5 FEDE OG 5 UFEDE TING VED NETFLIX I DANMARK

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Netflix er endelig kommet til Danmark, men hvad er godt og hvad er skidt ved den nye film og tvserietjeneste? Få det hurtige overblik her. (se listen over de 50 bedste Netflix titler her.)

Christiane Vejlø med Netflix stifter Reed Hastings

5 grunde til at Elektronista elsker Netflix.

1. Du bestemmer tiden: Se film og tvserier når det passer dit liv og ikke når tvstationerne synes du skal se med. Netflix har altid en film klar og du kan stoppe og spole som det passer dig.

2. “Binge watching”:  “Æd” dig gennem hele sæsoner af serier som Breaking Bad, Dexter, Mad Men og Klovn. Alle ved det er federe end at vente til næste uge i fjernsynet.

3. Bærbar underholdning: Tag din underholdning med dig. Netflix findes på et utal af platforme og også på din smartphone og tablet. Genialt til en lang togtur, hvis ellers netværket holder.

4. Spring mellem platforme: Start din film foran fjernsynet  og se den færdig på din smartphone i toget. Eller snup din tablet med i seng og se et par afsnit af din yndlingsserie. Hvis du har en Xbox, Playstion eller Apple tvboks får du nemt Netflix op på fjernsynskærmen.

5. Børnevenligt: Altid et stort udvalg af tegnefilm og børneunderholdning. Ingen grund til at rode desperat rundt på TV’ets kanaler.

5 grunde til at Elektronista sukker over Netflix

1. Gammelt indhold: Netflix indholdet er aldrig det nyeste. Hvis du vil se en film som lige har været i biograferne skal du stadig forbi leje DVD’en eller iTunes. Der er en del ældre danske indhold på den danske version, men danske brugere får ikke fuld adgang til samme indhold som den amerikanske.

2. Profilforvirring: Netflix tegner én profil og anbefaler nye film baseret på brugen. Hvis Netflix kontoen bliver brugt af både action freak, romantisk komedieelskeren og et barn bliver profilen lettere skitzofren.

3. Privatliv: Med den danske version af Netflix kan man logge ind med sin Facebookprofil. Det vil sige alle vennerne kan se alt du også ser. En god idé at dele engang imellem, men er du virkelig klar til at dele dine guilty film pleasures?

4. Fast udgift: Netflix koster penge hver måned. Hvad ville du ellers kunne få for knap 1000 kr om året?

5. Svag søgefunktion: Men et kæmpe udvalg af film kan der være langt mellem snapsene. Elektronista savner at kunne søge efter ratings- altså at kunne isolere de film og tvserier som får højest karakter af andre brugere.

Prøv selv en måneds gratis brug på Netflix.dk Hvis du allerede har erfaringer med tjenesten vil jeg gerne høre dit bud på pros and cons i kommentarfeltet.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + sixteen =

14 Comments
  • Tobias Hyldeborg
    oktober 16, 2012

    Jeg troede faktisk at Netflix var de bedste, hvis man gerne ville have nye afsnit af nye serier, men det kan jeg godt se det ikke er, når jeg selv surfer rundt derinde.

    Er der andre streaming-tjenester der er bedre i Danmark, hvis man går efter nye afsnit af amerikanske TV-serier?

  • Kim Rasmussen
    oktober 16, 2012

    Stort suk: Manglende dansk tale på børnefilm, såsom “Ponyo på klippen ved havet” og “Happy feet 2”. Det går stadig lidt stærkt med undertekster når man er 8 år.

  • Anders Jakobsen
    oktober 16, 2012

    Xbox Live Gold medlemskab (59kr pr md) for at bruge Netflix app på Xbox – Microsoft jeg er IKKE imponeret!

    • Peter Andersen
      november 6, 2012

      @Anders Jakobsen

      Xbox live gold kravet havde jeg heller ikke set komme – hvad har det med dem at gøre, de forærer mig bekendt ikke Xbox’en væk. Den er meget ufin.

  • Sune Weile
    oktober 17, 2012

    @Tobias Hyldeborg
    Viaplay har nogle flere serier, særligt af de danske reportage/reality-serier. Filmindholdet er lidt anderledes. Om det er bedre eller værre ved jeg ikke helt endnu. Der kender jeg ikke Netflix godt nok endnu.

