Elektronista podcast #87 om games og business
Af Christiane Vejlø
Elektronista har været til Games Business konference og snakker i episode #87 med Brian Meidel (CapeCopenhagen) og Steffen Kabbelgaard (BetaDwarf) om hvad der skal til for at lave et successpil. Hør også historien om et hus fuld af mænd på luftmadrasser og en pige i en sauna.
Spilbranchen er godt igang med at flytte sig fra coladåser, pizzabakker og drengerøve til strategisk promotion og hardcore businesss. Det tog det netop udgivne spil Grand Theft Auto 5 blot 3 dage at indtjene 1 millard dollars og spillet er dermed det underholdningsprodukt der hurtigst har nået 1 mia dollars. Det tog historiens mest indtjenende film nogensinde Avatar hele 17 dage at nå samme tal.
Men hvordan gør man sig bemærket i en app store med millionvis af apps? Hvordan sikrer man sig, at der kommer nytænkning og ikke bare kopier af eksisterende formater?
Vi spillede klip fra Papa Sangre 1 og fra Inception app’en.