DRESS CODE: BLÅT SLIPS OG MAND!

6 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Damn! Vidste ikke at dress code var blåt slips og mand! Jeg er taget til Dell træf i Tivolis kongrescenter, hvor vi lærer at sige “hold kæft kælling” og at kvinder ikke hører hjemme i IT branchen.

Forhallen summer af dybe stemmer snøret sammen af koboltblå slips. Der står jeg så i mit pangrøde outfit og tænker hvor i alverden de gemmer kvinderne? Der er vitterligt næsten ingen ud over de smilende PR piger som deler navneskilte ud. Der er dog et par stykker som jeg først overser, fordi de også har jakkesæt og blå halsklude på.

Grundlægger, CEO og bestyrelsesformand Michael Dell er i byen for at tale foran 800 partnere og Dell ansatte (ikke at jeg er nogen af delene, men er skam inviteret). Vi er inviteret til kl. 11 og keynote fra Michael Dell starter først kl. 13. Men Dell har hængt farvestrålende balloner op, og serverer ciabattaboller, så der er virkelig gang i den. (Dem der følger mig på twitter vil vide at jeg følte det trak lidt ud).

Endelig kl. lidt i 13 åbner dørene og folk siver ind i den store sal. Høj musik og en lækker video på repeat på storskærm skaber nærmest rockkoncertagtig stemning (minus fadøl).

Kl. 13.02 træder den danske Vice President Henrik Thomsen på scenen for at præsentere Michael Dell (og i øvrigt advare mod at komme for tæt på de blå slips med ild. Han erkender der er brandfare).

Michael Dell er manden der har grundlagt computervirksomheden som siden 1987 har heddet Dell. Han er en af de helt store verdenskendte IT stjerner og så hygger han sig på plads nummer 41 på Forbes liste over millardærer. Jeg har placeret mig på første række for i håb om at det smitter bare lidt af.

Michael Dell ankommer og jeg konstaterer, at han på en eller anden måde er sluppet for at bære polyesterslipset (må være fordelen, når man ligesom ejer salen).

Mr. Dell taler om at IT nu ikke længere er begrænset til baglokalerne, men nødvendigt alle steder og at hele verden er under forandring og Cloud er et nøgleord. Han får nævnt at Dell har været hovedleverandør til tjenester som Twitter, Facebook, ebay og en masse andre og snakker lidt om danske kunder som tæller Grundfos og Copenhagen Airport.

Mr. Dell skal tale i 40 minutter. Han taler i 20. Ikke sådan rigtigt om noget tror jeg, sådan er det jo oftest med topchefer. Men han ser flink ud, og vi klapper begejstret, da han går af.

Og SÅ begynder det at blive bizart. Dagens moderator bliver introduceret. Mads Christensen. Det kender jeg en del der hedder. Endda i IT branchen. “Sjovt der er endnu en som er sådan en moderatortype”, når jeg lige at tænke, da det går op for mig at det er DEN Mads Christensen som skal introducere resten af dagens talere. Blære -(bonde) røven Mads Christensen hopper på scenen med et alt for højt råb i mikrofonen. (Skal jeg påpege noget positivt så er det, at han bærer orange slips.)

Jeg er til IT virksomheden Dells’s helt store, tjekkede arrangement med grundlæggeren Michael Dell, topfolk fra Microsoft og Intel, flotte power points, dyrtproduceret reklamefilm, matchende polyesterslips og hele lortet, og så går den af Dell valgte moderator ellers igang med at glæde sig over, at der næsten ingen kvinder er i salen. “IT branchen er heldigvis en af de sidste bastioner, som kan holde kvinderne ude. Kønskvoteringen er stadig nogenlunde sund og rask i jeres branche”. “Hvad i alverden laver I her?” tror jeg endda han får sagt til de få kvinder, der rent faktisk er i salen.

Dell’s moderator snakker løs om sine to Rolex urer og præsenterer herefter den næste taler fra Intel. Efter pausen går han så på med hele sit “show” om de sure kvinder som kommer for at stjæle politikerposter, bestyrelsesposter og magten i hjemmet. “Forskning” kalder han det og nævner at alle de gode opfindelser kommer fra mænd “kvinder kan vi takke for kagerullen”. Og så slutter dagens moderator ellers af med at bede alle (mænd) i salen om at love ham, at de vil gå hjem og sige “hold nu kæft kælling”.

Jeg bliver helt bleg om næbet. Ikke fordi jeg bliver fornærmet. Jeg kender Mads Christensen og ved hvad han står for og slukker for ham, når jeg kan komme til det. Jeg er bleg om næbet fordi jeg nærmest er i shock over, at en så stor og professionel i øvrigt amerikansk virksomhed som Dell kan finde på at hyre Mads Christensen til deres arrangement.

Hvad var det lige der skete til det planlægningsmøde?

PR 1: Vi skal også have en moderator, der kan præsentere talerne og selv underholde og være lidt skæv

PR 2: Hvad med ham der Mads Christensen. Han er da meget sjov ik? Han taler altid om at kvinder er skide sure, og at de skal holde sig fra mændenes domæner.

PR 1: Ja skide god ide. Det er jo helt i overensstemmelse med vores værdier i Dell. Måske han endda kan lave noget sjovt med at IT branchen stadig er dejligt fri for kvinder, så passer det spot on!

PR 2: Jeg ringer!

Jeg har utrolig svært ved at se hvordan kommunikationsafdelingen på en stor arbejdsplads har kunne retfærdiggøre at booke en taler/moderator som aldrig udtaler sig uden at fremme sit budskab om at kvinderne skal holde kæft og passe kødgryderne og at mænd skal lære at sige det til dem.

Jeg taler med en kvindelig Dell ansat og spørger hende hvad hun syntes om valget af Mads Christensen. Hun sagde, at sådan er det selvfølgelig ikke hos Dell, og at det jo var indlysende, når man arbejdede der. Det var heller ikke min opfattelse. Jeg tænker, at Dell er en professionel stramt styret amerikansk virksomhed og undrer mig derfor endnu mere over at ingen har tænkt, at der kunne være noget problematisk i at hyre en taler, som til en sal af 800 mænd (med ganske få undtagelser) helt 100% sikkert kommer til at tale om at kvinder ikke skal blande sig i mændenes domæner. IT branchen er i forvejen ikke overrendt af kvinder, så jeg skulle da ikke mene at nogen virksomhed havde brug for at associere sig med den slags budskaber?

Jeg forsøger forgæves at få mulighed for at tale med Michael Dell og høre, om han syntes det er fedt at “hold IT branchen fri for kvinder så længe I kan” blev udtalt lige efter han var på scenen?

