Den digitale schweizerkniv
Står du og mangler et digitalt redningsværktøj til dine digitale enheder? Så var det måske noget med en digital schweizerkniv som kan lidt af hvert.
Man kan næsten høre ophavsmanden bag designet tænke: “Jeg tænker, at vi tager noget klassisk sejt og gør det digitalt” – og resultatet blev så den her digitale schweizerkniv, som godt kunne gå hen og blive din nye bedste ven. I hvert fald kan den oplade dine enheder lynhurtigt med Smart-Sync teknologi samtidig med at den overfører billeder, filer eller musik til din computer – og så har du altid alle stik med dig. Derudover kan du opbevare et simkort i enheden og ydermere bruge den som stander.
Den er kompatibel med iPhone 5/5C/5S samt 6 og 6 Plus, 5. generation iPods, 7. generation iPod Nano, 4. generation iPads og iPad mini og Samsung, Blackberry, LG, HTC og hvad du ellers har af enheder som anvender micro og mini-usb. Den vejl. pris er €59 som måske er lidt i den høje ende for en oplader.
Du kan også få en model som passer til de ældre generationer, og den er lidt billigere med en vejl. pris.på €46. og sidst men ikke mindst kan ejere af en Galaxy Tab få en udgave som er tilpasset specielt hertil.
Er du ikke den outdorsy type som ejer en traditionel schweizerkniv, så kan du da i det mindste blive den sejeste nørd på kontoret med en digital version.