  • Troels A.
    oktober 18, 2012

    Mener at punkt 2 under 5 Grunde til at Elektronista Elsker Netflix, faktisk også er deres største problem – netop at du kan gå igang med serier for blot at konstatere at det kun er de første 2 sæsoner ud af 5, som Netflix har rettigheder til at vise. Det gør jo at man ikke gider gå igang med serien for skulle man endelig få en interesse i serien er man igen tvunget til at skaffe sig adgang til resten af serien et andet sted. Ikke videre smart.
    Enig i at søgefunktionen bør optimeres, men den er ikke bedre i US-versionen, så det kommer nok til at tage lidt tid inden det lykkedes. Det virker iøvrigt som om der er forskel på søgefunktionen alt efter hvilket device du anvender (Web-versionens søgefunktion er bedre end Apple TV app’ens søgefunktion osv).
    Den amerikanske version er mere interessant fordi der simpelthen er mere content (specielt tv-programmer) jeg ikke har set end i den danske.
    At have Netflix er i skrivende stund ikke et evigsprojekt da indholdet ikke skifter eller udvides nok. Efter en periode har du simpelthen set alt det (gamle) content du mangler at se og at der kommer en nyere bio-titel hver 3. uge er ikke nok til at have det fast.

    • Kasper R.
      november 18, 2012

      Jeg syntes også at indholdet var rimelig svagt på den danske Netflix og at indholdet ikke blev udvidet nævneværdigt. Jeg fandt dog ud af at det er Netflix som ikke er gode til at kommunikere ud, hvilke nye titler der bliver tilføjet. I onsdags blev der nemlig tilføjet over 70 nye titler, men de dukker underligt nok ikke op i Nyheder-kategorien. Derfor har jeg lavet denne side som hele tiden viser de nyeste titler på Netflix: Flixfilm. Mine erfaringer er nu, at der næsten hver dag bliver tilføjet nye titler til Netflix.

      • Janne Jensen Qvortrup
        april 17, 2013

        Hmmm ok det lyder sgu mystisk!! Kan slet ik finde så mange nye titler derinde lol men har oz bemærket det grænseløst irriterende fact at NYE TITLER IKKE STÅR UNDER NYHEDER!!! FTW TIL GENGÆLD BLIR HVAD DER ENDER MED AT VÆRE GAMLE TITLER STÅENDE DER I FLERE MÅNEDER!!!! &?!£!¥?
        Det ka sgu da ik være rigtigt hva!?
        Det er jo kun Netflix selv det går ud over når de ikke skriver at der kommer nye titler, så er det da klart folk bitcher over det og synes det er noget lort at de aldrig blir opdateret LOL!!!
        Men feeeed side du har lavet! Har liket… Meget brugbar :)

  • Jesper Nyboe
    oktober 22, 2012

    I har glemt den for mig mest irriterende ting ved Netflix. At de har fjernet playlistesystemet Instant Queue, så man nu skal ind og søge hver eneste gang man vil se noget i stedet for som jeg altid gør – og også har gjort på den amerikanske – udvælger en masse og tilføjer efterhånden som jeg finder noget.

    • Katinka Bukh
      oktober 26, 2012

      Jeg er helt enig – og på ipad app kan du kun søge på titler – ikke på instruktør fx ..

    • Janne Jensen Qvortrup
      april 17, 2013

      —– Tip til jer der savner “Instant Que”! :) —–

      Denne manglende funktion har helt fra starten oz pisset mig tilstrækkeligt af…
      DERFOR søger jeg engang imellem efter en masse titler på en gang. Når jeg så finder en jeg vil se, trykker jeg play og slukker for den igen med det samme! Herefter finder jeg en masse andre titler og gør det samme igen fra 1-20 eller whatever gange (:)
      Nu ligger alle titlerne så under “Set for nyligt” og de næste mange gange behøver jeg slet ikke at søge! Jeg bruger denne funktion som Instant Que og dermed ligger alle dem jeg vil se der ;)
      Der kan være ca 75 film på listen (på apple tv) så man skal selvfølgelig sørge for at få set dem inden de ryger ud af bunden af listen :) Men det virker upåklageligt for mig ;)
      Happy streaming!! X

  • Lasse Jensen
    februar 11, 2013

    Helt enig – Netflix har allerede ændret familiens seervaner meget….overvejede HBO Nordic, fordi de har de bedste serier. Men opgav, da jeg fandt ud af, at man ikke kunne bruge appletv-boxen. House of Cards er et hit!

  • christiane
    februar 11, 2013

    Hej Lasse
    Ja den store fordel ved Netflix er jeg faktisk netop de mange platformsmuligheder. Den ligger også på de fleste Smarttv’s nu og ja House of Cards- fedt eksklusivt indhold fra Netflix selv!
    Christiane

  • Den Der
    januar 4, 2015

    Er det værd at bestille/købe Netflix??