Til gengæld får jeg en laang, god hyggesnak med Dell’s danske direktør Nicolai Moresco, der selvfølgelig kan fortælle mig at Dell er meget begejstret for deres kvindelige ansatte. De har endda en masse netværk og initiativer til dem. Han kan godt se problematikken med Mads Christensen, når jeg nu sidder og forklarer ham, hvorfor jeg synes valget af moderator var temmelig upassende. Men fortæller, at han blot var valgt for underholdsningsværdiens skyld. De ville de jo gerne live lidt op i salen og skabe en god stemning, og det syntes han lykkedes godt. “Jeg vil ikke kommentere på dit oplæg for ikke at bryde nogen code of conduct, men jeg synes du gjorde det godt” var hans afsluttende besked fra scenen til blærerøven.

Vi snakker videre om Dells mange social media initiativer, og jeg spørger hvorfor @Delllytter ikke lige lyttede idag, hvor Twitter reagerede meget voldsomt over lige præcist den her sag. F.eks. skrev en mand, at han nu ikke ville købe Dell til sin datter.

“De skal nok give lyd” lovede Nicolai mig. Og det gjorde de da også. Kl. 17.26 skrev Dell “@christianevejlo vi er kede af at nogle blev stødt. Dell arbejder på at styrke kvinder i erhvervslivet. Læs mere her. (Det virkede ikke umiddelbart som om Twitter syntes det var så fyldestgørende.)

Det skide ærgelige var, at det faktisk var enormt interessant at snakke computere og Dell strategi med Nicolai Moresco. Men det bliver så desværre ikke det historien kommer til at handle om idag.

Hvad tænker du? Mads Christensen som moderator til Dell stormøde? Lige meget, sjovt eller skrækkeligt valg? Og hvorfor?

Update:

Indlæg på engelsk

Dorte Toft indlæg “Danmark som frizone for Hold kæft kællling”

Dell underskylder i Berlingske Tidende 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two + seventeen =

77 Comments
  • Jeppe Morgenthaler
    april 18, 2012

    Det er simpelthen ikke i orden. Det sætter Dell i et lidet flatterende lys (MC har for længst ytret sig op i et hjørne hvorfra der ikke er nogen køn vej tilbage) og jeg mener faktisk de bør tænke sig rigtig godt om. Er de virkelig et firma der synes at kvinderne ikke er velkomne i it-branchen? Og nej, det er ikke godt nok at melde ud at der er mange kvinder der arbejder i Dell. I bliver nødt til at italesætte hvordan I (Dell) har det med en så gammeldags, skinger, upassende retorik om kvinders opgaver og evner at den passer lige ind i en Mad Men 1. sæson-temafest.

    Hvordan Dell kan finde på at hyre MC, der for mindre end et år siden udtalte sig kritisk og nedladende om de børn der blev skudt af Anders Behring Breivik på Utøya og anklagede dem for ikke at gå til modværge, til trods for at MC INTET anede om realiteterne, der var at børnene i mange tilfælde havde forsøgt modværge. Han er en usympatisk, usjov mand, hvis taletid hermed er udløbet.

    Dell, hvad siger I?

  • Kristjan Wager
    april 18, 2012

    Jeg har svært ved at se det sjove i mobning, og det er jo det som Mads Christensen grundlæggende gør: Når en person som er med i “the in-crowd” (i bl.a. IT-branchen = mænd) kommer med negative bemærkninger om den udenfor.

    Det er ikke noget nyt at masser af folk morer sig når nogen bliver mobbet.

  • Frank Vilhelmsen
    april 18, 2012

    Undskyld jeg gad ikke læse teksten.. Men jeg nød dine fotos. Som jeg ser den ensartede demografiske sammensætning er det ikke et udsnit af it-branchen men blot en salgs-gimmick, en klappen på skulderen af ligesindede. Men måske tager jeg fejl.

  • Jennie K.
    april 18, 2012

    Enig med Jeppe. At man udvælger ham til moderator for underholdningens skyld er såmænd ok, men han lider under en (desværre meget dansk) vrangforstilling, at man kan slippe godt fra at svine andre til – “fordi det var for sjov, ing’?’. Havde man byttede ordet ‘kvinder’ i hans oplæg ud med homoseksuelle, muslimer, sorte, m.fl., kan man bedre fornemme, hvordan han har lagt sig ud mod en hel befolkningsgruppe.

  • Jennie K.
    april 18, 2012

    Forresten, en brite i Dk som fulgte sagen i går via Twitter har skrevet noget om det her, flere gode pointer: http://adventuresandjapes.wordpress.com/2012/04/17/dell-and-sexism/#comment-4729

  • Henriette Weber
    april 18, 2012

    lige nu er jeg bare lidt speechless. Sådan noget røv. Det minder mig om engang til en konference hvor de havde et women-in-tech panel der bestod af en model, en iværksætter og en VC. Modellen der førte sig frem sagde at der var rigtig meget plads til kvinder i tech – Som f.eks på kølerne af bilerne og til at sidde og være kække og sælge telefoner – som blikfang. Men ved nu at jeg hverken skal støtte Dell – eller Mads Christensen mere.

  • Anders Damgaard Fink
    april 18, 2012

    Piiiiinligt Dell…

  • Jacob Lange
    april 18, 2012

    Der har sikkert siddet en del it-mænd i salen og øffet høh høh, men det virker helt og aldeles forstokket, forældet og misforstået, når det øjensynligt ikke blev fulgt op med en eller anden form for kommunikation om, hvad Dell så GØR for de kvinder, de er så glade for at ha’ i organisationen… MC kunne ha’ været en fin og (lidt) kæk modpol, men alene stående virker det bare aparte og utidssvarende.

  • Anders Irgang
    april 18, 2012

    For en god ordens skyld skal det lige pointeres, at opfinderen af den moderne kagerulle (med en løs pind inde i rullen) var J.W Reed. Han var så oven i købet neger.

  • Astrid T.
    april 18, 2012

    Nu er det jo ikke første gang, at Dell er jokket lidt uden for sporet (mildt sagt), når det kommer til kvinders rolle i forhold til computere og digitalisering generelt – der var lige fadæsen med “Della”: http://bits.blogs.nytimes.com/2009/05/14/what-do-women-want-in-a-laptop/. Men det gør ikke din beretning mindre utrolig. God damn, hvor er de ikke ret smarte…

  • Lars Holmsted
    april 18, 2012

    Så kvinder har en berettigelse i IT verden udelukkende fordi det er ved at være de eneste steder de ikke har sat deres foraftryk endnu?

