller en hel virksomhed.

Med app’en, får du adgang til en simpel oversigt, hvor du kan oprette nye mindmaps, se alle dine udarbejdede mindmaps opdelt i mapper og er du i gang med et teambaseret projekt, kan du invitere andre til at deltage i redigeringen af et bestemt mindmap. Med Mindmeister, får du også adgang til en forside widget; “geistesblitz”, der giver mulighed for at sende pludseligt opstående ideer til et bestemt mindmap på farten. App’en kan downloades gratis i iPhones AppStore eller i Androids GooglePlay

Mindtools
Fungerer som et opslagsværk der både yder selvhjælp til problemløsning, beslutningstagning og stresshåndtering på arbejdspladsen. Men er også som et arbejdsværktøj, der kan guide dig til udvikling af dine egne kommunikations-, ledelsesevner og karrieremuligheder.

App’en indeholder også tips til tidsplaner, strategi, teamwork og projektledelse. Mindtool app’en rummer mere end 100 forretnings – og personlige effektive udviklings tricks og tips, som du kan kaste dig over når du har en stille stund for dig selv. Skal du eksempelvis til en vigtig jobsamtale, kan du under punktet; ”kommunikation” læse om kropsprog og om at give et godt første-håndsindtryk.

Eller er du interesseret i at komme til bunds i hvorfor et projekt ikke gik som forventet og hvordan du forhindre en gentagelse af fiaskoen, kan du under punktet; problemløsning, læse om ”the 5 whys” og hvordan du kan bruge dem aktivt i dit arbejde. App’en kan downloades gratis i iPhones AppStore eller i Androids GooglePlay. Vil du læse mere om personlig udvikling kan du også klikke forbi Mindtools hvor du kan få adgang til endnu flere gode tips.

Opgavetips – vejen til en bedre opgaveskrivning.
Har du ikke helt styr på, om fodnoter tæller med i opgavens anslag, er du i tvivl om rækkefølgen i din litteraturliste, eller usikker på om du kan bruge undervisningen som kilde i din opgave? Så er Opgavetips app’en lige noget for dig!

For skal du i gang med en større skriftlig opgave på studiet, kan du nu få en hjælpende hånd, helt gratis med på mobilen. App’en hjælper dig med at får overblik over kildekritik, udarbejdelse af litteraturlister og giver gode råd til hvordan du kan optimere din informationssøgning i forhold til det givne emne, du skriver opgave om. Eksempelvis råder app’en at du tager stilling til om den udvalgte litteratur, der bruges i din opgave, tjener et formål set i forhold til problemformuleringen.

Under flere af app’ens tips er der ligeledes henvist til kapitler i bogen; “Den Gode Opgave”.App’en er udarbejdet med henblik på at guide studerende på mellemlange videregående uddannelser og universitetsstuderende på bachelorniveau, til faktuel og bedre opgaveskrivning. App’en kan downloades gratis i iPhones AppStore eller i Androids GooglePlay

Hvilke teknikker bruger du i forbindelse med løsning af projekter, opgaveskrivning eller konflikthåndtering? 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + eighteen =

No Comments Yet.