SKAB DIT EGET PUDE-DESIGN MED STITCHTAGRAM

2 Min læsning

Nu kan du forvandle dine instagrambilleder til pudebetræk, til at pynte i din sofa eller som oplagt gaveide til en du holder af.

Med udgangspunkt i at give dine mindeværdige instagram-billeder evigt liv udenfor skærmen, har det amerikanske søskendepar Doug og Rachel Pfeffer skabt online-shoppen Stitchtagram, med argumentet: ”fordi puderne holder længere end din iPhone!”

For at kunne designe dit eget pudebetræk skal du blot logge ind via din instagram-konto. Først skal du vælge antal billeder på betrækket, her er mulighederne 4 eller 25 billeder. Som guide anbefaler Stitchtagram under designdelen, at man vælger billeder med stærke og lyse farver fremfor mørke billeder, fordi de mørke billeder ofte vil komme til at se mere utydelig ud på print.

Herefter er selve designdelen egentlig nem nok, når du er logget ind har du adgang til alle dine billeder og kan begynde at lave drag an’ drop. Hvis du ligesom jeg ikke bruger den samme ”style” til alle dine instagram-billeder, kan du nemt flytte rundt på de valgte billeder, til du er tilfreds med betrækkets look. Dine valgte billeder printes digitalt på bomuldslærred og håndsyes så sammen med bagsidestykket, der er en mørk marine. De kvadratiske pudebetræk kommer i størrelsen: 15 inches, svarende til 38 cm, og kommer med blødt fyld i, som du nemt kan fjerne og erstatte med dine egne puder.

Du kan også få adgang til at bruge dine venners billeder, det kan dog kun lade sig gøre med en tilladelse fra billedernes ejer først. Ved at klikke på din vens navn kommer, der en popup frem på skærmen med en invitation, som du bare skal klikke ”send afsted”. Prisen på dit helt eget designede pudebetræk hos Stitchtagram er lige omkring 80$, svarende til godt 500 d.kr og leveringstiden til Europa er 3-4 uger.

Hvad kunne få dig til at lave dine instagram-billeder om til hygge-puder til sofaen?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × four =

1 Comment
  • Helene
    august 18, 2012

    TAk for det gode tip. Skøn ide, der MÅ prøves