    Tror snart i skal skrue lidt ned for charmen og rødstrømpe retorikken ellers udvikler det her til en kønskamp der slet ikke bliver behagelig for nogen.
    Lad være med at bruge jeres køn som undskyldning, kræv plads og indflydelse fordi i er de absolut bedste til det i gør, mand eller kvinde, det giver langt mere respekt.

    Ville du også brokke dig over tonen i et mandligt omklædningsrum, hvis du tilfældigvis var “inviteret” der ind ?? alt det “offer rolle” og “Det er så synd for mig fordi jeg er kvinde” ævl er lige til at få meeeget lange løg af. Hvem respektere nogen som vinder frem i verden på bekostning af deres egen integritet.

    • adventuresandjapes
      april 18, 2012

      A woman invented computer programming, a woman invented a technique for frequency hopping that is the basis for mobile phone and wireless technology.

      What are you TALKING about women haven’t made their mark on IT?

      Mads Christensen is using HIS gender as an excuse. “Oooh, look at me! I’m Mads Christensen! I have a penis therefore I am to be thanked for the invention of everything except rolling pins!”

    • Kristian Lund
      april 18, 2012

      @Lars:

      Hvor pokker har du fået ideen om, at nogen her på bloggen – eller noget sted i verden – skulle mene at “kvinder har en berettigelse i IT verden udelukkende fordi det er ved at være de eneste steder de ikke har sat deres foraftryk endnu?” Kvinder (faktisk alle mennesker) har en berettigelse i IT (faktisk alle brancher) alt efter deres engagement, evner, etc. Ingen har talt om andet. Blot om at man ikke skal blive forsøgt _udelukket_ på baggrund af eg. køn.

      Rødstrømpe-retorikken her på bloggen går på følgende: Det er på godt jydsk trælst at få fortalt at man (her qua sit køn) ikke hører til, et sted hvor man står og hører til, eller gerne vil høre til. De kvindelige besøgende hos Dell var ikke kommet til et mande-arrangement, de var ikke gået ind i en særlig mande-klub eller forsøgte at få særbehandling pga. deres køn. De var der – inviteret enddog – for at høre om IT og firmaet. Og så får de at vide, at de ikke hører til der. At de ikke kan finde ud af den sektor, de står og intereserer sig i.

      Du kan godt se forskellen, ikke? At ville have særbehandling vs. ikke at ville svines til? At ville have mere respekt en de andre vs. den samme respekt.

  • Anne K
    april 18, 2012

    Mads C er mest af alt ligegyldig. Fin nok underholdning, hvis det er dét man er ude efter, men hvorfor bruge relevant tid på en ellers spændende konference på ligegyldighed? Jeg forstår det ikke. Må formode, at han er sarkastisk hele vejen igennem (undtaget de gange, hvor hans emner er slatne mænd, som har givet op og lader sig tryne, og som vitterligt bør sige hold kæft kvinde, men det er en helt anden historie og sammenhæng) så kunne det muligvis bruges til at ruste lidt op i en branche, som kunne have god brug af mere diversitet.

  • Martin Hjort
    april 18, 2012

    Mads Christensen er vel i bund og grund ikke kun blærerøv men også provokatør. Alt bliver så politisk korrekt, med kønskvoter og jeg skal give dig, at det er ufatteligt kedeligt at høre på hvor hårdt kvinder har det i Danmark.

    Han provokerer ja, og tager man det han siger for gode varer, så lever han jo i 50’erne (mindst), men jeg ser det ikke som andet end provokation.

    Nu var jeg så ikke til eventen, så kan jo kun dømme ud fra dit indlæg, men det er et mandsdomineret forum (tilsyneladende), og så må man kunne tage lidt gas engang i mellem.

    • Kristian Lund
      april 18, 2012

      Ja, man må kunne tage lidt gas. Det er jeg faktisk helt enig i. Det er helt fint, at lave fis med at man er i en mandedomineret brance. Masser af mulig humor i det – hvilket er blevet brugt på både godt og ondt.

      MC går så videre, at sviner decideret mindretallet til. I bedste “hjem til køkkenet”-stil. Han kommenterer ikke kun “her er godt nok 95% mænd, hva?” men påstår direkte at det er en fin ting og sikke et helt vi slap for de trælse kvinder – som ikke skal tro de kan noget indenfor denne branche.

      Hvis han havde lavet lige dele fis med begge køn, hvis humoren havde gået på andre – tidssvarende – kulturelle forskelle på kønnene – så havde det været fint nok. Så er vi ude i at skulle tage lidt gas. Nu gik det på en 50’er forestilling – der blev fremhævet som rigtig fin og godt for “os mænd” om at kvinder skal blive ved kagerullen. Det er ikke gas, fis eller sjov – det er mobning.

  • Martin Hjort
    april 18, 2012

    Okay, den sidste sætning kom til at lyde som om det kun er mænd der kan tage lidt gas. Pointen var, at i et forum domineret så kraftigt af det ene køn, så må “medlemmer” af det andet køn også være med på at tonen bliver lidt “karikeret” om man så må sige :)

    • Conrad
      maj 1, 2012

      Øh nej.. det “må” man ikke være med på?!

  • Søren Hansen
    april 18, 2012

    Citat fra hans hjemmeside: “Få boostet dit indre ego, når Mads Christensen alias blærerøven viser dig, at janteloven rent faktisk blev sat af holdet engang i sidste årtusinde!”. Det gælder åbenbart ikke for kvinder.

  • Peter Svarre
    april 18, 2012

    Hvis man har et så kedeligt syn på den ene halvdel af menneskeheden, er det måske heller ikke så underligt, at man ender med at lave kedelige produkter…

  • Kristjan Wager
    april 18, 2012

    Og naturligvis kommer en mand som Lars Holmsted og siger at kvinder ikke skal være så sarte, mens han fuldstændig ignorerer substansen af det der bliver sagt.

    Det er fint at sige at kvinder skal “kræv[e] plads og indflydelse fordi i er de absolut bedste til det i gør”, men hvis du ikke bemærkede det, så handlede det hele om at Mads Christensen ignorerede alt det kvinder har gjort, og DELL gav ham en platform til at gøre det.

    Vi har i IT-branchen store problemer med at få nok gode folk, og et klima hvor halvdelen af befolkningen ikke føler sig velkomne er bestemt ikke noget som gavner.

  • Sofie
    april 18, 2012

    OMFG!! Det både morer og skræmmer mig fra vid og sans, at et så stort, veletableret selskab kan begå så amatøragtig en fejl. Og nej, den anden halvdel må ikke leve med at tonen bliver karikeret, for det er jo ikke en karikatur på den platform. Det er latterligt og dumt, bevares og tøhø, og det må de selv ligge og rode med til julefrokosterne, men i et sådan forum skal man kunne stå inde for tonen, da den er selskabets tone. Ellers må det koste.

  • Bo Skovfoged
    april 18, 2012

    Jeg tror ikke, nogle PR-folk har jokket i den. Jeg tror, nogle PR-folk nu tager sig til hovedet, da salgsafdelingen (evt. marketing) har jokket i den og ikke koordineret. Men jeg kan tage fejl.

  • Morten Bay
    april 18, 2012

    @Christiane:

    Jeg går ikke ud fra, der var skyggen af ironi i mandens stemme, og at han ikke sagde det for at påpege manglen på kvinder i IT-branchen? (ved ikke engang, hvorfor jeg spørger…)

  • christiane
    april 18, 2012

    Jeg har talt med Mads Christensen, som er ked af at have fornærmet nogen og understreger, at det var satire. Jeg er grundlæggende ikke vild med de budskaber Mads underholder med, men i denne her sammenhæng synes jeg faktisk det væsentlige er konteksten. Dell ved hvilke emner Mads Christensen typisk holder sig til, men tænker alligevel, at det passer godt til deres arrangement og i en branche, hvor der mangler arbejdskraft og i forvejen er stor mangel på kvinder. Det er især det valg jeg stiller spørgsmålstegn til. Jeg har opfordret Mads til at skrive en kommentar her på siden, hvis han ønsker at forklare, hvad han mente med de citerede udsagn.
    Christiane

    • Maria
      april 18, 2012

      Jeg arbeider selv for Dell, og var der som en av de 42 kvinner i går. Personlig oppfattet ikke jeg hans stand-up innslag som hans bastante holdninger, men ren satire som skulle sette mennene på plass fordi vi var kloke, fremadstormende, prosjektorienterte, kunne holde mange bolde i luften… I det hele tatt føltes det som et meget friske pust mellom de faglige innslag. Og det er mange av oss kvinner som synes det er trist at dine subjektive opplevelser skal komme i skyggen av hva Dell ellers har av spennende budskaper….

  • Dorte
    april 18, 2012

    Ha´ dog lidt humor og selvironi. Det er netop den slags “kvinde-reaktion” der giver Mads Christensen noget at tale om…

    • Conrad
      maj 1, 2012

      Fordi nogle kvinder (åbenbart) finder sig i at blive svinet til, er vel ikke det samme som at dem, der har selvrespekt, også bare skal finde sig i det? Det var da en underlig vinkel på tingene, og har ikke en dyt med humor og selvironi at gøre??

  • TJ
    april 18, 2012

    Og hold da kæft hvor var han sjov. Perfekt indslag på det tidspunkt. Lige at få et wake-up call inden de næste foredrag. GENIALT. Pinligt at du som kvinde slet ikke kan forstå ironien fra Mads. Fantastisk indslag fra Dell efter min mening. Sikke en skam at Dell nu på verdensplan skal bøde for god dansk humor

    • adventuresandjapes
      april 18, 2012

      It would only be “irony” or “satire”, if he subverted the joke at any point and then told the crowd off for laughing.

      What you are describing isn’t “Danish humour” so much as a lack of imagination coupled with a mean spirit.

  • Thomas Andersen
    april 18, 2012

    Jeg var tilstede igår – undre mig lidt over alle jer “rødstrømper” som kommentere på noget hvor I ikke var tilstede…
    Mads´s indlæg skulle løfte stemningen blandt de tilstedeværende da sådan en dag tit kan blive tungt at komme igennem pga mange tekniske informationer…
    Jeg synes han klarede opgaven rigtig rigtig fint…
    Han gjorde bare grin med It branchen fordi der er så mange mænd i branchen – at Christiane Vejlø åbenbart ikke har evner til at forstå dette synes jeg er temmelig komisk…
    Det næste bliver vel at Christiane Vejlø også kritisere Rytteriet som underholdte senere fordi “snobberne” ikke kan lide de fattige mennesker…
    Jeg vil afslutte indlægget med at citere Mads Christensen – Hold kæft kælling…

    • adventuresandjapes
      april 18, 2012

      How clever of you, Thomas. Your mother must be so proud of you.

    • Conrad
      maj 1, 2012

      Intelligent, Thomas. Pisse intelligent..?!

  • Ida Damgaard
    april 18, 2012

    @Martin Hjort: Mener du virkelig at hvis man er i undertal, altså en minoritet, så skal man finde sig i at blive mobbet/chikaneret?

    MC vil gerne provokere, fint nok, men efterhånden råber han så højt og i så vederstyggelige gloser, at det virkelig kan undre at en ellers intelligent mand ikke kan se hvorfor folk er holdt op med at lytte.

    Det er dybt pinligt af Dell at facilitere en platform til dette, og det at de ikke på ret dygtig vis dementerer at de bakker op om disse holdninger, giver jo unægteligt anledning til at tænke om de i virkeligheden er med på den anti-kvindske jantevogn?

    Jeg er kvinde og arbejder med IT, jeg er i dette øjeblik glad for det ikke er hos Dell.

  • Christian Roholte
    april 18, 2012

    Helt ærligt, tag det lige med ro, at man ikke kan lide Mads Christensen er op til en selv, men at klandre et firma for at hyre underholdning, som man personligt hader er da at være lige selvhøjtidelig nok.

    Regel nummer 1, er at tage alt hvad Mads Christensen siger med et glimt i øjet og lidt selvironi, både for mænd og kvinder, ejer man ikke selvironi skal man bare lukke det døve øre til, og acceptere at det ikke er den slags humor man finder sjov og samtidig ikke tage det nært.

    Jeg ved at Amerikanske firmaer gør alt hvad de kan for at undgå at diskriminere både den ene og den anden vej “affirmative action” er et kendt begreb i USA, hvis der er noget de ikke vil stemples som, så er det at fravælge personer pågrund af deres hudfarve/køn/evt. irrelevante handikap.

    At forfatteren til denne artikel vælger at droppe det der burde være relevant “eventet og informationen derfra”, men isteden for går over i, ja undskyld mig, feministisk sludder og selvhøjtidelighed, er helt ærligt bare ærgeligt.

    Det er da heldigt at du ikke dækker Mekanikernes årlige event eller Militærets julefrokost.

    Så vidt jeg ved, er Blå Dell’s firma logo’s farve? skal Bilka også klandres for at tvinge deres kvindelige medarbejdere i blåt tilbehør? Er det Dell’s “fejl” at størstedelen af medarbejderne i IT branchen er mænd? eller skulle de have lavet en 1:1 kvote på gæster af hvert køn?

    Jeg kan ikke se at hverken Mads Christensen, Dell, Tivoli eller IT branchen er problemet i denne artiklen, men forfatterens manglende overblik over hvordan IT branchen hænger sammen, du finder heller ikke en lige fordeling af mænd og kvinder på en arbejdsplads, det er ikke bygmesterens fejl.

    Feminismen er ved at gå fuldstændig ud af gevind, accepter at mænd og kvinder er forskellige på visse punkter, såsom interesser, hvilket tit er en faktor når det kommer til hvilken branche man vælger i sin karriere.

    Udover det, kan jeg ikke se så voldsomt et skæl mellem kønnene, overhovedet i kongehuset er kvinde, statsministeren er kvinde, hovedfiguren bag landets største virksomhed er kvinde, det er helt ærligt svært at tage det alvorligt, når man konstant skal høre på at kvinder ikke kan nå højt i vores samfund, og jeg forstår slet ikke hvorfor såkaldte feminister, vil have at det faktum at de er kvinder, næsten skal stå under kvalifikationer på deres CV.

    • jacob andersen
      april 19, 2012

      +1

      • Nils K
        april 20, 2012

        + 2

        Bloggeren får 03 får misforstået emne. Mads udtaler, mænd er nogle skvat, og at vi – mændene – skal passe på, fordi kvinderne kommer, og de er veluddannede/dygtige projektledere/*indsæt-selv-positiv-kvalifikation*.

        Det er da mændene, der burde føle sig trådt på om nogen – hvis altså man ikke forstod sammenhængen i MCs indlæg!

  • Charlotte Gudbrand
    april 18, 2012

    Nu har MC har jo aldrig været en sjov mand, og hans -iøvrigt selvudråbte- talent altid underligt smalt og ubrugeligt. Jeg mener, en skinger mand i bolschestribede skjorter, med en sær anatomisk afvigende frisure (pubeshår?), til dagligt galpende fra sin kiksede bling-bling platform (Se&Hør), kan man næsten forvente andet? (og hvor latterlige er Rolex-ure ikke? Hallo, neoliberalister, ussel mammon er yt, selv i financial district, så scchhhyyy med de diamantbesatte penisforlængere)

    Er det ikke bare lidt sådan, at Dell produkter og MC egentlig går meget godt i spænd?

    • Christian Roholte
      april 18, 2012

      Jo, lidt ligesom Pia Kjærsgaard og Elektronista går godt i spænd.

      • Nils K
        april 20, 2012

        Gad vide, om nogle af hunkønnene er blevet afvist af MC på Victor i senfirserne…

    • jacob andersen
      april 19, 2012

      Så køb dig noget andet udstyr, længere er den vel ikke. Kan du ikke lide kartoflerne fra Føtex henter du dem vel i brugsen!!

    • Nils K
      april 20, 2012

      Man foranlediges til at tænke, nogle af ejermændene (m/k) af indlæggene her på bloggen er blevet afvist af MC på Victor i senfirserne…

    • Conrad
      maj 1, 2012

      Åh Charlotte, jeg klapper i hænderne.. hvor har du ret! ;)

  • Søren
    april 18, 2012

    Nu var det jo med et glimt i øjet, at det blev sagt af MC.
    Og det var heller ikke mændene der skulle gå hjem og sige det, men derimod forsøge at opdrage deres drengebørn til det.
    Godt at du ikke blev til den efterfølgende aftensmad, for så var du da først blevet rigtigt forarget.
    Jeg derimod vil dog godt give en hjælpende hånd til alle de stakkels Dell’er og sige: “Hold kæft kælling!” (sagt med et glimt i øjet)

  • Therese Hansen
    april 18, 2012

    Troede vi var kommet ud over den med “kvinder skal tie i forsamlinger” i dette tilfælde i udgaven “Elektronista må ikke rapportere i offentligt rum, hvor ubehageligt hun synes situationen er”.

    “Det er jo bare for sjov” er en sætning brugt af mange mobbere for at tage rettigheden til at synes det er ubehageligt fra den, der bliver mobbet.

    Tænk er der er så mange uempatiske mænd, som ikke kan sætte sig ind i, hvor ubehageligt det er at blive udpeget og udelukket for sit køn og den branche man nu engang har valgt. Endnu værre er det, når det føles som om en stor spiller i branchen (i dette tilfælde Dell) ser ud til at bakke op omkring udelukkelsen.

    • Therese Hansen
      april 18, 2012

      (Og iøvrigt også dejligt at se at der er masser af mænd som godt forstår, hvorfor det er ubehageligt – og som er enige i at det ikke bør ske)

  • R.R.A
    april 18, 2012

    Nu var dagen jo ikke KUN for Dell folk og partnere… Det var rent faktisk i overvejende grad tilfredse Dell kunder som besøgte arrangementet. Jeg var selv så heldig, at deltage så jeg vil jeg mene, at jeg fik et ganske godt indblik i arrangementet som helhed.
    Mads Christensen var efter min mening faktisk et højdepunkt på dagen. Og jeg vil æde min hat på at hovedparten af dem der rent faktisk var tilstede vil bekræfte min opfattelse. Det han sagde var sjovt og sagt med et glimt i øjet, et faktum som denne lille vrede dame tydeligvis fuldstændigt har misset… :)

    Rent faktisk var oplægget mere møntet på, at mændene bør tage sig gevaltdigt sammen da de dygtige og målrettede kvinder snart også ville nedbryde denne sidste bastion. M.C’s oplæg var i langt højere grad en ros til kvinderne (men med en løftet pegefinger til mændene), end et udtryk for generel ringeagt af kvindekønnet som denne historie i kraftige vendinger ellers antyder.
    Men ok, hvis man ikke forstår begreber som humor og ironi kan jeg godt se det var en lang dag! ;) Bevares, der blev ganske vist også brugt mange både fine og svære ord på dagen og det kan jo godt forvirre enkelte! :) Udover den klare misforståelse af budskabet kunne jeg også have valgt, at bruge lang tid på den perlerække af faktuelle fejl hun laver omkring selve dagen… men “Hey”, jeg tror egentlig bare at hun har indset at hendes indlæg ville få en hel del mere hype (og levetid) ved at give historien denne negative vinkling. ;)
    En sidste ting jeg desuden finder utroligt underholdende og tankevækkende, er det faktum at SÅ mange personer i dette forum med det samme har så klar opfattelser af dagens indhold samt hensigten med det hele fra alle indvolverede parters side. Må jeg af nysgerrighed spørge præcis hvor mange af jer der rent fysisk var tilstede? Og hvad bygger i alle disse utroligt spændende teser og postulater på?
    Ordet vi nok i virkeligheden alle burde lede lidt mere efter i denne sammenhæng er: “kildekritik”, og dernæst evt. også “sund fornuft” og “saglighed”… Ligesom de førnævnte begreber (humor og ironi) er disse også rigtig gode værktøjer hvis man ønsker en sund tilgang og generel forståelse af verden omkring en! :)

    PS: Jeg har i dette indlæg benyttet rigelige mængder humor, ironi og spor af sarkasme. Har man vanskeligheder med at forstå og afkode disse begreber, kan alt med stor succes både googles… og ja, ellers synes jeg da bare i skulle spørge en voksen! :)

    God dag alle sammen! ;)

    • Michael Berg
      april 19, 2012

      Super godt skrevet og jeg er i øvrigt helt enig med dig i dine betragtninger…

      og hvor er det dog trættende at høre på folk der ikke en gang var til stede men alligevel ved hvad der blev sagt og gjort…

    • Conrad
      maj 1, 2012

      Ærgerligt, at du ikke kan argumentere for dine meninger uden at nedgøre andre; ganske som at Blærerøven åbenbart kun kan “rose” kvinder ved at svine dem til? Mærkelig logik!

  • Jesper Brynaa
    april 18, 2012

    Der var sikker væsentlig flere kvinder i salen en du lige lagde mærke til.
    Men af en eller anden grund så har danske kvinder, og specielt i IT branchen besluttet sig for at lege mænd, og klæde sig som mænd.
    Ganske uklædeligt, hvis du spørger mig, og det kommer helt klart skribenten til gode at dukke op i pangrødt.

  • Hans
    april 19, 2012

    Et lavpandet standupshow fra Lotte Heise til en sygeplejerkonference om den herlige mangel på mænd i omsorgsfagene, ville ikke engang få de mandlige sygeplejere til så meget som at trække på skuldrene.

    Hold kæft det er små sko at gå i, og hvor er jeg glad for at arbejde i et mandefag.

  • Christian Bech
    april 19, 2012

    Altså nu var jeg der til showet igår og mener at man bør tage det hele med fra MC’s “pep-talk”, hvis man skal dømme ham.

    Det var sjovt, det var lidt over grænsen, men det var samtidig en hyldest til kvinden.
    Ingen tvivl om at han skulle være født i 1750 for at hans værdier stemte overens med virkeligheden vi har i dag.
    Men det var ikke en hetz mod den moderne kvinde, hele hans show var en beskrivelse af hvor dårligt den moderne mand klarer sig.

    “Kvinderne kommer!!! Og de er pisse dygtige!”
    Showet handlede mere om at mændende skulle til at vågne op.
    At han gør det så skævt at folk kun høre at kvinder ikke er velkommende i IT er ærgerligt, men ja en Lasse Rimmer havde måske været bedre til dagen.
    Jeg er bare overrasket over at det her bliver blæst så stort op som det gør fordi at der virkelig ikke er noget i det. IMO

  • Thomas Rasmussen
    april 19, 2012

    Christiane Vejlø er jo en typisk “jeg skriver kun det halve af historien, for ellers har jeg jo ikke ret”. Mads sagde flere gange at det han sagde kun var komik. Han sagde også at kvinderne var de bedste ledere, og mænd ligeså stille ville blive udfaset i alle fag, da alle mænd manglede empati, og det kun var kvinderne der havde det. Dog har Christiane Vejlø, jo valgt at vinkle den fra hendes side, og kun lytte til hans råd til mænd, og valgt at ignorer alt godt han sagde om kvinderne.

    Christiane Vejlø, du er din egen lille helt. ;-) Tillykke med den gode artikel. Næste gang du ser en komedie/stand-up show, som er der for ren og skær underholdning, glæder jeg mig til at høre dine lamme kommentarer. Du skal jo nok få det vinklet til noget negativt.

    • Nils K
      april 20, 2012

      Det korte af det lange er, at vi allesammen – jeg selv inklusive – er kommet op af stolen og har tilføjet noget her på siden. En bloggers mål er opfyldt… og derfor stopper jeg h…….

  • Mark Jørgensen
    april 19, 2012

    Hold kæft man….

    Hvad fanden sker der for folk der bliver stødt over noget der et taget ud af en sammenhæng, og er, i den sammenhæng, sagt for sjov.

    Tag jer dog sammen…

  • jacob andersen
    april 19, 2012

    jammen hold da op… ta jer nu sammen og spænd hjelmen. Fair nok i er blevet stødt, men hvad med alle de her undertrykte kvinder der vises frem på biludstillinger? er det bedre måske? At Christiane Vejlø fare ud på Twitter, begynder at blogge og hvad hun ellers finder på var vel ventet. Jeg er i hvert fald ikke overrasket, og jeg kan da læse at det er der andre der heller ikke er. Så tillykke med din artikel i dagens nyheder rundt omkring!

    Og forresten. Jeg kan s** godt forstå Michael Dell ikke gad og snakke med dig, og stakkels Nicolai Moresco at han skulle trækkes med dig!

    Ta det som en oplevelse. Var situationen omvendt, og overtallet var kvinder og mændv ar blevet nedgjort, tror du så artiklen var blevet så opblæst?

  • Michael Berg
    april 19, 2012

    Hej Christiane og alle jer andre der øjensynligt bliver fornærmet, stødt og forarget over Mads Christensen indslag.

    Først og fremmest burde der ikke var til stede holde sig for gode til at kommentere på noget som de absolut ingen forudsætninger har for at kommentere på.

    For det andet kære Christiane at du desværre mistede din humor, ironi, sarkasme da du trådte ind i Tivoli kongress center skal vel ikke gå udover et ellers glimrende arrangement. Jeg VAR til stede hele dagen endda og selvom jeg da var lidt skuffet over Michael Dells relativt korte optræden… så syntes jeg faktisk, sammen med alle dem jeg eftrefølgende talte med, at Mads Christensen indlæg faktisk både var underholdende og uskyldigt. At du ikke kan lide Mads Christensen og at du jo åbenlyst foragter de provokationer manden kommer med må jo stå for egen regning, men dertil at sætte lighedstegn med disse provokationer og så Dell er jo det man vel med et pænt ord kan kalde for sensations journalistik… enten så forstod du ikke hvad Mads Christensens pointe faktisk var, eller også ville du bare gerne fremhæve dig selv så meget at du var nødt til at finde på en sensations historie…

    Mads Christensen roste jo faktisk kvinder gennem det meste af hans show og fremhævede netop at mænd var blevet nogle skvatmikler der ikke længere kunne sætte sig igennem, var blevet nikkedukker og ikke formåede at sætte sig igennem.
    At du er overrasket over at der primært er mænd i IT branchen(selvom der nu også efterhånden er rigtig mange kvinder) , viser i mine øjne rigtig meget om hvor lidt du har sat dig ind i tingene!!!

    Hav det været en kvindelig standup komiker eller sprechtalsmeister til en konference hvor det primært var kvindelige deltagere, der havde givet den godt gas med lidt om kønsforskelle og rødstrømpe bevægelsen tvivler jeg stærkt på at du havde faret sådan op…

  • Ulrik Friis
    april 19, 2012

    Du fik da, hvad du kom efter. Smæk for skillingen. Du skriver (angiveligt) om “digital livsstil”, og mente at en tur til Dell’s roadshow måtte være det rigtige sted at mænge dig for at opsnappe livsstil (tsk tsk tsk). Du mødte “dybe stemmer snøret sammen af koboltblå slips” (hvis ikke det er fornærmende…) og havde meget svært ved at få øje på andre kvinder end PR pigerne. Og så skriver du Gud-hjælpe-mig om Michael Dell: “Han er en af de helt store verdenskendte IT stjerner og så hygger han sig på plads nummer 41 på Forbes liste over millardærer. Jeg har placeret mig på første række for i håb om at det smitter bare lidt af.”

    Hvad har du egentlig gang i?

    Hvis du skriver om “digital livsstil” så har du i hvert fald helt glemt dit forehavende i din forargelse over Mads C.

    Det bekymrende er, at Nicolai fra Dell går ud og undskylder at en spejlblank blogger har fået optrinnet med Mads C. galt i halsen. Det ka’ ske for enhver. Du kender guddødemig Mads C. i forvejen, men alligevel bliver du skolepigefeministfornærmet over en charmeforladt og brovtende Mads C. Og det tørrer du så af på Dell. Kors i hytten siger jeg bare.

    Men ikke desto mindre skal du være velkommen i den del af IT verdenen, der er befolket af dybe stemmer og med håbet om at blive udsat for sexchikane.

  • Heini Samuelsen
    april 19, 2012

    Seriøst!

    • Conrad
      maj 1, 2012

      Pssst, Heini – Blærerøven er ikke komiker. Bare så du også lige er orienteret. Så din “pointe” skvatter temmelig meget ved siden af her! ;)

  • Søren Schrøder Barner
    april 25, 2012

    Pigefornærmet ?
    Vor Herre bevare os !

  • Dorthe
    april 25, 2012

    Jeg var selv tilstede til dette event, og som man kan se af navnet er jeg kvinde. Jeg har ikke grinet så meget i meget meget lang tid og vil give en af de andre ret i at Mads var dagens højdepunkt, for hvor havde han dog ret i meget af det han sagde.
    Nogle kvinder kan bare ikke tåle at høre sandheden om vattede mænd og kvinder der kører frem og kvaser manden i processen og dermed ender med et “produkt” de ikke gider have alligevel!
    GO! Mads og “hold nu kæft kælling” :-)

  • Per Jensen
    april 26, 2012

    Jeg var også så heldig at være med til omtale event. God event syntes jeg, og MC var god underholding. Hvis man tager til sådan en event og vælge at se seriøst på MC, kan jeg godt se at man måske vil undre sig lidt.
    Men nu så jeg det MC leverede som underholding mellem de seriøste indlæg, og helt ærligt syntes jeg han gjorde det godt.

    Det var underholdning, og ingen af os mænd tør aligevel gå hjem til konen og bede hende “holde kæft” ( Se lidt humor igen nu ! )

  • Thomas Hess
    april 26, 2012

    Syntes det er sjovt at læse alle disse kommentarer til et blogindlæg, lavet af en kvinde som selv siger “Jeg kender Mads Christensen og ved hvad han står for og slukker for ham, når jeg kan komme til det”. Alright, så du bryder dig ikke om ham. Det har vi lige i baghovedet når vi læser resten af dit indlæg.

    Men næh nej, folk tager det for gode varer – og kritikken hagler ned over manden, som var hyret til at lave stå for lidt humoristiske indslag undervejs. Det er HUMOR – om man så syntes det er god eller dårlig humor er en anden snak. Uden Mads Christensen var det blevet nogle lange timer – dejligt med et frisk pust af humor mellem de lange (til tider tørre) indslag fra speakerne.

    En stor del af de folk som var til stede syntes faktisk at det var ret sjovt – inklusiv min kvindelige chef (som selv fik et “hold nu kæft kælling” med på vejen).

    Læser man kommentarerer til dette blogindlæg, så syntes de kvinder der nævner at de var med OGSÅ at det var sjovt, og forstod fint det satiriske i det.

    Fair nok at du ikke kan lide Mads Christensen, men at udvælge de skarpeste/kritiske ting han siger i sit show og bruge det ude af kontekst, for efterfølgende at svine Dell til – et firma som faktisk har utrolig mange kvindelige ansatte – det syntes jeg er utrolig dårlig stil.

    Jeg handler Dell, og jeg bliver ved med at handle Dell. Thumbs up for en god konference, og super god stemning leveret af Mads Christensen.

    Thomas

    • Brian Kristensen
      april 27, 2012

      Var selv tilstede ved det pågældende arrangement og som mange ganske rigtigt skriver så valgte MC altså MEGET tidligt at sige at hans indlæg skulle tages som et humoristisk indslag på en lidt “tung” dag med mange seriøse emner. Dette lovede han op til til punkt og prikke så kan man ikke tage sarkasmen og den måde humoren blev fremlagt så er det jo bare det………lad være med at lægge Dell og MC en hel masse andet til last og tag dog for pokker tingene fra den humoristiske side som vi jo ellers generelt er gode til i DK. Og så skal jeg altså hilse og sige at der er mange kvinder der må leve med langt værre kommentarer på mange danske byggepladser…..så tør øjnene og kom videre.

      God weekend:-)

  • J.L
    maj 15, 2012

    Mads C er efterhaanden KUN dum at hoere paa.

    Fra at have vaeret en cool og underholdende fyr for 10 aar siden er han nu bare en falleret tosse der stadigt fabler rundt om sine latterlige 2 Rolex ure…Come ON man…
    Han er ligeglad med hvor dumt det lyder – bare han faar sagt et el. andet…
    PINLIGT naar man lever at at holde foredrag…
    men endnu mere pinligt for DELL….
    Hvem fanden koeber egentligt Dell alligevel…? Jeg ville da aldrig ses med saadan en klods naar man kan faa en fed Mac book istedet…

  • Ronald Green
    maj 15, 2012

    Et enkelt svar tak

    Jeg fatter ikke at nogen kan bruge den –Mads Christensen– til noget som helst..

  • Sune
    maj 15, 2012

    Kom ikke gennem hele din fine tekst. Men der gik ikke lang tid før jeg kunne forstå at MC havde gjort brug af både ironi og sarkasme. Hop nu ned fra din høje og meget indignerede hest.

    Mvh og hold nu kæft kælling :)

  • Søren Weimann
    maj 15, 2012

    MC gør som ofte opmærksom på, at nogle mænd i disse år bukker og nejer for kæresten eller konens krav om at have det sidste ord på alt i den lille familie. Han gør det oftest ved at overdrive så voldsomt, at man skal være ualmindelig tonedøv for ikke forstå den ironiske tone.
    Så kan man lide den eller ej…
    Spørgsmålet er så, om det er et problem, hvis en virksom (stor eller lille) vælger ikke at være politisk korrekt, og istedet anlægge den forventning at tilhørerne er i stand til at forstå ironisk overdrivelse.
    Det er ok at synes, at manden er plat og dum at høre på, men det her hylekor er godt nok en overdrivelse… måske er den også ironisk…? ;-)

  • Jacob Tingleff
    maj 15, 2012

    Forhåbentlig har Dell nu lært at ingen større firmaer bør ansætte en konferencier uden at afstemme begge parters forventninger til arrangementet. Det virker mest som om MC har droppet de nødvendige forberedelser til fordel for stangvarer fra sit bagkatalog der – og det kunne mange vist have fortalt ham – var ganske uegnet til formålet. Det er selvfølgelig også muligt at MC slet ikke har andet at byde på end det vi efterhånden har hørt ham sige rigtig mange gange – og hvis det er tilfældet er sagen jo bare endnu mere pinlig for Dell. Research, research, research…

  • Peter Hansen
    maj 16, 2012

    Jeg er så træt af, at hver eneste gang, der skal kritiseres, så gøres det med henvisning til bønder- her bonderøv.
    Hvad fanden er der galt i at være bonde? Det er en job, der kræver viden og uddannelse – et erhverv, hvor der gøres en kæmpe indsats for at få kvinder med. Vi kæmper med gæld og miljø. Det er et erhverv, der ikke har det bedste ry – dette skyldes måske, at vi konstant skal bagtales som i denne artikel. Men hvorfor skal vi udstilles som idioter?
    Jeg forstår godt Christiane Vejløs anliggende, og jeg er for så vidt også enig med hende. Men jeg finder mig simpelthen ikke i, at hun skal bruges sin kritik til at nedgøre landbruget. Der er intet galt med bønder eller røve, for den sags skyld. Men bonderøv er ikke et særligt flatterende ord.
    Hvis jeg ikke kunne lide vores statsminister, så kunne jeg da aldrig finde på at sige, at hun er en “kusse på to ben” – selvom der intet er galt med hverken det ene eller det andet.
    Derfor. Venligst undskyld din brug af ordet bonderøv. Ellers må jeg sige, at din kritik er hul – og at du ikke hæver dig en tøddel over Mads Christensens platheder.

  • Ole Schwander
    maj 16, 2012

    Med alle de forargede kommentarer tyder det på, at MC med sit (ironiske?) oplæg har ramt rigtigt. Jeg tror ikke på, at mange af de kvinder, der kommenterer har arbejde i det private erhvervsliv. Alternativet er jo at hyre Anders Bircow, som alle andre, det ville selvfølgelig have været morsomt, men uden kant. En ting har Dell og MC da fået ud af dette, og det er en omtale i Ekstra Bladet, ironisk ved hjælp ef Christiane. Hvilken anden virksomhed kan bryste sig af at få en af deres utallige røvkedelige konferencer – firmahyldester – omtalt i Danmarks mest læste dagblad. Jeg kan ikke huske noget fortilfælde. Det ville klæde Christiane at tage problemet med de få kvinder i it-industrien op i stedet for at hyle op som en pryglet hund. Og som det fremgår af et af de ovenstående indlæg, har kvinder ikke engang opfundet kagerullen (undskyld, jeg kunne ikke lade være!). Se nu at komme i gang – det er ikke velvilligheden og entusiasmen over for dette, der mangler på de danske arbejdspladser. Hvad er det så?

  • Polyesterslipset
    maj 16, 2012

    „Den der kun
    tager sjov for sjov
    og alvor kun alvorligt
    han og hun har faktisk fattet
    begge dele lige dårligt!“

    Piet Hein

  • Michael Andersen
    maj 16, 2012

    Det her minder mig så meget om den grå, mandehadende og livsfjendske rødstrømpe, der dukkede op på vores tv skærm tilbage i 77/78 og harselerede i store vendinger over Shubiduas nyeste hit. For tænk de sang faktisk: “Man kan få kvinder og kager og jordbær for sjov” UHA UHA,- Det var jo så kvindehadsk at man måtte på landsdækkende TV og råbe sine frustrationer ud.

    Havde det nu været eks. Lotte Heise der stod til en SOSU event af en slags og kørte frem med: “At glæde sig over, at der næsten ingen Mænd er i salen. Og måske sagde “SOSU branchen er heldigvis en af de sidste bastioner, som kan holde Mændene ude. Kønskvoteringen er stadig nogenlunde sund og rask i jeres branche”. “Hvad i alverden laver I her?” får hun endda sagt til de få Mænd, der rent faktisk er i salen.
    Og så slutter hun ellers af med at bede alle (kvinder) i salen om at love hende, at de vil gå hjem og sige “hold nu kæft stodder, knap en bajer op og råb lidt af dommeren istedet”.
    Ja så havde der nok været andeledes påfaldende tavst!!! Selv Conrad (Conny?!? ;o) havde sikkert ikke haft så meget at sige!

    Jeg har kun en ting at sige nu.
    SÅ SLAP DOG AF

    • Jensine
      maj 16, 2012

      Helt enig – slap dog af

  • bakersfield home
    september 24, 2013

    That is a good tip particularly to those fresh too the blogosphere.
    Simple but very precise info… Appreciate your sharing this one.

    A must read post!

  • Asger Jensen
    december 9, 2013

    Synes sgu næsten det er synd, at der ikke er et link til, hvor man kan købe et blåt slips :-D Her hjælper jeg lige: http://www.billigtslips.dk – De har endda sindsygt billede slips!